lørdag, april 12, 2008

HSV 2 SWIFT

Pludselig en dag sejlede denne katamaran ind i havnen i Monrovia. 2 andre transportskibe bemandet af US militær havde lagt til anker blot 5 sømil uden for havnen. De afholdte øvelser i at transportere materiel fra store transportskibe ind i et uroplaget område. Til denne transport brugte de så denne HSV 2. Lastbiler, biler og andet materiel, som alligevel skulle bruges til at genopbygge Liberia blev omlæsset ude på havet og bragt ind af denne HSV 2. I løbet af dage HSV 2 lå i havnen havde nogle herfra fået lov til at få en rundvisning derovre, og folk derfra havde været meget interesseret i også at komme over og se Africa Mercy. Så til deres afslutningsfest aftenen før de skulle sejle videre til næste land, inviterede de så alle herfra Africa Mercy over til gratis drinks mm. Vi var vel omkring 40, som tog derover, og det blev faktisk til en rigtig hyggelig aften, hvor de var mindst lige så interesserede i, hvad vi laver, som vi var interesserede i at høre mere om deres skibe. I løbet af aftenen fik vi også en rundtur på skibet. HSV 2 kan fjernbetjenes fra en afstand af 3000 sømil. Det er ikke et krigsskib, men en militær transport katamaran, men der er dog lidt materialer til selvforsvar ombord. Peter

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hey Peter,
Det var nok lidt andet maskineri de havde i HSV 2 swift end gamle togmotorer fra de danske statsbaner ??? Det må have været en fornøjelse at se.

Håber I har det godt og at hjemlængslen bliver overskygget af spændende opgaver og glæden ved at se andre der får hjælp pga jeres indsats.