Bong Mines - hist og pist

Det sidste indlæg omkring Bong Mines turen bruges på at vise lidt billeder fra forskellige ting.
Her ses en gammel togvogn ved stationen i Monrovia. Ikke til så stor nytte på skinnerne, men til stor nytte som afskærmning for solen.
Et billede forfra af toget med landroverne. På dette tidspunkt var toget stoppet helt og folk hoppede af for at lede efter en tabt mobiltelefon. Hvor mange steder i verden kan man få toget til at stoppe, fordi man tabte en mobiltelefon?? Desværre fandt de den ikke...
Chaufføren i den ene landrover. Meget udfordrende, men sjovt! Nogle steder mindede det lidt om mountainbiking off road...
Vi besøgte hospitalet i Bong Town. Her ses deres ambulance - forhåbentlig ikke den eneste af slagsen.
Et øjebliksbillede fra dagen, hvor vi fik lov til at sidde på taget af en landrover, mens vi kørte med toget. Det var så slutningen på vores Bong Mine Serie - håber I har nydt det - det gjorde vi!
Jette

Bong Mines - Jernminer

Turen til Bong Mines var rigtig spændende - se tidligere indlæg. Jeg vil primært skrive om minerne, for det synes jeg er mest spændende. Minedrift i Liberia har været en god forretning, men stigende oliepriser har været større end stigningen i jernmalm, så det er måske ikke helt så godt nu, som det var engang.
Jernkvaliteten fra Bong Mines er god, da 80% af råproduktet er jern af høj kvalitet. Her ses et billede af en gammel dumper eller det som er tilbage af den. På følgende link kan der ses flere billeder fra Bong Mines, og du kan læse om flugten i 1990, hvor ingenører fra Europa måtte tage hjem og efterlade alt. http://www.bong-town.com/
Men værre er det for hele den gruppe af Liberianere, som tilhørte den forkerte stamme - 25000 mennesker ligger i dag begravet i denne gammel sø, der var et forladt brud. Odacius her, som arbejder på skibet, viste os dette sted, hvor han selv blev visiteret for hvilken stamme han kom fra, mange ved siden af ham blev blev skudt og skubbet ned i søen. Han var heldigvis fra en anden stamme - det kunne de genkende på hans dialekt.
Her ses et billede af en kæmpe lagerhal for det færdige jernmalm. Jernmalmen er blevet til pulver, som er nemt at transportere i togvogne til havnen i Monrovia, hvor skibe kunne fragte det som bulk til Europa. Her ses en gammel mølle fra produktionen af jernmalm, hvor malmen blev knust til støv. Nedenunder er et billede fra dengang, de var nye og i drift. Nu bliver de transporteret væk og solgt som skrot.
Kina er ved at genopbygge minedriften i Liberia og har tegnet kontrakt med regeringen. Mange steder ses deres aktiviter, som dog stadig er i opbygningsfasen - Det er helt sikkert muligt at finde både jern, guld og diamanter i Liberia. Mon ikke der også er meget af olie? Det er et land med mange muligheder, som bare skal opdages og behandles rigtigt.
Peter

Bong Town - Endestationen

Endestationen for togturen var byen Bong Town, som er bygget op omkring de gamle jernminer. Stedet her er etableret af tyskere, italienere og andre europæer tilbage i 50'erne. Byen var i en forholdsvis god tilstand i sammenligning med andre landsbyer, vi har set i Liberia, men som så meget andet bar det også tydeligt præg af en krig, som har ruineret omgivelserne. Ved stationen så vi alle disse togvogne - højst sandsynligt fyldt med jernmalm, som bare aldrig nåede at blive fragtet afsted, da krigen pludselig brød ud i Bong Town i 1990.Her ses "lyssignalet" ved togbanen - til minde om dengang, hvor det hele var i funktion. En ting var at køre på togvognen i Monrovia - en anden ting er at køre af igen ved en perron som denne. Gravkoen foran havde med de store hul ingen problemer med at køre over det gab mellem togvognen og perronen, mens togarbejderne flittigt kørte toget over en mere bilhjul-venlig rampe. Vi kørte derefter ud til Bong Mine sø, som er skabt under udgraviningen og nu er en af de smukkeste søer i Liberia. De tidligere år, hvor folk fra skibet har rejst til Bong Mines har den store begivenhed været at svømme i denne sø. Men nogle vandprøver har vist, at der findes nogle parasitter, som kan være meget farlige for kroppen, så derfor er svømmedelen ikke længere så attraktiv. Men smukt er det alligevel for en picnic! Jette

Bong Mines - Togturen

Lørdag morgen kl. 7 gjorde vi landroverne klar og kørte et lille stykke hen til "togstationen" længere henne ad havnen. Vi var en gruppe på 18, som havde arrangeret at tage på togtur til Bong Mines, nogle gamle jernminer, som ligger ca. 75 km inde i landet. Det var en rigtig god og unik oplevelse, som vi gerne vil fortælle om i flere afsnit her på bloggen. Men her kommer første: Togturen!
Jeg førte den ene landrover, mens vi havde en af de lokale dagarbejdere til at føre den anden og samtidig guide os rundt på denne tur. Hvor mange gange i livet for man mulighed for at køre en landrover på en åben togvogn? Og hvor mange gange får man mulighed for at sidde på taget af en landrover på et kørende tog? Vi kørte gennem Liberias smukke landskab, og hver gang vi kom forbi en lille landsby, kom børnene løbende ud, vinkede og skreg af begejstring over toget. Det var utrolig spændende at se mere af Liberias natur og opmuntrende af se andet end slummet i Monrovia. Liberia er et af de mest frodige lande i verden med al dens regnskov og en regntid, som mere eller mindre rækker fra april til oktober. De lokale bruger jernbaneskinnerne til at transportere ting mellem landsbyerne. De havde lavet deres egne skinnevogne og skubbede dem frem. Derfor så vi rigtig mange mennesker, som efter togets advarselshorn netop havde trådt af skinnerne og ventede til toget var kørt forbi, så de kunne genoptage deres transport.
På videoen ses lidt af det, vi så på denne togtur - jeg undskylder på forhånd støjen, der skyldes vinden, men vil også samtidig opfordre til at lytte godt efter toghornet i slutningen.

Jette

Sammen med patienterne

På Africa Mercy er der mange muligheder for at blive involveret med patienterne ombord. I øjeblikket er der omkring 60-70 patienter. Hver søndag er der bl.a. gudstjeneste nede på en af hospitalsgangene. Sidste søndag deltog vi sammen med en del andre crew og næsten alle patienterne.Gudstjenesten var præget af en masse afrikansk lovsang, hvor vi efterhånden er ved at finde ud af, hvad der egentlig synges :-), og talen var af en af crew medlemmerne. Der blev snakket om lignelsen om sædemanden, som såede sæd på klippegrund, på vejen, mellem tidsler og i god jord.I slutningen af gudstjenesten fik patienterne mulighed for at komme med personlige vidnesbyrd. Jeg fæstnede mig især ved en mand, som fortalte, at han have haft en stor byld på baghovedet i mange år og havde på den måde været udstødt i lokalsamfundet. Inden for de sidste par år havde hans bror fortalt ham om Mercy Ships og opfordret ham til at kontakte skibet, når det kom igen. Men det kan være svært at tro, at der kan gøres ret meget ved det. Da skibet så kom til Liberia i år fik han taget sig sammen til at komme til screening i februar, men da han ankom til Samuel K. Dov Stadium og så den lange kø af mennesker, som også ønskede at komme i betragtning, tog det næsten modet fra ham. Men han holdt ud og kom lige så langsomt i løbet af dagen igennem hele processen og fik en tid på skibet. I sidste uge fik han så fjernet den store byld og ser faktisk helt normalt ud, og han er dybt taknemmelig til Gud for den mulighed og den livsforandring.
Det var meget opmuntrende for os at høre disse vidnesbyrd og høre, hvilken forskel vi er med til at gøre i disse folks liv!
I onsdags var jeg igen nede på hospitalet for at male og klippe-klistre sammen med børn og ældre. Det var rigtig hyggeligt at hjælpe dem med at lave sommerfugle med farver og glimmer ud over det hele. Det kan godt blive lidt kedeligt for patienterne at ligge og vente på, at sårene heles, så det er dejligt at være med til at opmudtre dem for en aften! Jeg regner med at slutte mig til den aktivitetsgruppe, som gør dette hver anden onsdag aften, da vi ved at gøre meget lidt kan være med at at gøre meget for den enkelte patient.
Jette

