En ikke helt almindelig jul...

Så blev det d. 28. dec - juledagene er ovre. Her på Africa Mercy har det for os ikke været en helt almindelig jul, men dog alligevel en hyggelig jul. Vi forbinder julen med at være sammen med vores familier, som betyder utrolig meget for os, men det var jo ikke rigtig muligt for os i år. Dog er det næsten også som en familie her på skibet, så lidt julestemning har der da været. Men dybest set er det jo egentlig ikke det, julen drejer sig om. Julen drejer sig om den store kærlighed, Gud viste ved at sende sin søn til jorden - for os alle.
Jeg har i denne jul tænkt på, hvor vigtigt det er at minde sig selv om, hvad der egentlig skete den første jul og ikke lade alle traditioner og julehygge komme til at være det eneste, julen drejer sig om. Jeg tror ofte, at vi glemmer den egentlige grund - også selvom vi går i kirke og hører juleevangeliet - det er jo igen bare en del af juletraditionerne. Traditioner er gode, så længe man husker på, hvorfor de egentlig opstod.
Men som sagt har det været en anderledes jul, end den vi er vant til. Vi er på Tenerife, hvor temperaturen ligger mellem 21-24 grader, og folk snakker om at tage på stranden.
D. 24. dec kom julekanen forbi på kajen foran skibet for at glæde alle børnene på skibet. Juleaften havde vi en stor middag på skibet, til glæde for de fleste europæere, og juledag havde en vi stor brunch om formiddagen til glæde for den engelske og amerikanske del af besætningen. Det har været meget spændende at høre lidt til de forskellige juletraditioner rundt omkring i verden. En tradition på skibet er at give gaver på en helt speciel måde - det skulle efter sigende være en hollandsk tradtion med at sætte sine sko uden for døren om aftenen, og så går man ellers rundt og afleverer gaver i de forskellige sko inden man går i seng. Når man så vågner dagen efter kan man gå ud og hente sine gaver. Meget spændende og meget hyggeligt at gå rundt til folks døre og ser andre listende "gavenisser". Juledag gik vi en dejlig lang tur ind i byen til en stor park. Bare for at slappe af og ligge i solen - hvor mange gør det juledag? I skulle prøve det! Juledags aften var der symfonikoncert med fri entré på havnen, hvilket mange fra Mercy Ships deltog i. Det var rigtig godt - men dog lidt koldt. Men alt i alt nogle hyggelige juledage! Jette

4. søndag i Advent - Ankomst til Santa Cruz de Tenerife

23. dec... ja, så nåede vi alligevel at komme til Tenerife inden jul! Det blev dog til lidt ekstra ventetid i Las Palmas pga manglende ledige havnepladser, men nu er vi her! Vi ligger for enden af en lang kaj, så vi har lidt "privat" kaj til alle vores biler og plads til, at børnene kan gå ud at lege, som vi er vant til fra Monrovia, så det er egentlig dejligt! Her skal vi efter planen ligge indtil 30. januar. Og hvilken smuk morgen at vågne op til med den flotteste regnbue, jeg længe har set og klipper over det hele... Nu kan vi for alvor begynde at tænke på julen... Hov! Det er jo allerede i morgen!!? Så vi må hellere komme ud i dag og få købt lidt julegaver og prøve at komme lidt i julestemning!
Jeg har på fornemmelsen, at stemningen nok skal begynde at komme lige så langsomt, nu da vi kan begynde at falde lidt mere til ro. Glædelig 4. søndag i Advent!
Jette

Det er jo snart jul!??

