Screening

Mandag morgen d. 18. feb. kl 6:00 sad omkring 100 crew fra skibet i bilerne klar til at køre til Monrovias sportsstadium "Samuel Kanyon Doe Sports Complex" (det er blevet bygget og doneret af Kina, som desuden har stor interesse i landets miner, og kan derfor godt virke en smule malplaceret i det ellers ødelagte område). Jeg skulle som "Ships driver" føre en af landroverne gennem Monrovias mørke gader med større eller mindre koncentration af huller i vejen og med mørke liberianer, som løber over vejen foran bilen. Men vi gjorde det for en god sag!

Vi ankom til Komplekset ca. 3 kvarter senere og så, at der allerede var en del mennesker udenfor indgangen i en kø, som var blevet organiseret af vores vagter, der var kørt fra skibet kl 4:30.
Inde i bygningen var der et stort indgangsparti med to store tilstødende lokaler. Vi hjalp alle til med at få sat borde og stole op både indenfor og udenfor. Omkring klokken 7:30 begyndte "før-screeningen" udenfor indgangen, dvs. 4 dygtige medicinske medarbejdere bedømte groft, hvem der kunne komme indenfor den første port. Dvs. vi ønskede ikke, at folk med øjn- og tand-problemer kom ind, da disse to operationer løbende har særskilte undersøgelser ved de respektive Mercy Ships klinikker. Derudover kunne de også sortere enkelte fra, som desværre var umulige at operere raske, men de blev tilgengæld tilbudt forbøn indenfor ved forbøns-stationen. De patienter, som kom igennem den første port blev derefter eskorteret hen mod indgangen til bygningen. Her var det min rolle at vise patienterne til rette på de rigtige stole og forklare dem, hvordan de skulle følge køen rundt på stolene, så ingen skulle føle sig uretfærdigt behandlet, fordi en anden kom ind først. Som Peter sagde, var det lige et job for mig, som vist er lidt præget af retfærdigheds princippet... Men i hvert fald er det da et vigtigt job for at sikre ro over de mange patienter. En del af tiden gik også med at underholde børnene lidt i den lange ventetid, og vi havde et hjørne, som de kunne komme hen til for at male eller lege med ballondyr.
Derfra blev patienterne efter tur eskorteret ind i det første rum til regristrering og medicinsk historieskrivning - derefter gik turen ind i et andet stort lokale til de respektive læger, som skulle undersøge, hvorvidt vi kunne hjælpe den enkelte patient. Hvis svaret var positivt (hvilket det var i langt de fleste tilfælde) kom de videre ind for at få taget blodtest og modtage evt medicin til at klare tiden indtil operationen. Sidste station var at få taget et "før-foto" af patienten, og endelig kunne de gå befriende hjem med i besiddelse af en lægetid på skibet i løbet af de kommende måneder. Det blev skønnet, at over 2000 mennesker ankom til screeningen, hvoraf 1500 kom gennem "før-screeningen", hvor langt de fleste af dem fik en lægetid med sig hjem. Ca. 500 af de "afviste" var tand eller øjneproblemmer, som blev henvist til de særskilte screeninger.

Mange af dem kom fra nærområdet, mens andre kom langvejs fra og havde rejst dage forinden for at komme i betragtning. Det var på en måde sørgeligt at se alle de mennesker, som havde hver deres lidelse, som bestod af klumpfødder, store brandsår, svulster, læbe og ganespaltning, større eller mindre knogledeformiteter og flere andre. F.eks. var der en dreng på omkring 10-12 år, hvis knæled var så ødelagt, at benet næsten bøjede 90 grader bagud, og lille 2-3 årige Abraham, som havde store brandsår i hovedet og på hænderne. Men at se på alle disse mennesker og tænke på, at vi højst sandsynlig kan give dem en gratis og livsforvandlende operation var bare fantastisk! Dog er det stadig uvist, om Abraham kan blive opereret - vi venter på at en plastik kirug skal se på ham senere.
Men man kunne mærke på nogle af dem, at der var en dyb taknemmelighed inde i dem - tænk at være en del af Guds velsignelse til dem - det var stort for os!