HSV 2 SWIFT

Pludselig en dag sejlede denne katamaran ind i havnen i Monrovia. 2 andre transportskibe bemandet af US militær havde lagt til anker blot 5 sømil uden for havnen. De afholdte øvelser i at transportere materiel fra store transportskibe ind i et uroplaget område. Til denne transport brugte de så denne HSV 2. Lastbiler, biler og andet materiel, som alligevel skulle bruges til at genopbygge Liberia blev omlæsset ude på havet og bragt ind af denne HSV 2. I løbet af dage HSV 2 lå i havnen havde nogle herfra fået lov til at få en rundvisning derovre, og folk derfra havde været meget interesseret i også at komme over og se Africa Mercy. Så til deres afslutningsfest aftenen før de skulle sejle videre til næste land, inviterede de så alle herfra Africa Mercy over til gratis drinks mm. Vi var vel omkring 40, som tog derover, og det blev faktisk til en rigtig hyggelig aften, hvor de var mindst lige så interesserede i, hvad vi laver, som vi var interesserede i at høre mere om deres skibe. I løbet af aftenen fik vi også en rundtur på skibet. HSV 2 kan fjernbetjenes fra en afstand af 3000 sømil. Det er ikke et krigsskib, men en militær transport katamaran, men der er dog lidt materialer til selvforsvar ombord. Peter

Længe siden... og lidt af hvert.

Uha, hvor er det bare lang tid siden, vi sidst har givet lyd fra os herinde :-(
Tiden er bare gået så hurtigt, og vi har haft lidt forskelligt at se til. Men nu skal det være på sin plads at skrive "lidt af hvert". Vi har det stort set fint ombord, men har hver især haft rimelig travlt med arbejdet. Peter har meget at se til med at få det elektroniske udstyr på skibet til at fungere optimalt. Jeg (Jette) har nu fået mere arbejde i skolen, dvs. flere idrætstimer og et par ekstra matematiktimer som ekstrahjælp. Så der befinder jeg mig hver eftermiddag, og derfor er jeg kun i Hospitality om morgenen. Men da jeg også har rimelig mange ansvarsområder der, kan der nogle gange være rigeligt at lave i løbet af formiddagen! Men det er ikke kun os som har haft travlt med arbejdet. I løbet af den sidste uge har vi næsten fået vores hospitalsstuer fyldt op. Der er omkring 75 patienter inde ad gangen, og i øjeblikket bliver der lavet mange ortopædiske operationer og mange plastik operationer. Så der er fuld gang i den på hospitalet, og det er godt at se alle de liberiske folk, som bliver hjulpet med det ene eller det andet. En ting er jo selve operationen, en anden ting er jo plejen og opfølgningen bagefter. Men med et stærkt internationalt team af læger, sygeplejesker, fysioterapeuter og andre fra skibet, som arbejder frivilligt her for at hjælpe netop dem, er liberianerne lagt i gode hænder! Men efter en travl arbejdsdag er der mange, som samles nede på kajen efter aftensmad. Det plejer at være hyggeligt at snakke med folk ude i det gode vejr og den flotte solnedgang! Der er en helt afslappende og hyggelig stemning samtidig med, at der er 30-40 børn, som løber/kører rundt og leger. De skal jo også have brændt noget krudt af efter en hel dag i skolen. Ovenfor er det Noomi og jeg, som hygger os på kajen. Noomi er 2½ år og halv svensk og halv dansk - og forstår dansk, svensk og engelsk!!
Nedenfor er det Jonhard og Debbie, som er på skibet med deres to børn. Jonhard er færing og glæder sig over at kunne øve sit danske lidt, og Debbie er fra USA. Jette