Jette
Viser opslag med etiketten På det store hav. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten På det store hav. Vis alle opslag
onsdag, januar 30, 2008
Kurs mod Monrovia
Så blev kursen atter sat mod Monrovia, Liberia. Efter at have været på de canariske øer i knap 2 måneder vender vi blikket tilbage på det, vi egentlig er her for - at hjælpe nødlidende vestafrikanere med hovedsagligt medicinsk hjælp. Det har været nogle dejlige måneder i Europa, og vi har nødt den udgangsfrihed, vi har haft! Vi har været så velsignet af den gæstfrihed, som Tenerife har vist os ved bl.a. at give os gratis havneplads i over en måned, som ellers ville have kostet omkring 4000 dollars om dagen... Men i dag omkring kl 14.30 sejlede vi altså ud af havnen på Tenerife med trompetsalut fra kajen.
Jeg har nu set frem til denne sejltur, da det er rigtig hyggeligt at sidde udenfor og kigge ud på det store vand - hvem ved? Måske vil man få nogle havdyr at se? Jo, jo, allerede i dag så jeg nogle delfiner, som svømmede i bølgerne foran skibet - jeg har aldrig set dem lege så lang tid ad gangen - det var virkelig imponerende!
Med håbet om en god sejllads, som dog starter noget gyngende...
Jette
Jette
Etiketter:
De Canariske Øer,
På det store hav
Legende delfiner
Jeg prøvede at filme delfinerne, som desværre ikke sprang så meget op af vandet. Men det gælder om at knibe øjnene lidt sammen, det er ikke verdens bedste videokamera vi har på vores digitalkamera.
lørdag, december 08, 2007
Ankomst til Las Palmas
I torsdags ankom vi så til Las Palmas efter en rigtig dejlig sejltur. Turen tog 6 dage, men det er alligevel gået hurtigt, synes jeg. Vi begyndte at kunne se Gran Canaria tidligt torsdag morgen i solopgangens røde... og så begyndte begejstringen rigtig at sprede sig i besætningen!
Der var bestemt ingen tvivl om, at nu sejlede vi ind i en helt anden kultur, end den vi er vant til i Liberia. Dog har Monrovia også en flot bebyggelse på skråninger (på afstand!!) med et stort hotel på toppen (som er tomt og øde efter krigen), men Las Palmas er lige en grad større end det.
Vi sejlede ind i havnen, og den lokale pilot viste os vores nye havneplads ved industriskibene - problemet var bare, at det lige var et par meter for kort til Africa Mercy, så vi måtte stille sejle ud igen...
Efter endnu et par timer på havet fik vi den gode nyhed, at der lige nøjagtig var blevet en ny plads ledig - denne gang 3 km tættere på byen og ved passagerskibene. Hvilken velsignelse! Det er vi virkelig taknemmelige for! Vi skal dog kunne ligge her indtil mandag, men alligevel - hvor er det lækkert være så tæt på byen!! (vi ligger i havnepladsen til højre)
Jette
Etiketter:
De Canariske Øer,
På det store hav
søndag, december 02, 2007
Hvilken 1. søndag i advent!
1. søndag i advent... tid til at hygge med familien og spise æbleskiver og juleguf... Bare ikke for os i år. Det er nok derfor vi ikke helt kan forstå, at det er december og dermed snart jul! Vi har jo sol og varme her midt ude på Atlanterhavet - ud fra Senegal lige i øjeblikket. Dog prøver vi at høre lidt julemusik og i aften har vi også været til Adventsgudstjeneste, så det er nok alligevel rigtigt, at det snart er jul! Børneklubben fra vores menighed i Aalborg har også sendt os en pakkekalender, så den pynter rigtig godt i vores kahyt, hvor vi dog har måttet tage billeder og spejl ned i tilfælde af uvejr. 
Ellers nyder vi bare sejladsen!! Det er for det meste bare en stille og rolig vuggen, som får en til at sove som en baby om natten :-)
I dag har vi rigtig slappet af og nydt solen og varmen på det øverste dæk. Hvor er det smukt at se ud på vandet - det store dybblå vand... At se solnedgangen ud over vandet og lige så stille se en stjerne efter den anden komme til syne... Det er et vidunderligt skaberværk!
Jeg har også fået et af mine største ønsker opfyldt for denne sejlads - Jeg har set en delfin i det store hav! Det er dog nogle meget korte glimt, men de har været der et par gange. Jeg fik også taget et billede af en voksen og en baby delfin... Jeg er vildt begejstret!!
Det er ikke en almindelig 1. søndag i advent, men det har bestemt været en skøn dag!

