lørdag, december 08, 2007

Ankomst til Las Palmas

I torsdags ankom vi så til Las Palmas efter en rigtig dejlig sejltur. Turen tog 6 dage, men det er alligevel gået hurtigt, synes jeg. Vi begyndte at kunne se Gran Canaria tidligt torsdag morgen i solopgangens røde... og så begyndte begejstringen rigtig at sprede sig i besætningen! Der var bestemt ingen tvivl om, at nu sejlede vi ind i en helt anden kultur, end den vi er vant til i Liberia. Dog har Monrovia også en flot bebyggelse på skråninger (på afstand!!) med et stort hotel på toppen (som er tomt og øde efter krigen), men Las Palmas er lige en grad større end det. Vi sejlede ind i havnen, og den lokale pilot viste os vores nye havneplads ved industriskibene - problemet var bare, at det lige var et par meter for kort til Africa Mercy, så vi måtte stille sejle ud igen... Efter endnu et par timer på havet fik vi den gode nyhed, at der lige nøjagtig var blevet en ny plads ledig - denne gang 3 km tættere på byen og ved passagerskibene. Hvilken velsignelse! Det er vi virkelig taknemmelige for! Vi skal dog kunne ligge her indtil mandag, men alligevel - hvor er det lækkert være så tæt på byen!! (vi ligger i havnepladsen til højre)
Jette

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt at se I er kommet godt frem, nu må I nyde jeres "ferie" :-) Vi ses jo om lidt mere end 1 måned...

Anonym sagde ...

Dejligt at se I er kommet godt i havn. Godt Gud også havde en plads til jer der, som måske også var bedre end i havde regnet med. Nyd at i må gå alene fra borde. knus mor og svigermor