Den første operation, jeg så, var fjernelsen af en lille svulst på højre kind af en ung mand. Dvs. lille i forhold til Afrikansk standard, men stor i forhold til vestlig standard - en svulst lidt større end en spiseskefuld. Kirugen var meget flink til at forklare, hvad der skete, og han forklarede, at han først afsatte prikker på huden for at kunne sætte den rigtig sammen igen, og så begyndte han at skære op... der var det efterhånden, at jeg synes det blev lidt varmere inde i rummet, og da jeg havde fået at vide, at hvis jeg følte varme, var det kun mig, for rummet var koldt. Så jeg måtte lige så stille ned at sidde på gulvet et kort stykke tid, inden jeg igen var klar. Men det var alligevel ret spændende og fascinerende at se deres arbejde.
Derefter fik jeg lov til at observere en øjenoperation. En 6-årig pige havde en lille svulst lige ved siden af pupilen, som skulle fjernes, før den voksede sig alt for stor og hård. Øjenlægen brugte mikroskop, så jeg kunne se alt der skete på en tv-skærm (Klik på billedet for at se det bedre). Sjovt nok, så var det slet ikke slemt at se, selvom det dog kunne se lidt voldsomt ud, når han skar i og flyttede hinden i øjet. Men man er jo så vant til at se ligende ting på tv, og man kan ligesom bedre distancere sig fra det. Lægerne her arbejder også alle frivilligt, og de gør et kæmpe stykke arbejde! Når man ser dette, kan man godt blive tilfreds med, at jeg kan være med til, at de føler sig godt tilpas den første aften, hvor de ankommer ved at snakke med dem, servere lidt mad og følge dem til deres hjemliggjorte kahyt.
En aften da jeg tog imod en læge, og sagde tak til ham, fordi han ville komme og operere her, svarede han blot igen; Tak for det DU gør her og tak for de dejlige småkager til mig, da jeg kom!
Jo, vi er alle med til at gøre dette arbejde!
Jette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar