fredag, december 21, 2007

Det er jo snart jul!??

21. december... det er bare slet ikke til at forstå - måske specielt fordi vi stadig er på Gran Canaria, lige kommet ud af tørdok, måske fordi jeg i går lå i solen på stranden, måske fordi man er så langt væk fra al familie-jule-hygge, måske fordi der er så mange andre ting at tænke på...
Ikke destro mindre er det i hvert fald d. 21. dec, og der er 3 dage til juleaften. Som sagt er vi stadig på Gran Canaria, men vi er dog kommet ud af tørdok. Propelvingen er skiftet, skibet er blevet malet, og mange andre ting er lavet i løbet af de 10 dage, vi har været i tørdok.
I går skulle vi så i vandet igen, og alle familierne skulle hentes fra de respektive hoteller, som de havde været inlogeret på i løbet af denne tid pga sikkerhed. Jeg blev sendt afsted kl. 11.30 til sydøen (hvilket passede mig rigtig fint, så jeg havde mulighed for at se lidt mere af øen!) for at hente Lena, Noomi og Mirjam. De skulle være ude af hotellet kl 12, og så skulle vi tilbringe dagen sammen, inden vi kunne komme på skibet igen ved 17-18 tiden... Efterhånden er vi godt klar over, at man ikke rigtig kan regne med tidspunkter, når det handler om skibe, havne og skibsværft... Så vi tog både på stranden, på Mc. D og besøgt Mirjam og Johnny her i Las Palmas, inden skibet var kommet i vandet og lagt til kaj kl 22:30...
Som det ser ud nu, skal vi i aften sejle til en anden havneplads indtil i morgen eftermiddag, hvor vi kan sejle mod Santa Cruz, Tenerife.
Så vi håber stadig på at være fremme inden jul (der er folk derovre, som venter på os), men man ved jo aldrig...
Jette

Ingen kommentarer: