I februar havde vi en stor screening på et sports stadium, hvor omkring 2000 mennesker kom fra nær og fjern med hver deres belastning, som de ønskede Mercy Ships kunne afhjælpe dem med. Jeg hjalp den dag med at holde ro i den lange kø og eskotere menneskerne fra det ene sted til det andet. Jeg husker specielt denne lille dreng, Abraham, som havde en 3.grads forbrænding i hele ansigtet, på den ene hånd og enkelte andre stedet på kroppen.
På det tidspunkt var det stadig uvist, om vi overhovedet kunne hjælpe ham ret meget. Men efter at en plastik kirurg har haft set på ham, vurderede han, at han kunne hjælpe en lille smule, men desværre var det for sent at gøre ret meget ved huden i ansigtet.
Abraham kom til skibet 23. april og havde operation d. 24. - den samme dag, som jeg havde skrevet mig op til at observere operationerne. Det syntes jeg var rigtig spændende, da jeg netop kunne huske ham fra screeningen i feb. Jeg besluttede mig derfor til at "adoptere" ham som min patient, dvs. være hans ven og besøge ham, mens han er ombord.
Under operationen, som varede godt 2 timer, fik Abraham opereret sin hånd, han fik strakt sit håndled, og de åbnede hans mundvige, så han bedre ville kunne åbne munden. Desuden opererede de et øjenlåg på, da øjnelågene var smeltet væk. Det er slet ikke til at forestille sig, hvordan det må være! Til september skal han opereres på sit andet øje.
Senere efter operationen gik jeg ned på sygehusgangen for at se til ham. Han var forståeligt nok ikke så frisk, men jeg snakkede lidt med hans bedstemor, som var taget med ham til skibet. Hun fortalte, at han var faldt i et bål i august sidste år - 2 år gammel - og han havde derefter i nogle uger ligget på en klinik, uden at de helt kunne gøre så meget ved ham. Tænk at se dit barn falde ind i bålet - og du kan ikke få den nødvendige hjælp! I januar/februar fik han en plastik-operation et andet sted, men allerede da var det forsent at redde huden. De prøvede dernæst at tage til vores screening i februar - en dagsrejse hjemmefra - og var så her i dag.
I torsdags tog de så hjem igen, så det blev til 2 uger ombord, hvor jeg var nede og besøge dem næsten hver dag. Allerede efter et par dage begyndte Abraham at genkende mig, når jeg kom derned, og han kom hen og gav mig et knus. Vi legede med balloner, klodser og læste bog sammen i de ½-1 time, jeg var dernede ad gangen.
Endnu engang opdagede jeg, at det ikke er udseendet, det kommer an på. Hvor er der bare mange andre børn på sygehusgangen, som ser så meget pænere ud end Abraham. Men indeni var han lige så fræk, drillesyg og sød, som de andre.
Jette
Gæsterne er såkaldte Vision Trip, som kommer udefra for at se skibet og det arbejde, vi gør i Vest Afrika med henblik på at kunne støtte på en eller anden måde. Når disse grupper er på besøg er der altid lidt ekstra værelser og arrangementer, som skal sættes op. 
I aftes havde vi derfor planlagt at arrangere en Vest Afrikansk Middag, hvor gæsterne skulle mødes med 26 af de vest afrikanske folk, vi har ombord til middag, lovsang, vidnesbyrd og hygge.
Vi havde en patient fra hospitalet oppe for at fortælle sit vidnesbyrd. En 23-årig mand fra Guinea, som havde haft en ubeskrivelig stor svulst under hovedet i 8 år. Han var blevet nødt til at stoppe med sit studie pga af denne sygdom og havde derfor ikke en tiltalende fremtid at gå i møde. 
Da en gruppe fra Mercy Ships var fløjet til Guinea for at foretage en screening der, mødte de den unge mand, og for et par uger siden blev han så fløjet gratis med en FN helikopter til skibet. Første flyvetur i hele hans liv! Han fik svulsten fjernet og skal tilbage for en opfølgende operation i september. Det var spændende at høre om, og endnu engang virker det for mig utroligt, hvad vi kan være med til at hjælpe med. 
Det var en hyggelig aften at være med til at arrangere, hvor vestafrikanerne og gæsterne rigtig hyggede sig sammen. 
