Abraham kom til skibet 23. april og havde operation d. 24. - den samme dag, som jeg havde skrevet mig op til at observere operationerne. Det syntes jeg var rigtig spændende, da jeg netop kunne huske ham fra screeningen i feb. Jeg besluttede mig derfor til at "adoptere" ham som min patient, dvs. være hans ven og besøge ham, mens han er ombord.
Under operationen, som varede godt 2 timer, fik Abraham opereret sin hånd, han fik strakt sit håndled, og de åbnede hans mundvige, så han bedre ville kunne åbne munden. Desuden opererede de et øjenlåg på, da øjnelågene var smeltet væk. Det er slet ikke til at forestille sig, hvordan det må være! Til september skal han opereres på sit andet øje.
Senere efter operationen gik jeg ned på sygehusgangen for at se til ham. Han var forståeligt nok ikke så frisk, men jeg snakkede lidt med hans bedstemor, som var taget med ham til skibet. Hun fortalte, at han var faldt i et bål i august sidste år - 2 år gammel - og han havde derefter i nogle uger ligget på en klinik, uden at de helt kunne gøre så meget ved ham. Tænk at se dit barn falde ind i bålet - og du kan ikke få den nødvendige hjælp! I januar/februar fik han en plastik-operation et andet sted, men allerede da var det forsent at redde huden. De prøvede dernæst at tage til vores screening i februar - en dagsrejse hjemmefra - og var så her i dag. Jette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar