lørdag, maj 03, 2008

Operationsstuen

Det er indimellem rart at få bekræftet, at vi faktisk bor på et hospitalsskib, så både Peter og jeg har været nede på operationsstuen for at observere en operation for nyligt. De kirurger vi har ombord gør et flot stykke arbejde, og det er helt utroligt at se dem arbejde. Jeg så bl.a. at de opererede en lille dreng på 9 måneder, som havde en læbe-gane-spaltning. En af kirurgerne forklarede mig, at derhjemme ville man lave denne operation, når babyen er 3 måneder, og ved 6-7 år ville man lave en opfølgning, hvor man vil sætte en knogle op i ganespaltningen for at lukke hullet fra munden til næsen. Denne lille dreng er heldig med, at han allerede kan få en operation så tidligt i livet, men han vil højst sandsynlig ikke have adgang til den næste operation, så derfor blev de nødt til at kompensere for den nu. Kirurgerne var meget flinke til at forklare mig, hvad de lavede, og hvordan de satte læberne sammen, og hvordan de skulle sørge for, at næsen kom til at sidde som en almindelig næse. Ja, det er nogle andre omstændigheder, som man skal tænke over, når man er kirurg hernede, men tænk på, hvor meget denne "lille" operation på mindre end en time vil give denne lille dreng et helt andet liv, end det han ellers ville have fået. Et liv uden at blive forkastet fra landsbyens andre beboer...
Jette

2 kommentarer:

Anders Hyldgård sagde ...

Hvor sejt i får lov til at opleve sådanne ting. Det er så fantastisk at der findes læger der har lyst til at give en tid af deres liv til frivilligt arbejde for at hjælpe. Selvom det bare kan virke som en dråbe i havet så har de stor betydning for det sted hvor de er lige nu. Og det samme gælder jer 2 også.
Vi glæder os rigtig meget til at få jer hjem igen. Vi skal snart holde 1 års fødselsdag for lillemanden. Det er vildt der snart er gået et år.
Nyd den sidste tid dernede og så glæder vi os til i kommer hjem igen

Hyldgaard sagde ...

Ja, det er nok ikke så nemt at observere operationer i DK, hvis ikke man arbjeder der.
Tak for hilsnen - vi glæder os også til at komme hjem og se jer igen!