I denne weekend (lørdag morgen til søndag aften) havde vi så vores første overnatning væk fra skibet siden vi kom herned for snart 16 uger siden. Vi var en gruppe på 8 (6 drenge og 2 piger) som tog til Robertsport strand - ca. 3,5 timers kørsel herfra. De sidste 45 km (næsten 2 timer) var på grusvej - men dog med flot omkringliggende natur.
Vi kørte i en minibus med plads til 8, så den var pakket ret godt op med 10 mennesker og en masse baggage. Men det var dog alligevel rimelig komfortabelt i forhold til Liberiske standarder!
Vi kom til Robertsport og fik slået vores telte op. Vi camperede på stranden under nogle træer, som kunne skygge lidt for solen. Alligevel var det rigtig varmt om natten - vi kunne godt have undværet at slæbe vores soveposer med... Men det vil man vel heller ikke satse på!
Vi var dog ikke den eneste gruppe fra Mercy Ships, som havde arrangeret tur denne weekend - en anden gruppe på 12 var samme sted, men det gjorde det heldigvis ikke mindre hyggeligt!
Om eftermiddagen gik vi langs stranden, og der var en del fiskere, som var ved at hive et stort net op på stranden. Nettet var bundet fast til en båd, som var sejlet langt ud. Nogle af drengene besluttede sig for at give en hånd med :-)
Om aftenen bliver det rimelig hurtigt mørkt hernede tæt på Ækvator - omkring kl. 19.30 er det bælgmørkt og stjerneklart.
Jeg fik lige nogle billeder, som kun beskriver ganske forenklet, hvor smukt det var...
Selvom vi havde taget mad med hjemmefra, som vi tilberedte over bål blev vi dog lidt lækkersultne hen på aftenen... eller nærmere sagt - vi fangede nogle krabber i mørket, og vi besluttede os at koge dem. Brutalt, ikke? Men det er vel ikke værre, end når man koger hummer derhjemme. Og Robertsport er trods alt en fiskerby!
Efter 10-15 min var der krabbekløer til de sultne jægere... Jo, det er skam mig, Jette, som spiser krappekløer ;-) Der er jo noget fascinerende over at have været med til at fange dem selv på stranden.
Robertsport er et meget smukt sted i det nordlige Liberia. Jeg har aldrig set en smukkere strand med så flotte og store bølger. Det siges, at det nok er Afrikas 3. bedste surfing-paradis. Jeg prøvede lige et body board et kort stykke tid, men da jeg ikke er vant til det, syntes jeg, at bølgerne var lige voldsomme nok! Men flot så det ud, når de bryder! Bare ikke så sjovt, når man står lige under dem...
Peter og jeg gik en LANG tur og kom bla forbi dette frodige sted lige ned til stranden. En lokal havde lyst til at vise os et vandfald "lige lidt længere henne", og vi gik og gik og gik næsten en time over sand og klipper uden at finde et vandfald. Vi har bemærket, at det er karakteristisk for liberianere, at man aldrig vil indrømme, hvis man har mistet orienteringen, så hellere bare bilde folk noget ind. "Jamen, det er lige efter de klipper, I kan se helt der henne" sagde han et par gange. Så det endte med efter lang tid, at vi besluttede os for at vende om, og på vejen tilbage så vi et lille vandfald inde mellem træerne. Ved ikke helt om det var det, han mente... Men en flot gåtur, det var det da!
En dejlig weekend, hvor vi har fået set lidt mere af Liberia - Liberia er ikke kun et krigsvrag, som er ens indtryk af Monrovia, men det er også en hel del smuk natur!! Det er virkelig dejligt og bekræftende at se!
Og så brugte vi også weekenden til at få slappet lidt af :-)
Jette
Det har altid været fascinerende at sejle, synes jeg, og når det er på et skib, som er blevet ens hjem, er det noget helt specielt! Langsomt sejlede vi ud af havnen, mens næsten hele besætningen var udenfor på dækkene og vinkede farvel til de fremmødte og Monrovia. Dog skulle Peter passe på maskinerne og kunne derfor desværre ikke deltage udenfor, men sådan er det vel at være maskinmester på et skib. 
Vi sejlede omkring kl 12, og eftersom jeg altid har matematik i timen over middag fra kl 12.55, skulle i dag altså heller ikke være en undtagelse. Dog fik eleverne lov til at sidde på en række, så de kunne kigge ud af vinduet, så længe de ikke blev mere syge af at kigge ud på vandet og horisonten, som skiftevis kommer og forsvinder i vinduet. Jo, det skal nok blive en lille udfordring at undervise næste uge midt på havet. 
Indtil nu har det været en dejlig sejllads - det vipper dog noget en gang i mellem, men det skulle efter sigende være ingenting... Men jeg klarer mig og har endnu ikke følt søsyge :-) Vi har fået lov til at opholde os på boven, så det giver en god udsigt til vandet, og de forhåbentlige kommende delfiner! Indtil videre har der dog kun været en del flyvefisk, hvilket også er ret fascinerende! 
Jette
Der var omkring 70 afrikanske børn samlet i et lille rum på træbænke, så der var fyldt godt op. Derfor måtte pigerne sidde alene helt fremme på en stol, hvilket jeg nu ikke tror, de var helt kede af, da de godt kan være lidt generte overfor de afrikanske børn, som synes det er lidt spændende med hvide børn. 
Børnene blev fortalt en lille historie om en zebra, som ikke kunne lide sig selv og ikke brød sig så meget om dens striber. Så den gik rundt til sine venner; elefanten, løven og slangen og spurgte, om de havde et godt forslag til, hvad den kunne gøre. Slangen foreslog, at den da kunne male sig helt sort! Og som sagt, så gjort. Zebraen syntes meget godt om sit nye udseende, ja, nu var den helt perfekt! ... lige indtil det begyndte at regne... Nu havde den striber igen... Men da indrømmede alle dens venner, at de også bedst kunne lide den, som den var, for sådan havde Gud skabt den. Børnene fik at vide, at de også er helt specielle, fordi Gud netop havde skabt dem, lige som de er! Bagefter kunne de male zebraen på et stykke papir, hvor der stod "I am special!"
Den sidste halvdel af tiden legede vi. Jeg blev sat til at danse fjolledans sammen med børnene. Vi havde medbragt en ghettoblaster og spillede bl.a. en sang, hvor det gjalt om at danse fjollet på forskellige måder og stoppe, når musikken stoppede. Det synes både børnene og jeg var rigtig sjovt! 
Og så danse længere og længere ned mod gulvet...