Jeg kørte et hold hjem omkring kl 16, hvor jeg så tog Peter med tilbage, for at han kunne få lov til at være med. Han hjalp med at rydde lidt op på stolene udenfor, da de fleste patienter nu sad indenfor og ventede på samtalen med lægerne. Han havde tre drenge til at hjælpe sig, og de morede sig meget over at blive kørt frem og tilbage på vognen. Det var meget at lave på denne dag for mange crew fra skibet - vagter, chaffører, eskorter, vandbærere, børnepassere, sekretærer, forbedere, laboranter, farmaceuter, sygeplejesker og læger og alle gav det bedste de havde og kom efter en lang dag tilbage til skibet - de sidste omkring kl 21:00.
Vi var utrolig taknemmelig over, at vi kunne hjælpe til på denne dag og at være med til at muliggøre, at de mange patienter kan blive opereret! De første patienter ankom til skibet og blev opereret i sidste uge, så nu er vi officielt i gang!
Jette

Præsident Bush på besøg i Liberia

I torsdags var Præsident Bush så kommet til sit sidste stop på sin afrikanske rundrejse, Liberia. Mercy Ships Præsident og Grundlægger; Don og Deyon Stephens og skibets daglige leder (indtil i dag) Solfrid Quist var i denne anledning inviteret til reception hos den liberianske regering. Det skulle efter sigenede have været en meget festlig dag med Præsident Bush dansende med en de liberiske dansere. Denne video er tilgængelig på reuters.com og giver et meget godt indblik i, hvor festligt det var. Man kan endda se Solfrid og Deyon gå ind foran for at tage billeder.

På et tidspunkt hviskede Præsidenten af Liberia noget til Bush, hvorefter Bush inviterede Don Stephens op til hovedbordet - han ville bare lige sige Tak for det arbejde, Mercy Ships gør i Liberia...!
Jette

Besøg af Præsidenten af Liberia

Tirsdag d. 19. feb havde vi på skibet besøg af den liberiske præsident HH Ellen Johnson Sirleaf. Store biler kom kørende ind på kajen med vagter springede ud for at sikre præsidenten. Hun har været på Mercy Ships skibe flere gange før, da dette er fjerde gang Mercy Ships er i Liberia. Liberia kan være rigtig stolt af deres præsident, hun er en kvinde, der kun vil landet det allerbedste! Hun talte til forsamlingen på skibet med taknemmelighed i hjertet over, at vi ville forlade vores hjem og familier derhjemme for at komme til tjene Liberia. "Det kan kun de, som har Gud i deres hjerter" sagde hun. Hun sluttede sin tale af med at sige, at hun fik Præsident Bush som gæst om torsdagen, og en ting hun helt sikkert ville hænge på tavlen, var det store billede fra Mercy Ships - hun ville, at han skulle vide, hvor taknemmelig hun var for vores hjælp til landet. Det er da stort!
Efterfølgende skulle hun have været sammen med de andre gæster nede i spisesalen til reception, hvor jeg sammen med få andre havde knoklet hele formiddagen for at få det hele til at være perfekt til Præsidentens besøg. Men skuffet blev vi, da vi fandt ud af, at hun blev nød til at tage afsted med det samme, da hun havde andre planer... øv! Nu havde vi sådan glædet os til at vise hende, hvor meget vi værdsætter det, hun gør. Men sådan er det vel nu en gang i den politiske verden...? Jette

En travl uge at se frem til...

Selvom vi er kommet tilbage til Liberia, er det stadig en hektisk begyndelse på en outreach for at komme ordentlig i gang. Som en "Special Event Assistant" er der derfor også meget at se til med store receptioner ombord på Africa Mercy. I sidste uge havde vi besøg af godt 100 mennesker fra sundhedssektoren i Liberia; læger, sygeplejesker osv, som vi gerne skulle have et godt samarbejde med i løbet af de næste 10 måneder. I morgen, søndag aften, kommer Vice-Præsidenten af Liberia med sin frue, og han skal deltage i en uformel middag sammen med lederne ombord. I øjeblikket er Don & Deyon, som startede Mercy Ships for 30 år siden ombord, så de vil selvfølgelig også deltage i denne middag. Jeg skal heldigvis ikke lave maden - det har vi en rigtig dygtig kok til at gøre! Men mit ansvar bliver at dække op i "Queens Lounge" og sørge for, at det hele bliver pænt og præsentabelt. Queens Lounge er den originale Dronninge Salon, som Margrethe II opholdte sig i under sejlladsen mellem Fyn og Sjælland. På mandag afholder vi screening på et stort stadium i Monrovia, hvor vi forventer, at mange hundrede syge liberianer vil møde op i håb om at gå derfra med en lægetid i hånden. Jeg har valgt at hjælpe til med at eskortere patienterne fra den ene station til den anden, og det tror jeg bliver en stor og overvældende oplevelse. Billedet er fra sidste års screening. På tirsdag og onsdag har vi igen nogle store receptioner ombord. Tirsdag forventer vi, at Præsidenten af Liberia kommer sammen med 80 andre deltagere. Billedet er fra hendes sidste besøg i juni 07, så det er første gang, jeg skal møde hende. Hele skibet og selve receptionen skal være ikke mindre end perfekt, så det er noget, vi har forberedt længe og skal forvente tager en del tid på selve dagen med finjusteringen. Onsdag kommer der også omkring 100+- til en pastorkonference, og det skulle så være den sidste af de helt store arrangementer i denne opstartsfase.
Så jeg forventer en lang, men spændende uge. I må gerne be os ombord, som er involveret i alt dette. Tak.
Jette

Open House på Hospitalet

Uha, som tiden går... Vi har allerede været i Liberia en uge!
I mandags havde hospitalet på dæk 3 åbent hus for crew ombord, så vi alle havde mulighed for at komme ned og se, hvad der skal foregå om kun få uger.
I doktorens klinik var der organ-gætteleg med ultralyd, og Peter fik endda lov til at prøve at være doktor. Den "frivillige" patient var doktorens søn. På tandlægeklinikken kunne man prøve lykken ved at sprøjte vand ind i munden på den udsatte patient - tror dog ikke helt det er sådan, de gør til hverdag ;-) Hos øjenlægerne kunne man prøve nogle stærke briller og se, hvordan det er ikke at kunne se tydeligt - ser man ikke bare cool ud med sådan et par briller? Hvis man så kunne trænge til en øjenoperation kunne man gå ind i øjen-operationsstuen, hvor Donkey og Monkey var klar til at operere - jo, vi har skam kvalificeret lægehjælp ombord! På en af de andre operationsstuer kunne man lære, hvordan man skal sy "huden" sammen igen efter operationen. Men selvom jeg er håndarbejdslærer, var det nu ikke helt nemt!
Så det var faktisk en spændende og lærerig aften og godt at se, at stedet også er fyldt med humor!
Jette

Hjemme igen ;-)

Ja, det føles faktisk som at være hjemme igen - i Monrovias havn. Tilbage til alle vragene, som ligger enten helt eller halvt sunket i vandet, hjemme ved vores egen kaj. Efter aftensmad, hvor vi sad på kajen og nød aftenbrisen, snakkede vi om, at det føltes som om, vi ikke engang havde været væk! Den 6 dages sejltur er nu ovre, og det gik fantastisk hurtigt - alt for hurtigt!! Vi nyder virkelig begge to at sejle og stå ude og kigge på det store åbne hav, hvor der en gang i mellem kommer nogle delfiner springende forbi. I morges omkring kl 8 sejlede vi så ind i Monrovias havn, hvor det var så tåget, at vi ikke engang kunne se byen - Men vi vidste præcis, hvordan det skulle have set ud. På kajen stod der en lille velkomstkomité med to kor og Mercy Ships repræsentanter, som havde glædet sig til denne dag. Det var en meget festlig velkomstcermoni, hvor bl.a. sundhedsministeren fra Liberia bød os hjertelig velkommen tilbage. I dagens anledning var Africa Mercy pyntet pænt op med flag - og det er godt at se skibet i hjemlige omgivelser igen - nu er vores skib pludselig blevet et stort skib igen uden krydstogtskibene til sammenligning. Jette