Jeffelo er positiv!

Jeg vil fortælle lidt om en dagarbejder, som jeg arbejder med i Engineering Department.
Mercy Ships tager dagarbejdere ind på skibet fra Monrovia, og en gruppe på ca. 5 personer har været særdeles stabile, siden Mercy Ships kom til Liberia første gang i 2005. En af dem er Jeffelo, som overlevede krigen ved at hugge brænde i skoven og grave efter spiselige rodplanter. Lige inden krigen startede i 1990 blev han færdig med High School. Han kommer i en kirke i Monrovia, mens hans kone, Victoria og hans datter, Jeffelyn lever i en flygtningelejr i Accra, Ghana.

De flygtede i aug. 2001, og han har kun set dem to gange i løbet af 6 år, og det er nu over 3 år siden, han så dem sidst. Han har planer om at besøge dem til december, men rejsen vil koste 500$, og der er ingen realistisk mulighed for, at han faktisk kan skaffe pengene inden, han stoler bare på Gud, at Han lader det lykkes. Han bor i et skur og har ikke plads til sin kone og barn, når de kommer hjem igen. UN skal bringe dem hjem, men han ved ikke, hvornår det bliver, da landet stadig er ustabilt. Om natten arbejder han på skibet, og om dagen læser han. Han besluttede at læse til sygeplejerske i 2005 og har siden, ved Mercy Ships hjælp, været i stand til at spare op til det første semester. Han er nødt til at få en uddannelse, så han kan få job og forsørge sin familie, når de engang kommer hjem. Der er ca. 80 % arbejdsløshed, og normalt går hele ens indtægt til mad, kun få mennesker har råd til medicin, bolig og lign. Han har netop afsluttet andet semester ud af i alt 12 (der er 3 semestre pr. år.) Hvert semester koster 300$, hvilket er utroligt billigt, siger han, men der er ingen chance for, at han ville have råd til dette uden hjælp - specielt ikke efter at skibet har forladt Liberia. Jeffelo er trods omstændighederne en positiv person og har ikke fortalt hans historie med henblik på at spørge om hjælp - han fortalte kun, fordi jeg spurgte ham.
Peter

Marked

I lørdags tog vi til et marked sammen med Lena, Lars og deres to børn Noomi og Miriam. Det tager lidt tid at vænne sig til den "påtrængenhed", som sælgerne viser. Det er en helt speciel oplevelse at være på marked, og der er bestemt også mange spændende (og knap så spændende) ting. Vi fik da købt nogle rasle-instrumenter og 5 elefanter ;-) Det er dejligt at have lidt at pynte værelset med! At have været på et marked får også en til at værdsætte butik-kulturen, hvor man kan få lov til at kigge på ting uden at blive overfaldet og tvunget til at give en pris og købe det... :-)

Udsigten fra vores kahyt

Der er bare noget specielt ved denne dato...

Jeg måtte bare skrive et indlæg på denne dato - i aften er det præcis en måned siden vi ankom til Africa Mercy! Hvor er det bare vildt! Det er slet ikke til at forstå! Der har været en del dage på det sidste, hvor vi ikke har fået skrevet noget, og det skyldes dels, at vi har haft lidt travlt og dels, at vi ikke har været helt på toppen! De nye bakterier synes at trives godt i vores maver, og det forsøgte vi så at få bugt med ved at faste i to dage - det kunne de tilgengæld ikke lide, så nu har vi det bedre. Ved at faste - dvs. ikke spise, kun drikke vand med salt og sukker, får kroppen mulighed for at blive renset helt igennem. Mange kan døje med maveproblemer i flere uger, så vi mente, at det kunne være en god invistering at prøve dette - og med rette.

Det er sket en del siden sidst - og nogle af vores største bønner er blevet opfyldt. Jeg har fået lov til at blive en del af akadamiet her på skibet! Det er virkelig dejligt at udfylde en rolle på skibet, hvor man får lov til at bruge de evner, man har. Det er dog kun et "bijob" ved siden af mit oprindelige, men alligevel! Jeg underviser i matematik en time om dagen i 3. klasse, som består af Josie fra Ghana, Noah fra England og Sam fra Canada, så som I nok har gættet, foregår undervisningen på engelsk ;-) Det er meget spændende, men også udfordrende! Normalt plejer jeg ikke at have de helt store problemer i matematik, men jeg må erkende, at jeg nu kan have problemer med at finde de rette ord til at beskrive matematikken. Men heldigvis kommer det ret hurtigt, og eleverne er meget søde til at hjælpe! De lærer matematik, og jeg lærer engelsk! Derudover underviser jeg i PE (Physical Education = idræt) for 8 ældre elever i 7.-12. klasse. Her er det mere rammerne, som er en udfordring - det handler om at være kreativ! Når det ikke regner (men vi er jo midt i regntiden...) kan vi låne et udendørsområde hos UN, som ligger lige ved siden af skibet, og det er rigtig rart! Men hvis det regner, må vi enten blive meget våde eller blive indedøre på skibet, hvor der ikke ligefrem er en stor hal. Men jeg vil ikke klage - jeg er bare glad for, at jeg kan få lov til at undervise lidt!
Jeg tænker nogle gange på mine studiekammerater, hvor mange af dem er begyndt at undervise på fuld tid - det er altså ikke bare noget, man bare lige gør! Jeg læste lige på dr.dk, at efter 2 år planlægger hver anden nyuddannet lærer at stoppe - hvor er det vildt! Det siger vel bare lidt om, hvor krævende det er - og det må jeg jo så have til gode... Jeg starter blødt op med mine 5 matematiktimer og 2 idrætstimer om ugen. Jo, jeg er dybt taknemmelig!

Jette

Jesus film

Onsdag aften tog vi sammen med 9 andre ud til en kirke for at vise en film om Jesus.
Det er et arrangement i samarbejde med lokale kirker i Monrovia, og det gøres for at få flere mennesker til at komme i kirkerne. Vi har udstyret, og de inviterer folk. Det er en stor oplevelse og en stor tjeneste for kirkerne med en relativ lille indsats.
Idet mange ikke har strøm, har de selvfølgelig heller ikke tv, så det er virkelig et trækplaster, når der bliver sat en storskærm op. Projektoren står bag i en Land Rover, og en lille generator forsyner udstyret med strøm til at vise filmen. I et øde kvarter i udkanten af en af forstæderne satte vi storskærmen op, og den lokale præst havde sat nogle opslag op, så folk vidste, at vi kom. Der kom over 100 personer, hvoraf de fleste ikke normalt kommer i kirken, og mange af dem var børn. Mere end 80 personer tilkendegav, at de ønskede at lære mere om Jesus og ved nu, hvor de kan lære mere. Efter filmen uddelte vi en folder til dem om Jesus, og hvordan man bliver en kristen.
Det var sjovt, at før vi kom derud, regnede det, hvilket er meget normalt her i regntiden. Men regnen stoppede, da vi viste filmen, og det var imponerende at se, hvordan folk strømmede til. Igen lige efter filmen begyndte det at regne… dejligt!

Det arbejde, som de lokale kirker gør, er et godt alternativ til den dårlige moral, som stadig præger landet efter krigen, hvor de unge drenge blev hjernevasket til at slå ihjel. Kirken ønsker pga. ægte kærlighed til menneskerne her i landet, at give tro, håb og uddannelse til dem. Langt de fleste hernede, som hører om Jesus, kan godt se, at kærligheden og håbet som han giver, er nødvendigt for dem at få. Derfor er kirken af stor betydning for at få menneskene ”op at stå” igen.

Alle mennesker har brug for Jesus og de leveregler han giver os, men os som er opvokset med disse leveregler og uden krig, ser ikke noget behov for ham, hvilket jeg i bund og grund godt forstår, da langt de fleste mennesker i Danmark er utrolig næstekærlige. Det ses bl.a. ved demokrati, frihed, socialhjælp til dem som trænger. På mange måder opfører vi os virkelig, som Jesus ville ønske det af os.
I et land som Liberia, hærdet af krig, kan mennesker virkelig se, at de har brug for en vejleder.
Desværre ser vi ofte først selv behovet, når vi er i nød, men at søge Jesus nu kan vi få den fred, at vi ved, han er at finde, når vi har behov for ham. Jeg har hørt mange nye kristne sige: Det eneste der gør én virkelig lykkelig, er troen på Jesus og den fred, det bringer.
Jeg ville ønske, at alle kunne få lov til at opleve den frihed, fred og glæde, som jeg oplever i troen på Jesus. Alle kan få troen, og den er gratis.
Peter

Levn fra den danske fortid

Skibet er jo den gamle storebæltsfærge og der er stadig nogle levn fra dens tid som dsb-færge. F.eks. er der stadig et DSB-kort og DSB-måtte på dæk 7. Det er lidt fedt, at de har valgt at beholde det! Det gør at man som dansker føler sig lidt mere hjemme her ;-)

Workshop for lærere

I tirsdags var jeg med ude på en skole her i Monrovia, hvor en fra Africa Mercy og 2 andre kvinder holdt workshop for nogle lokale lærere. Det var rigtig spændende! Lærerne var meget modtagelig for mere viden og hjælp til at undervise, og de var dybt taknemmlige for at have muligheden for at deltage i workshoppen! Jeg var kun med en dag ud af fire, men jeg fik da et meget godt indtryk af lærernes situation hernede. Workshoppen var meget koncentreret og handlede bl.a. om barnets værdier, læring gennem sanser, classroom-management og planlægning. Gid vi havde haft dette workshop på seminariet - det var noget mere spændende end mange af timerne der ;-) Men helt grundlæggende var det vigtigt, at lærerne forstod, at børn ikke lærer mere af at blive straffet, og at de skal prøve at inddrage hele kroppen i læringen. Der blev også lagt meget vægt på, at der var overensstemmelse mellem workshoppens form og indhold, så lærerne fik nogle helt konkrete redskaber og ideer at arbejde videre med i deres klasser. Virkelig spændende!!

Jette

Nu er der gået to uger...

Ja, så er det allerede over to uger siden, vi ankom til Africa Mercy, og vi kan efterhånden indse, at tiden også går hurtigt i Afrika. Vi er ved at føle os hjemme på skibet - vi kan da for det meste finde det, vi søger - når bare man ved hvilket dæk, det er på! Skibet her har 8 dæk, hvor det 8. dæk er helt øverst, og hele dæk 1 er maskinrum. Vi forundrer os over, hvordan ens krop vænner sig til sine omgivelser... Det der i starten fik os til ikke at føle os helt hjemme her, var bl.a. at man snublede over hver eneste dørtrin (og dem er der mange af), men efter et par dage koordineres skidtene automatisk, så man undgår at placere foden lige inden trinnet - det er da fantastisk!

I dag havde vi brandøvelse på hele skibet, dvs. alle skulle agere, som hvis der var en rigtig brand. Peter er en del af brandteamet, så han skal reagere på det første af to alarmsignaler. Jeg er blevet "cabin-checker", dvs. jeg har ansvar for at tjekke 8 kahytter på dæk 7, og hvis de står ulåste, skal jeg undersøge, om der er nogle derinde. Det var faktisk meget rart at prøve det i tilfælde af, at man engang skulle komme ud for det i virkeligheden! Og så fik jeg også en lejlighed til at se kaptajnens kahyt ;-)
(Dette er ikke Kou - men Rhiannon King (venstre) og Ann McFarland med en patient) - vi tager ikke billeder på hospitalet selv, det gør kun en fotograf af hensyn til patienterne.
Min adopterede patient Kou, som jeg har fortalt lidt om, havde en vellykket operation i knæet, og efterhånden som dagene gik kom smilene lige så stille frem på det lille mørke ansigt. Det var rart at se, at hun følte sig mere og mere tryg ved situationen. Hun tog hjem i går med et gipsben, og om et stykke tid kan kun komme til at gå normalt igen - det er en utrolig lettelse i hendes liv, og hendes familie (og mange andre!) er også meget taknemmelig for det, vi gør her i Monrovia.
Sådan nogle små glimt i hverdagen er med til at minde os om det store arbejde, vi er en del af med Afrika Mercy - vi er med til at ændre mange menneskers liv - hvor er det stort!!

Jette

Engineering department

Som de fleste nok ved, er M/V Africa Mercy den gamle storebæltsfærge Dronning Ingrid, hvor der var plads til ca. 60 togvogne. Dæk 3 og 4 er derfor nu bygget om til henholdsvis hospital og beboelse.
For mit vedkommende er arbejdet i maskinen meget spændende. Der er 4 B&W Alpha motorer til fremdrivning af skibet, hvoraf de to også er koblet til akselgeneratorer. Oprindelig var der 6 af disse til fremdrivning, men 2 er nu tilkoblet til hver deres nye generator. Der er yderlige installeret et stort A/C anlæg, således at det altid er køligt på skibet.
Der er stadig mange manualer, som er på dansk, så det sker ofte at nogle spørger efter lidt hjælp til oversættelse, det er jo lidt sjovt.
Der er en god stemning i maskinen, og det gør det jo så meget mere spændende at lære og suge visdom fra de mere erfarne maskinmestre. Heldigvis har jeg en lille notesbog, som jeg skriver de forskellige opgaver ned i - så er det lettere at huske til næste gang.
Hvis nogen derhjemme kender en, der selv har været maskinmester på Dr. Ingrid, så vil jeg gerne kontaktes. Der kunne nemt komme et par spørgsmål hernede fra!!
Peter