21. december... det er bare slet ikke til at forstå - måske specielt fordi vi stadig er på Gran Canaria, lige kommet ud af tørdok, måske fordi jeg i går lå i solen på stranden, måske fordi man er så langt væk fra al familie-jule-hygge, måske fordi der er så mange andre ting at tænke på...
Ikke destro mindre er det i hvert fald d. 21. dec, og der er 3 dage til juleaften. Som sagt er vi stadig på Gran Canaria, men vi er dog kommet ud af tørdok. Propelvingen er skiftet, skibet er blevet malet, og mange andre ting er lavet i løbet af de 10 dage, vi har været i tørdok.
I går skulle vi så i vandet igen, og alle familierne skulle hentes fra de respektive hoteller, som de havde været inlogeret på i løbet af denne tid pga sikkerhed. Jeg blev sendt afsted kl. 11.30 til sydøen (hvilket passede mig rigtig fint, så jeg havde mulighed for at se lidt mere af øen!) for at hente Lena, Noomi og Mirjam. De skulle være ude af hotellet kl 12, og så skulle vi tilbringe dagen sammen, inden vi kunne komme på skibet igen ved 17-18 tiden... Efterhånden er vi godt klar over, at man ikke rigtig kan regne med tidspunkter, når det handler om skibe, havne og skibsværft... Så vi tog både på stranden, på Mc. D og besøgt Mirjam og Johnny her i Las Palmas, inden skibet var kommet i vandet og lagt til kaj kl 22:30...
Som det ser ud nu, skal vi i aften sejle til en anden havneplads indtil i morgen eftermiddag, hvor vi kan sejle mod Santa Cruz, Tenerife.
Så vi håber stadig på at være fremme inden jul (der er folk derovre, som venter på os), men man ved jo aldrig...
Jette

Tørdok, 3. søndag i advent

Som ventet er der meget arbejde når man er i tørdok. På skibets bagbord propel er der konstateret en revne i en af propelvingerne som dermed skal skiftes. Vi moderniserer søvandskølesystemet med udskiftning af de ringeste rør og en del afspæringsventiler indsættes for at muliggøre vedligehold af de gamle rør der ofte springer læk. Skroget bliver malet og anoder fornyes så skibet bliver klar til endnu et år i vandet. Vi håber at komme ud af tørdok inden weekenden så vi kan fejre jul på Tenerife.
Peter

Artikel i Maskinmesteren

I December nummeret af Maskinmesterbladet er der en artikel som er spændende at læse - klik på overskriften herover for at downloade bladet.

Peter

Tørdok

Her er nogle få billeder, der viser, hvordan skibet blev bugseret ind i tørdok tirsdag morgen.
Here are some pictures showing how the operation went by getting the ship into dry dock Tuesday morning. Skibet blev trukket ind i skibsværftet og en syncronlift udstyret med mere end 50 elektromotorer løftede skibet op af vandet
The ship was pulled into the yard and a syncron lift which consists of more than 50 electro motors lifted the ship out of the water. Traktor træk:
Tractor pulling:

Peter

Las Palmas, 2. søndag i advent

Efter en hård sejltur for Peters vedkommende med hensyn til arbejde og manglende søvn, havde vi endelig en afslappende weekend sammen i Las Palmas, før han igen skal havde lange arbejdsdage i tørdok fra i morgen, mandag. Flere har skrevet til os og opfordret os til at nyde tiden sammen, så det prøvede vi så på i weekenden med en lang gåtur rundt i byen og på stranden og god mad.
I dag gik vi rundt i omkring 6 timer for at se gamle bygninger i Las Palmas og opleve lidt spansk kultur. Her er et spansk guitar-orkester: Vi gik gennem smukke parker med store blomsterbede og vandfald. Jeg har aldrig set et udendørs blomsterbed med ene julestjerner! Nok fordi der er lidt koldere derhjemme i DK ved denne tid... I aften var vi så på besøg hos nogle lokale i byen. Flinke gæstfrie mennesker! Mirjam og Johnny fra Aalborg havde kontaktet os via email inden vores ankomst, da de havde hørt, at Mercy Ships skulle komme til byen og ved et "tilfælde" var faldet over vores blog og derfor fik lyst til at invitere os. De kommer i AMC i Aalborg, og det vidste sig, at vi havde en hel del fælles venner - hvor er verden da lille... Her sidder vi og spiser pizza sammen med dem, deres to børn og Johnnys søster Majbrit, hendes mand Cameron og deres børn. Vores "2. søndag i adventsgudstjeneste" blev i deres kirke - den internationale i kirke i Las Palmas, som foregik på spansk og engelsk.
Jette

