lørdag, juni 23, 2007

Nye titler og nyt layout :-)

Så kom der nyt layout på vores blog - så den efterhånden gøres helt klar til at kunne repræsentere os ombord på Africa Mercy.

Det nye layout udstråler overskud - og det er jo fordi vi begge endelige er blevet færdige med vore uddannelser :-) STOR JUBEL! Peter blev færdig i onsdags og havde dimision fredag. Jette blev færdig i torsdags og har dimission på tirsdag.
Vi kan altså nu kalde os hhv. maskinmester og lærer.
Det er meget mærkeligt ikke at have endnu en eksamen at skulle forberede sig til...
Men vi er allerede gået i gang med at forberede noget andet - nemlig vores tur til Liberia, som nok begynder om en månedstid.
Vi håber at kunne få mulighed for at være sammen med familie og venner nogle gange inden vi tager afsted!

fredag, juni 15, 2007

Arbejde som venter os i Liberia

Her er et klip som viser et eksempel på hvilket arbejde vi skal medvirke til i Liberia
This clip shows an example of which work we will be assisting with in Liberia

onsdag, juni 13, 2007

Nyt fra Mercy Ships

Godt nyt fra Mercy Ships er, at Peter alligevel får lov til at blive maskinmester på Africa Mercy, så han får lov til at bruge sin uddannelse. Afrejsedato bliver højst sandsynlig rykket lidt, så vi rejser sidst i juli.

Inden afrejse skal vi begge have afsluttet vore uddannelser - hvilket især for Jette er en meget hård tid! Peter har sidste eksamen onsdag d. 20/6 og Jette torsdag d. 21/6. Derefter holder vi fest i en hel uge ;-) Det skal fejres at vi er uddannede, og at vi skal rejse!

Vi har lejet huset ud hele næste år til en fra Peters klasse, hvilket vi er meget glade for! Så vi skal have pakket hele huset ned, inden vi rejser. Så det er nok først der, det rigtig vil gå op for os, at vi skal være væk et år! Vi kommer virkelig til at savne jer alle sammen!!!

torsdag, juni 07, 2007