God's Childern Home

Hver lørdag er der et team her fra Africa Mercy, som tager ud og besøger et børnehjem, som ligger her i Monrovia. I lørdags havde jeg også mulighed for at deltage - og det var virkelig en god oplevelse. Vi kørte derud i bil, da det regnede ekstremt meget! Da vi kom, hørte vi højlydt sang inde fra børnehjemmet - de er virkelig gode til at synge!! Med det samme de var færdige med at synge, løb de glade hen til os og bød os velkommen. Der er vist omkring 50-60 børn på hjemmet i alderen 2 år til 14 år.

Vi startede med at synge endnu nogle sange sammen med dem - det er imponerende, den kraft de har i deres stemmer! Bagefter fortalte en fra teamet om den store kærlighed, som Jesus har til os alle, og at han går ind og dekorerer vores hjerte, fordi han elsker os så højt. Derefter fik alle børn et stort hjerte, som de skulle dekorere med mange forskellige klistermærker, og det var virkelig noget, som de gik meget op i!
Vi havde også nogle balloner med og lavede nogle ballondyr til dem - det blev de rigtig glade for! De er jo ikke vant til at have så meget legetøj til hverdag. Men jeg tror alligevel, at det der betød mest for dem var, at vi kom og gav dem lidt kærlighed og omsorg! Nogle af børnene havde mest bare brug for at sidde lige så stille hos os og føle tryghed.
Det virkede dog til at være et trygt børnehjem, hvor børnene faktisk har det meget godt i forhold til mange andre liberianske børn.
Jeg nyder virkelig at være lidt uden for skibet en gang i mellem, hvor jeg kan blive konfronteret med den kultur, der er derude! Men det kan overraske mig hver gang, jeg er ude - hvor dårligt stillet folket er her! Alt pga af borgerkrigen!! Jeg er blevet fortalt, at Liberia engang var en af de rigeste lande i Afrika, og det kan man også se på infrastrukturen, som nu bare er helt faldefærdigt og ruineret...

Jette

Islagkage

Inden vi tog fra Aalborg var vi på besøg hos Malene og Daniel, hvor vi fik en rigtig lækker islagkage, som var dekoreret til anledningen...

Vi nød meget at være sammen med mange af vores dejlige venner derhjemme i tiden, inden vi skulle rejse!!

Kou

I dag kom min lille "adopterede patient", den treårige pige, Kou. Hun sad meget genert og trist på sin seng sammen med sin far, da jeg kom ned på gangen. Så vidt jeg forstod på hendes far, som ikke kunne snakke ret meget engelsk, så var hun faldet engang - sikkert for lang tid siden - havde brækket noget omkring knæet, hvorefter det var groet helt forkert sammen igen, så hun ikke kunne gå ret godt. Hun skal have en ortopædisk operation i knæet i morgen. Vi er så heldige i Danmark, at vi har adgang til læger med det samme, vi er kommet ud for et uheld - vær taknemmelige for det!
Mit indtryk af de afrikanske børn var, at de altid smiler og elsker at have kontakt med en, men denne pige var virkelig svær at få kontakt til. Desto større var det, at vi efter en halv time havde lidt kontakt gennem en legetøjsbil, som vi kørte på hinanden med. Men kun skal være her næsten en uge, så jeg håber der efterhånden bliver en bedre kontakt mellem os.
Jette

Leneous

I dag blev Leneous sendt hjem igen. Jeg besøgte ham sidste gang i går aftes, hvor han var træt efter operationen. Jeg ville godt have sagt pænt farvel, men jeg troede ikke han allerede skulle hjem i dag. Jeg må være mere opmærksom næste gang...
Operationen gik fint, de kunne dog kun redde det ene øje, som han nu har en klap for, hvor han kan se lidt igennem.
Tænk - nu har den dreng en fremtid...
Peter