Ankomst til Las Palmas

I torsdags ankom vi så til Las Palmas efter en rigtig dejlig sejltur. Turen tog 6 dage, men det er alligevel gået hurtigt, synes jeg. Vi begyndte at kunne se Gran Canaria tidligt torsdag morgen i solopgangens røde... og så begyndte begejstringen rigtig at sprede sig i besætningen! Der var bestemt ingen tvivl om, at nu sejlede vi ind i en helt anden kultur, end den vi er vant til i Liberia. Dog har Monrovia også en flot bebyggelse på skråninger (på afstand!!) med et stort hotel på toppen (som er tomt og øde efter krigen), men Las Palmas er lige en grad større end det. Vi sejlede ind i havnen, og den lokale pilot viste os vores nye havneplads ved industriskibene - problemet var bare, at det lige var et par meter for kort til Africa Mercy, så vi måtte stille sejle ud igen... Efter endnu et par timer på havet fik vi den gode nyhed, at der lige nøjagtig var blevet en ny plads ledig - denne gang 3 km tættere på byen og ved passagerskibene. Hvilken velsignelse! Det er vi virkelig taknemmelige for! Vi skal dog kunne ligge her indtil mandag, men alligevel - hvor er det lækkert være så tæt på byen!! (vi ligger i havnepladsen til højre)
Jette

Hvilken 1. søndag i advent!

1. søndag i advent... tid til at hygge med familien og spise æbleskiver og juleguf... Bare ikke for os i år. Det er nok derfor vi ikke helt kan forstå, at det er december og dermed snart jul! Vi har jo sol og varme her midt ude på Atlanterhavet - ud fra Senegal lige i øjeblikket. Dog prøver vi at høre lidt julemusik og i aften har vi også været til Adventsgudstjeneste, så det er nok alligevel rigtigt, at det snart er jul! Børneklubben fra vores menighed i Aalborg har også sendt os en pakkekalender, så den pynter rigtig godt i vores kahyt, hvor vi dog har måttet tage billeder og spejl ned i tilfælde af uvejr.
Ellers nyder vi bare sejladsen!! Det er for det meste bare en stille og rolig vuggen, som får en til at sove som en baby om natten :-)
I dag har vi rigtig slappet af og nydt solen og varmen på det øverste dæk. Hvor er det smukt at se ud på vandet - det store dybblå vand... At se solnedgangen ud over vandet og lige så stille se en stjerne efter den anden komme til syne... Det er et vidunderligt skaberværk!
Jeg har også fået et af mine største ønsker opfyldt for denne sejlads - Jeg har set en delfin i det store hav! Det er dog nogle meget korte glimt, men de har været der et par gange. Jeg fik også taget et billede af en voksen og en baby delfin... Jeg er vildt begejstret!!
Det er ikke en almindelig 1. søndag i advent, men det har bestemt været en skøn dag!
Jette

Så sejler vi!!

Så kom dagen, hvor vi skulle sejle ud af Monrovias havn. Det var et meget spændende øjeblik, hvor skibet langsomt drev ud fra kajen - vi er på vej væk fra det sted, hvor vi har været de sidste godt 4 måneder... Det har altid været fascinerende at sejle, synes jeg, og når det er på et skib, som er blevet ens hjem, er det noget helt specielt! Langsomt sejlede vi ud af havnen, mens næsten hele besætningen var udenfor på dækkene og vinkede farvel til de fremmødte og Monrovia. Dog skulle Peter passe på maskinerne og kunne derfor desværre ikke deltage udenfor, men sådan er det vel at være maskinmester på et skib. Vi sejlede omkring kl 12, og eftersom jeg altid har matematik i timen over middag fra kl 12.55, skulle i dag altså heller ikke være en undtagelse. Dog fik eleverne lov til at sidde på en række, så de kunne kigge ud af vinduet, så længe de ikke blev mere syge af at kigge ud på vandet og horisonten, som skiftevis kommer og forsvinder i vinduet. Jo, det skal nok blive en lille udfordring at undervise næste uge midt på havet. Indtil nu har det været en dejlig sejllads - det vipper dog noget en gang i mellem, men det skulle efter sigende være ingenting... Men jeg klarer mig og har endnu ikke følt søsyge :-) Vi har fået lov til at opholde os på boven, så det giver en god udsigt til vandet, og de forhåbentlige kommende delfiner! Indtil videre har der dog kun været en del flyvefisk, hvilket også er ret fascinerende! Jette