fredag, november 30, 2007
Så sejler vi!!
Så kom dagen, hvor vi skulle sejle ud af Monrovias havn. Det var et meget spændende øjeblik, hvor skibet langsomt drev ud fra kajen - vi er på vej væk fra det sted, hvor vi har været de sidste godt 4 måneder...
Det har altid været fascinerende at sejle, synes jeg, og når det er på et skib, som er blevet ens hjem, er det noget helt specielt! Langsomt sejlede vi ud af havnen, mens næsten hele besætningen var udenfor på dækkene og vinkede farvel til de fremmødte og Monrovia. Dog skulle Peter passe på maskinerne og kunne derfor desværre ikke deltage udenfor, men sådan er det vel at være maskinmester på et skib.
Vi sejlede omkring kl 12, og eftersom jeg altid har matematik i timen over middag fra kl 12.55, skulle i dag altså heller ikke være en undtagelse. Dog fik eleverne lov til at sidde på en række, så de kunne kigge ud af vinduet, så længe de ikke blev mere syge af at kigge ud på vandet og horisonten, som skiftevis kommer og forsvinder i vinduet. Jo, det skal nok blive en lille udfordring at undervise næste uge midt på havet.
Indtil nu har det været en dejlig sejllads - det vipper dog noget en gang i mellem, men det skulle efter sigende være ingenting... Men jeg klarer mig og har endnu ikke følt søsyge :-) Vi har fået lov til at opholde os på boven, så det giver en god udsigt til vandet, og de forhåbentlige kommende delfiner! Indtil videre har der dog kun været en del flyvefisk, hvilket også er ret fascinerende!
Jette

Etiketter:
Hverdag på Africa Mercy,
På det store hav
mandag, november 26, 2007
Sejlturen til Gran Canaria
Sejlturen til Gran Canaria nærmer sig... 4 dage tilbage i Monrovias havn - for denne gang. Vi sejler via ruten som ses nedenfor på kortet - sådan cirka i hvert fald.
Vi sejler først til Gran Canaria, hvor skibet skal i tørdok - dvs. at skibet skal løftes op af vandet og tjekkes under bunden.
Forhåbentlig vil vi blive færdige tidsnok til, at vi kan sejle til Tenerife inden jul, hvor vi så skal tilbringe den efterfølgende måned. Dette er tænkt som dels en mulighed for at holde lidt ferie, selvom skibet stadig skal holdes i gang med maskiner og husholdning. Dels skal tiden bruges på forberedelse til den næste outreach, og vi får nogle gæster ombord, som gerne vil se skibet og høre lidt om Mercy Ships. Dette kommer jeg bl.a. til at være en del af.
Næste outreach... Vi har jo hele tiden regnet med at vi skulle til Sierra Leone til næste år, men på grund af lidt forskellige omstændigheder har ledelsen besluttet, at vi tager tilbage til Liberia i endnu 10 måneder og derefter til Sierra Leone i 2009. Dog skal vi lige en hurtig smut forbi Freetown i Sierra Leone på vejen tilbage. Vi sejler fra Tenerife omkring d. 25. jan. 2008 og regner dermed med at være tilbage i Liberia engang i snarten af februar.
Mens vi er på de Canariske Øer har en af de nationale Mercy Ships folk tilbudt at tage imod post, som skulle komme til besætningen og aflevere det til skibet under vores ophold der. Det betyder, at hvis nogle har lyst til at sende en julehilsen til os, skal det ske til denne adr i stedet for den i Holland - adr skal skrives tydeligt... det spanske postvæsen er tilsynelandende ikke så skarp:
ALPHASHIP TENERIFE
MV Africa Mercy - Peter and Jette Hyldgaard
Plaza de la Candelaria
Edificio Olimpo, Planta 2, Ofi 284
38003 Santa Cruz de Tenerife
SPAIN
Det, der bliver sendt til denne adr, mens vi er på de Carnariske Øer bliver afleveret til os - gratis!! I modsætning til det, der bliver sendt til Holland, hvor vi betaler prisen for en container... Så vi er glade for denne nyhed!!

Info,
På det store hav
Abonner på:
Opslag (Atom)