lørdag, juni 28, 2008

CDS

I Mercy Ships har vi afdeling, der kaldes CDS - Community Development Service, som står for at hjælpe nogle af de lokale samfund. Et af de samfund hedder Tenegar, og dette område består af 8 små landsbyer - et godt stykke uden for Monrovia. I denne uge har jeg haft mulighed for at besøge området for at se, hvilket arbejde, vi har været med til der. Da det blev bestemt, at vi skulle tilbage til Liberia igen i år, kom Præsidenten med et helt specifikt ønske om projekt, som hun havde på hjertet. Tenegar ligger tæt på hendes hjemlandsby, og hun ønskede, at Mercy Ships ville være med til at genopbygge en forholdsvis stor klinik der, som var blevet ødelagt i krigen. Hvis folk i dette område bliver alvorlig syge og ikke har en bil, må de blive transportet i en trillebør flere kilometer på en grusvej for at komme op til hovedvejen, hvor der stadig er mindst 10 km til nærmeste hospital. Er det overhovedet til at forestille sig? Så CDS tog projektet til sig og er nu i fuld gang med at bygge en ny klinik op samtidig med, at de renoverer klinikkens anden bygning ved siden af.
I samme område er der en mand fra skibet, som underviser i landbrug. Liberia har faktisk et godt klima til at dyrke landbrug, men der findes desværre ikke så stor viden omkring det blandt de lokale. De havde for eksempel beplantet et område med plantainplanter (madbananer). Men da vores landmand fortalte dem, at de sagtens kunne plante en hel del planter ind imellem de eksisterende planter, ville det samme areal rumme 3-4 gange så mange planter. På billedet ses de eksisterende store planter sammen med det nye små planter. Endvidere er der blevet etableret en have som en slags model for, hvad og hvordan man kan plante mange andre ting, end de er vant til. Her får nogle af de lokale jordbrugere ugentlig undervisning i landbrug. Hvis bare liberianerne kunne få øjene op for, hvor stort potentiale de har, ville det løse mange sultproblemer!
Desuden har alle de 8 små landsbyer udvalgt 3-4 personer, som Mercy Ships nu træner to gange i ugen omkring hygiejne og sundhed, som de så skal videregive til de enkelte landsbyer. Så der er mange projekter i gang for at uddanne bl.a. Tenagar's indbyggere til at være mere landbrugs og sundhedsbevidste.
Det var meget interessant for en gangs skyld at være ude og se nogle af de ting, som andre fra skibet laver. Det er ikke så ofte, man har haft mulighed for det. Man får virkelig øjnene op for, at Africa Mercy er meget mere end bare hospitalet ombord. Og det er altid en oplevelse at se børnene ved siden ad vejen hoppe og råbe af begejstring over at se en Mercy Ships bil - hvor opmuntrende og opløftende! OG det kræver selvfølgelig et stort smil og et vink tilbage!!
Jette

mandag, juni 23, 2008

God's Children Home

God's Childrens Home er et børnehjem, som både Peter og jeg har været en del involveret i siden februar. På børnehjemmet er der omkring 35 børn, og de bor i øjeblikket i en meget simpel lejet bygning, som egentlig ikke er så tiltrækkende pga at det er ret mørkt og dystert. Men børnene er nu for det meste glade alligevel! Jeg har jævnligt taget ud for at besøge børnene lørdag formiddag sammen med en gruppe fra skibet. Vi synger sammen, hører en historie fra biblen og leger sammen, og man kan mærke at nogle børn virkelig knytter sig til en, selvom man kun har været sammen med dem få gange. Der er selvfølgelig altid de børn, som bare springer på en med det samme, man kommer, men der er jo også de mere stille typer, som har brug for lidt mere tryghed. Blessed er en af de sødeste afrikanske piger, jeg kender, og det ved hun vidst også godt selv ;-) Blessed betyder velsignet - og jeg tror virkelig, dette børnehjem er velsignet ved at have en lille pige, som kan få de andre til at smile!
Men børnene er også blevet velsignet på en anden måde. Sidste år fik et par, Carl og Ilne, fra skibet på hjertet at skulle flytte fra skibet for at bygge et nyt hjem til disse børn ude i mere fredlige omgivelser. Så allerede sidste år fandt de en grund og byggede en bygning, som de kunne bo i. Til februar flyttede de så derud og har siden da bygget på hjemmet, som skal huse de 35 børn + forsørger. Peter har nogle gange brugt sin lørdag på at tage ud for at hjælpe med konstruktionen, da han helt savnede at bygge hus som derhjemme. Parrets vision er ikke bare at bygge et hjem - men også at sørge for, at de kan mere eller mindre forsyne sig selv med en del mad. Så de har fået et par grise foræret, og Peter blev så sat til at færdiggøre svinestien ved at pudse det op det indvendigt. Det var bestemt hårdt arbejde i varmen, men Peter var helt sikkert den rigtige til det job! En lørdag var jeg også taget med ud for at hjælpe til. Jeg fik lov til at være med til at plante ananas-planter, som de på sigt ville kunne sælge og tjene penge på. Så vi satte os med omkring 4-500 toppe, rev de nederste blade af indtil man kunne se rødderne og overgav resten af jobbet til en lokal, som plantede dem. De nyplantede toppe kan se i baggrunden. En ananasplante er egentlig en meget fascinerende plante. Man planter toppen, og efter ca et år sidder der en ananas på en piedestal - vildt, ikke? Jette