Det vipper kun en lille smule :-)

Sejlturen til Gran Canaria

Sejlturen til Gran Canaria nærmer sig... 4 dage tilbage i Monrovias havn - for denne gang. Vi sejler via ruten som ses nedenfor på kortet - sådan cirka i hvert fald. Vi sejler først til Gran Canaria, hvor skibet skal i tørdok - dvs. at skibet skal løftes op af vandet og tjekkes under bunden.
Forhåbentlig vil vi blive færdige tidsnok til, at vi kan sejle til Tenerife inden jul, hvor vi så skal tilbringe den efterfølgende måned. Dette er tænkt som dels en mulighed for at holde lidt ferie, selvom skibet stadig skal holdes i gang med maskiner og husholdning. Dels skal tiden bruges på forberedelse til den næste outreach, og vi får nogle gæster ombord, som gerne vil se skibet og høre lidt om Mercy Ships. Dette kommer jeg bl.a. til at være en del af.
Næste outreach... Vi har jo hele tiden regnet med at vi skulle til Sierra Leone til næste år, men på grund af lidt forskellige omstændigheder har ledelsen besluttet, at vi tager tilbage til Liberia i endnu 10 måneder og derefter til Sierra Leone i 2009. Dog skal vi lige en hurtig smut forbi Freetown i Sierra Leone på vejen tilbage. Vi sejler fra Tenerife omkring d. 25. jan. 2008 og regner dermed med at være tilbage i Liberia engang i snarten af februar.
Mens vi er på de Canariske Øer har en af de nationale Mercy Ships folk tilbudt at tage imod post, som skulle komme til besætningen og aflevere det til skibet under vores ophold der. Det betyder, at hvis nogle har lyst til at sende en julehilsen til os, skal det ske til denne adr i stedet for den i Holland - adr skal skrives tydeligt... det spanske postvæsen er tilsynelandende ikke så skarp:

ALPHASHIP TENERIFE
MV Africa Mercy - Peter and Jette Hyldgaard
Plaza de la Candelaria
Edificio Olimpo, Planta 2, Ofi 284
38003 Santa Cruz de Tenerife
SPAIN

Det, der bliver sendt til denne adr, mens vi er på de Carnariske Øer bliver afleveret til os - gratis!! I modsætning til det, der bliver sendt til Holland, hvor vi betaler prisen for en container... Så vi er glade for denne nyhed!!
Jette

En af de sidste patienter

I dag fredag tog de sidste patienter hjem fra hospitalet på Africa Mercy. Den sidste operation var i sidste uge. Det er nu tid til at forberede den store sejlads om en uge.
En af de sidste patienter var Miatta, som var min adopterede patient. Hun var 15 år og have en læbespaltning. Det var dog ikke en af de helt store, og hun var her også kun i 3 dage. Det var meget lidt, jeg snakkede med hende, da hun havde lidt svært ved at forstå og snakke tydeligt engelsk, men jeg læste en historie for hende, og vi spillede lidt vendespil sammen med en anden patient. Jeg er glad for, når jeg endelig tager mig sammen til at adoptere en patient, for selvom du skal huske at besøge dem hver dag i den tid, de er her, er det forholdsvis en lille ting at gøre i forhold til den betydning, det kan få for dem. Men nogle gange kan det virkelig være en udfordring, og patienten kan være virkelig svær at snakke med, og andre gange kan man få en meget udadvendt patient. Men jeg tror, at alle patienter værdsætter det rigtig meget, også selvom de ikke alle viser det.
Dette er Miatta før og efter:















Jette

Skandinavierne på Africa Mercy

Dette er de skandinavier (og wannabe's ;-)), som var ombord pr. 9. nov. 07. Dog mangler to nordmænd på billedet.
En dejlig flok!! Jette

Operation

Når man ikke befinder sig på sygehuset til hverdag, glemmer man nogle gange næsten, hvilket skib, vi egentlig er på - verdens største privatejede hospitalsskib. For netop at få et større indblik i, hvad vi er med til på Africa Mercy, skrev jeg mig op til at observere en operation. Jeg havde aldrig prøvet at se en operation før, så jeg vidste ikke helt, hvordan jeg havde det med at se det.
Den første operation, jeg så, var fjernelsen af en lille svulst på højre kind af en ung mand. Dvs. lille i forhold til Afrikansk standard, men stor i forhold til vestlig standard - en svulst lidt større end en spiseskefuld.
Kirugen var meget flink til at forklare, hvad der skete, og han forklarede, at han først afsatte prikker på huden for at kunne sætte den rigtig sammen igen, og så begyndte han at skære op... der var det efterhånden, at jeg synes det blev lidt varmere inde i rummet, og da jeg havde fået at vide, at hvis jeg følte varme, var det kun mig, for rummet var koldt. Så jeg måtte lige så stille ned at sidde på gulvet et kort stykke tid, inden jeg igen var klar. Men det var alligevel ret spændende og fascinerende at se deres arbejde.
Derefter fik jeg lov til at observere en øjenoperation. En 6-årig pige havde en lille svulst lige ved siden af pupilen, som skulle fjernes, før den voksede sig alt for stor og hård. Øjenlægen brugte mikroskop, så jeg kunne se alt der skete på en tv-skærm (Klik på billedet for at se det bedre). Sjovt nok, så var det slet ikke slemt at se, selvom det dog kunne se lidt voldsomt ud, når han skar i og flyttede hinden i øjet. Men man er jo så vant til at se ligende ting på tv, og man kan ligesom bedre distancere sig fra det.
Lægerne her arbejder også alle frivilligt, og de gør et kæmpe stykke arbejde! Når man ser dette, kan man godt blive tilfreds med, at jeg kan være med til, at de føler sig godt tilpas den første aften, hvor de ankommer ved at snakke med dem, servere lidt mad og følge dem til deres hjemliggjorte kahyt.
En aften da jeg tog imod en læge, og sagde tak til ham, fordi han ville komme og operere her, svarede han blot igen; Tak for det DU gør her og tak for de dejlige småkager til mig, da jeg kom!
Jo, vi er alle med til at gøre dette arbejde!
Jette

Telttur i Robertsport

I denne weekend (lørdag morgen til søndag aften) havde vi så vores første overnatning væk fra skibet siden vi kom herned for snart 16 uger siden. Vi var en gruppe på 8 (6 drenge og 2 piger) som tog til Robertsport strand - ca. 3,5 timers kørsel herfra. De sidste 45 km (næsten 2 timer) var på grusvej - men dog med flot omkringliggende natur. Vi kørte i en minibus med plads til 8, så den var pakket ret godt op med 10 mennesker og en masse baggage. Men det var dog alligevel rimelig komfortabelt i forhold til Liberiske standarder! Vi kom til Robertsport og fik slået vores telte op. Vi camperede på stranden under nogle træer, som kunne skygge lidt for solen. Alligevel var det rigtig varmt om natten - vi kunne godt have undværet at slæbe vores soveposer med... Men det vil man vel heller ikke satse på! Vi var dog ikke den eneste gruppe fra Mercy Ships, som havde arrangeret tur denne weekend - en anden gruppe på 12 var samme sted, men det gjorde det heldigvis ikke mindre hyggeligt!

Om eftermiddagen gik vi langs stranden, og der var en del fiskere, som var ved at hive et stort net op på stranden. Nettet var bundet fast til en båd, som var sejlet langt ud. Nogle af drengene besluttede sig for at give en hånd med :-) Om aftenen bliver det rimelig hurtigt mørkt hernede tæt på Ækvator - omkring kl. 19.30 er det bælgmørkt og stjerneklart.
Jeg fik lige nogle billeder, som kun beskriver ganske forenklet, hvor smukt det var...
Selvom vi havde taget mad med hjemmefra, som vi tilberedte over bål blev vi dog lidt lækkersultne hen på aftenen... eller nærmere sagt - vi fangede nogle krabber i mørket, og vi besluttede os at koge dem. Brutalt, ikke? Men det er vel ikke værre, end når man koger hummer derhjemme. Og Robertsport er trods alt en fiskerby! Efter 10-15 min var der krabbekløer til de sultne jægere... Jo, det er skam mig, Jette, som spiser krappekløer ;-) Der er jo noget fascinerende over at have været med til at fange dem selv på stranden.

Robertsport er et meget smukt sted i det nordlige Liberia. Jeg har aldrig set en smukkere strand med så flotte og store bølger. Det siges, at det nok er Afrikas 3. bedste surfing-paradis. Jeg prøvede lige et body board et kort stykke tid, men da jeg ikke er vant til det, syntes jeg, at bølgerne var lige voldsomme nok! Men flot så det ud, når de bryder! Bare ikke så sjovt, når man står lige under dem...

Peter og jeg gik en LANG tur og kom bla forbi dette frodige sted lige ned til stranden. En lokal havde lyst til at vise os et vandfald "lige lidt længere henne", og vi gik og gik og gik næsten en time over sand og klipper uden at finde et vandfald. Vi har bemærket, at det er karakteristisk for liberianere, at man aldrig vil indrømme, hvis man har mistet orienteringen, så hellere bare bilde folk noget ind. "Jamen, det er lige efter de klipper, I kan se helt der henne" sagde han et par gange. Så det endte med efter lang tid, at vi besluttede os for at vende om, og på vejen tilbage så vi et lille vandfald inde mellem træerne. Ved ikke helt om det var det, han mente... Men en flot gåtur, det var det da!
En dejlig weekend, hvor vi har fået set lidt mere af Liberia - Liberia er ikke kun et krigsvrag, som er ens indtryk af Monrovia, men det er også en hel del smuk natur!! Det er virkelig dejligt og bekræftende at se!
Og så brugte vi også weekenden til at få slappet lidt af :-)Jette

International Thanksgiving

I torsdags havde vi en International Thanskgiving ombord på Africa Mercy. Grunden til at holde en international Thanksgiving var, at man på skibet ikke vil fremønske en landsbestemt tradition fremfor en anden, og da mange lande er vant til at fejre Thanksgiving på hver deres tidspunkt, samlede vi dem alle til en dag (som dog alligevel var præget af den amerikanske Thanksgiving, som er senere i november). Så hele familien Africa Mercy var samlet til den store festaften. Vi fik rigtig god mad - kalkun, hamburgeryg, grønsager af forskellig art og æble- eller græskar-tærte til dessert. Det var virkelig lækkert! Så lækkert er det dog ikke hver dag! Peter skulle desværre arbejde :-(, men som en god kone sørgede jeg selvfølgelig for at han fik noget god mad ned i maskinrummet! Jeg sad så sammen den Lena, Lars, Noomi og Mirjam i stedet.Bagefter var vi alle samlet til det, vi derhjemme nok vil sammenligne med en høstfest, hvor vi takkede for alt det, som vi er blevet givet - en rigtig god anledning til at stoppe op og tænke over, hvor meget man egentlig har at takke for!! Og tro mig - der er mere, end man lige regner med!

Jette