Tilbage i Danmark!

Sidste onsdag d. 2 juli pakkede vi bilerne ved Africa Mercy og begav os på den afsluttende tur gennem Monrovia. Det var en mærkelig fornemmelse at køre ud af porten for en sidste gang og vide, at nu var vi på vej hjem til Danmark! Vi ankom til lufthavnen, hvor vi skulle vente et par timer ekstra på flyveren, hvilket bevirkede, at det var mørkt, da flyet skulle lette. Jeg havde ellers håbet på et sidste glimt af Liberia oppefra. Vi fløj over Elfenbenskysten til Brussel, hvor vi efter 3-4 timer igen sad i et andet fly til København. I lufthavnen hentede min storebror Tommy os, hvorefter vi kørte 3½ timer til hans hjem. Der ventede til vores overraskelse det meste af vores familie, og vi havde en fantastisk aften med hygge og grillmad. Hvor er det dejligt at se dem alle igen!! Det betød meget for os, at de ville komme og fejre hjemkomsten sammen med os!

Hvordan er det så at komme hjem igen? Jo, det er utrolig dejligt! Danmark er et utroligt smukt land - det havde vi vist helt glemt. I byerne er der utrolig pænt og rent på gaderne, på vejene er der biler i flere farver end gul, og på landet ligger markerne organiseret og dyrket. Alle tre ting noget, som kunne pynte meget på Liberia, og noget vi håber på kan komme i løbet af nogle årtier. Og så nyder vi også de lange sommeraftener! Det er helt utroligt at se solnedgangen omkring kl 22:30, når vi har været vant til, at solen gik ned omkring kl 19. Den lange lyse aftentid er helt uvurderlig i forhold til at nyde hele dagen og naturen!

Hvordan har det så været at være med Africa Mercy i Liberia i et år? Det er et spørgsmål, som vi kan have svært ved at svare på endnu. Det er klart, at der er sket utrolig mange ting, og at vi har set og følt noget, som vi ikke ellers ville have kunnet. Og det er også helt sikkert, at de ting har været med til at modne os på en helt specielt måde og bla. få os til at værdsætte de omgivelser og vilkår, vi har herhjemme. Så det har været dejligt at have kunnet være med til at hjælpe dem, som ikke har haft samme muligheder.
Det kan være svært at kapere alt det, vi har oplevet, men vi er blevet opfordret til at kigge vores blog igennem som en god hjælp i dette. Det er lidt svært og vemodigt at skulle skrive den afsluttende hilsen på denne blog - men det måtte jo komme. Denne blog er dedikeret til vores år på Africa Mercy, og det år må vi jo erkende er afsluttet. Vi håber, I har nydt at følge med i vores oplevelser, og skulle I have nogle spørgsmål eller kommentar, er I velkomne til at vedlægge kommentarer til indlægget eller skrive en email på jphyldgaard@hotmail.com
Jette og Peter

Tanker før afrejsen...

1. juli... Vi har vidst for en tid, at 2. juli var Dagen, hvor vi skal med flyveren mod Danmark - det er i morgen - det er slet ikke til at forstå! Vi har længe glædet os meget til at komme hjem til vores kære derhjemme, og det er også det, som fylder os mest lige nu. Men hvad jeg måske har lidt svært ved at indse er, at vi skal også forlade skibet, Liberia samt venner og bekendte, vi har fået gennem dette år.

Skibet her har været vores hjem i næsten et år. Vi har boet i vores ellers så dejlige kahyt på ca 20 m2 med air-condition, varmt - 2 min's - bad, elektricitet, internetadgang og telefon, det kan man vist kalde rimelig luksus for en udsendt i Afrika!
Skibet med sine 8 dæk har været det areal, hvor vi har befundet os hver eneste dag - det har været vores hjem, vores arbejdsplads, vores venners hjem, min skole, mine elevers hjem, vores kirke, vores fritidinteresser, vores cafe, vores bank, vores bibliotek - i et samfund med 350-400 andre. Det bliver alligevel mærkeligt ikke at skulle være her mere! Liberia er et land med en utrolig fortid med en borgerkrig, som først endte i 2003 - for kun 5 år siden! Før krigen var landet et af det rigeste lande i Afrika, og det er også det indtryk, man får ved at kigge på bygningerne rundt i byen. Under krigen blev hele landet hårdt medtaget, de fleste bygningerne ødelagt, elektriciteten ødelagt, vejene misvedligeholdt og 80-90% af befolkiningen arbejdsløse. Alligevel ser vi et land, som er fyldt af håbefulde liberianere, som kun ønsker at opbygge deres eget land igen, en masse børn, som altid smiler og vinker, når man kommer forbi og en generel åbenhed blandt de lokale. Selvfølgelig ser vi også det modsatte indimellem. På dette år, som vi har tilbragt i Liberia kan vi se mange forbedringer; nye forbedrede veje gennem byen, vejbelysning, mere elektricitet i byen, mindre FN soldater i landet, en hel del nyt bebyggelse i udkanten af Monrovia og mindre affald på gaden.
Hvor er det opmuntrende at se et land med sådan en fortid langsomt, meget langsomt prøve at oprejse sig igen - Liberia er kommet til at betyde meget for os.
I løbet af dette år har vi selvfølgelig mødt mange forskellige mennesker fra 35 forskellige lande, så vi har fået opbygget en meget international vennekreds. Tænk altid at have venner tæt på, som man sidder og spiser sammen med og hygger sig om aftenen med. Det har været et stort privilegium at lære så mange mennesker og kulturer at kende. I en organisation som dette, er der udskiftning i besætningen næsten hver dag, så mange af dem, vi har haft en del med at gøre, er allerede taget herfra. Vi kommer til at savne alle de nye bekendtskaber, men vi kommer ikke til at savne at skulle sige farvel hver uge til venner, som tog hjem før os. Men vi kan heldigvis sige på gensyn til en del, som vi regner med at møde igen.
Jo, det er mange ting, man kommer til at savne - men det vil stadig være i vores tanker og bøn.
I morgen sidder vi i flyet og kigger ned på det land, som har været "hjemlige" omgivelser for et år... måske vil vi se det igen?
Jette