mandag, juni 16, 2008

Skoleafslutning

Sidste uge var som sagt sidste uge i skoleåret 2007/2008 på Africa Mercy Academy, og så er der som regel nogle helt specielle arrangementer. Tirsdag havde vi sportsdag for hele skolen, onsdag aften havde lærerne og high school eleverne middag sammen for at fejre, at en af eleverne graduerede fra High School. I den anledning fik vi rigtig lækkert afrikansk mad, lavet af nogle af de afrikanske mødre ombord. Her ses alle high school eleverne, som jeg har haft idræt sammen med hele året; et internationalt hold med repræsentanter fra USA, Tyskland, Ghana, England, Færøerne og Sydafrika. Torsdag var sidste almindelige skoledag, hvor jeg havde matematik for sidste gang med min dejlige matematik-klasse; Josie fra Ghana og Noah fra England - de er vidt forskellige, men bare så herlige at arbejde sammen med! Jeg komme virkelig til at savne vores matematiktimer! Fredag var så den store dag med selve afslutningen, hvor alle elever lavede en eller anden form for optræden, hvorefter de alle fik et diplom og et ord med på vejen. Om aftenen var hele lærerstablen ude at spise som en aller sidste afslutning på skoleåret, som er gået - mit første hele skoleår som lærer ;-)
Jette

tirsdag, juni 10, 2008

Academy Sports Day

Denne uge er den sidste ude i skoleåret på Africa Mercy Academy, så som på det fleste skoler er det jo altid noget helt specielt! I dag, tirsdag, har vi haft sports dag for hele skolen, hvor forældrene var inviteret med til en eftermiddag med stafetløb i FN lejren. Vi har omkring 45 elever i skolen i øjeblikket. Rachel Page, som jeg underviser idræt sammen med havde fået sponsoreret T-shirts til alle eleverne og os to og havde lavet tryk på dem i den farve deres hold var; rødt, grønt og blåt hold. Eleverne løb forskellige stafetter med alm løb, sjippe-løb, æg og ske mm. Forældrene og de elever, som ikke løb var med til at heppe på deres eget hold, så der var generelt godt humør, selvom solen var lidt for skarp engang i mellem. Det var bare en allertides dag med lærere, elever og forældre - selvom jeg er helt udmattet nu! Men alt gik godt - vejret var rigtig fint, selvom det omkring kl 12 begyndte at regne - men med en lille bøn gik regnen hurtigt over :-)
Jette

onsdag, juni 04, 2008

Hospitality

I går aftes blev vi i Hospitality inviteret ud at spise af vores PR direktør, Kelly. Det var hans måde at vise sin taknemmelighed for de sidste tre ugers ekstra hårdt arbejde i forbindelse med en del gæster og Vision Trips, bl.a. den West African Dinner, som jeg har skrevet om tidligere. Det var en rigtig hyggelig aften med Kelly, hans familie og tøserne! Vi kørte til Krystal Oceanview, som jeg ikke før har besøgt, men det viste sig, at det var et meget eksklusivt sted med fine møbler - dejlige, bløde lædersofaer og et widescreen TV! Det er første gang jeg har set denne standard i Liberia - det var helt underligt! Det fik mig til at tænke på om nøjagtig 4 uger, hvor vi igen skal betræde den danske jord og integreres i den danske kultur - ja, det er utroligt som tiden går.
Jeg har hørt folk sige, at det er et større kulturchok at komme hjem end det var at komme herned - og jeg ved hvordan det var! Det bliver helt sikkert anderledes, end det vi har været vant til dette år! Men vi glæder os!!
Jette

søndag, juni 01, 2008

Raising Pigs

Jeg kalder denne video "Raising Pigs" (Grise opdragelse), da soen bestilte mig til at filme hende i aktion med opdragelsen. Læg speciel mærke til hendes afsluttende kommentarer! Tak til Grisling 1 og 2 for at spille en meget autentisk slåskamp!

Jette

Wulki Farm

I lørdags tog Peter og jeg med en gruppe ud til Wulki Farm. Jeg besøgte stedet sidste år og har skrevet et tidligere indlæg om det, men Peter havde ikke været der før.
Farmen ejes af en mand - nok den rigeste liberianer og var i begyndelsen egentlig designet til bare at være for hans egen førnøjelse, før han åbnede det op for andre. Området er stadig under udvidelse med store swimming pools og udlejningsværelser i hytterne ovenfor.
Nyt denne gang var, at de havde nogle aber, som kom og hilste på os. En af dem fandt hurtigt tryghed hos mig og kom som en anden lille kat og ville aes på maven. Jeg ved, at jeg som lille altid har været meget knyttet til katte - men abekatte?? Det blev kun bekræftet, da vi lidt senere mødte en anden abe, som straks gik hen til mig og strakte sine arme for at få mig til at tage den op som et lille barn ville gøre. Skøre aber! - De udvalgte præcis, hvem de gerne ville op til! Jeg vil ikke tænke for længe over hvorfor!!? Derudover så vi også strudser og krokodiller - jo, vi er i Afirka nu! Desværre er Liberia ikke et land med de berømte store afrikanske dyr - så at se dem i bur er vel bedre end ingenting... Den helt store attraktion var grisestaldene. Vidste I godt, at grise kunne være så søde? (Har jeg været for lang tid væk fra Danmark?) Endelig var der en hel del kalkuner og høns, og det hele mindede lidt om en dansk bondegård - dog bortset fra aberne, krokodillerne og strudserne... Men det var nu en rigtig hyggelig dag, som sluttede med godt aftensmad på farmens restaurant og en lang køretur i mørket hjemad på de hullede veje. Men det er jo bare Liberia!
Jette