En af de sidste patienter var Miatta, som var min adopterede patient. Hun var 15 år og have en læbespaltning. Det var dog ikke en af de helt store, og hun var her også kun i 3 dage. Det var meget lidt, jeg snakkede med hende, da hun havde lidt svært ved at forstå og snakke tydeligt engelsk, men jeg læste en historie for hende, og vi spillede lidt vendespil sammen med en anden patient. Jeg er glad for, når jeg endelig tager mig sammen til at adoptere en patient, for selvom du skal huske at besøge dem hver dag i den tid, de er her, er det forholdsvis en lille ting at gøre i forhold til den betydning, det kan få for dem. Men nogle gange kan det virkelig være en udfordring, og patienten kan være virkelig svær at snakke med, og andre gange kan man få en meget udadvendt patient. Men jeg tror, at alle patienter værdsætter det rigtig meget, også selvom de ikke alle viser det.
Dette er Miatta før og efter:
Jette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar