mandag, november 26, 2007

Sejlturen til Gran Canaria

Sejlturen til Gran Canaria nærmer sig... 4 dage tilbage i Monrovias havn - for denne gang. Vi sejler via ruten som ses nedenfor på kortet - sådan cirka i hvert fald. Vi sejler først til Gran Canaria, hvor skibet skal i tørdok - dvs. at skibet skal løftes op af vandet og tjekkes under bunden.
Forhåbentlig vil vi blive færdige tidsnok til, at vi kan sejle til Tenerife inden jul, hvor vi så skal tilbringe den efterfølgende måned. Dette er tænkt som dels en mulighed for at holde lidt ferie, selvom skibet stadig skal holdes i gang med maskiner og husholdning. Dels skal tiden bruges på forberedelse til den næste outreach, og vi får nogle gæster ombord, som gerne vil se skibet og høre lidt om Mercy Ships. Dette kommer jeg bl.a. til at være en del af.
Næste outreach... Vi har jo hele tiden regnet med at vi skulle til Sierra Leone til næste år, men på grund af lidt forskellige omstændigheder har ledelsen besluttet, at vi tager tilbage til Liberia i endnu 10 måneder og derefter til Sierra Leone i 2009. Dog skal vi lige en hurtig smut forbi Freetown i Sierra Leone på vejen tilbage. Vi sejler fra Tenerife omkring d. 25. jan. 2008 og regner dermed med at være tilbage i Liberia engang i snarten af februar.
Mens vi er på de Canariske Øer har en af de nationale Mercy Ships folk tilbudt at tage imod post, som skulle komme til besætningen og aflevere det til skibet under vores ophold der. Det betyder, at hvis nogle har lyst til at sende en julehilsen til os, skal det ske til denne adr i stedet for den i Holland - adr skal skrives tydeligt... det spanske postvæsen er tilsynelandende ikke så skarp:

ALPHASHIP TENERIFE
MV Africa Mercy - Peter and Jette Hyldgaard
Plaza de la Candelaria
Edificio Olimpo, Planta 2, Ofi 284
38003 Santa Cruz de Tenerife
SPAIN


Det, der bliver sendt til denne adr, mens vi er på de Carnariske Øer bliver afleveret til os - gratis!! I modsætning til det, der bliver sendt til Holland, hvor vi betaler prisen for en container... Så vi er glade for denne nyhed!!
Jette

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej, vil bare ønske jer god vind, eller hvad man nu siger om et skib med motor...

Ihvertfald god tur til jer, I må hilse delfinerne.. Vi ses jo på Tenerife...

Hyldgaard sagde ...

Tak! Dog håber jeg ikke på alt for meget vind og høje bølger ;-)
Et af mine største mål for denne sejltur at at se en delfin!! Men de skulle jo også være glade for at hænge ud sammen med de store skibe...