mandag, juni 23, 2008

God's Children Home

God's Childrens Home er et børnehjem, som både Peter og jeg har været en del involveret i siden februar. På børnehjemmet er der omkring 35 børn, og de bor i øjeblikket i en meget simpel lejet bygning, som egentlig ikke er så tiltrækkende pga at det er ret mørkt og dystert. Men børnene er nu for det meste glade alligevel! Jeg har jævnligt taget ud for at besøge børnene lørdag formiddag sammen med en gruppe fra skibet. Vi synger sammen, hører en historie fra biblen og leger sammen, og man kan mærke at nogle børn virkelig knytter sig til en, selvom man kun har været sammen med dem få gange. Der er selvfølgelig altid de børn, som bare springer på en med det samme, man kommer, men der er jo også de mere stille typer, som har brug for lidt mere tryghed. Blessed er en af de sødeste afrikanske piger, jeg kender, og det ved hun vidst også godt selv ;-) Blessed betyder velsignet - og jeg tror virkelig, dette børnehjem er velsignet ved at have en lille pige, som kan få de andre til at smile!
Men børnene er også blevet velsignet på en anden måde. Sidste år fik et par, Carl og Ilne, fra skibet på hjertet at skulle flytte fra skibet for at bygge et nyt hjem til disse børn ude i mere fredlige omgivelser. Så allerede sidste år fandt de en grund og byggede en bygning, som de kunne bo i. Til februar flyttede de så derud og har siden da bygget på hjemmet, som skal huse de 35 børn + forsørger. Peter har nogle gange brugt sin lørdag på at tage ud for at hjælpe med konstruktionen, da han helt savnede at bygge hus som derhjemme. Parrets vision er ikke bare at bygge et hjem - men også at sørge for, at de kan mere eller mindre forsyne sig selv med en del mad. Så de har fået et par grise foræret, og Peter blev så sat til at færdiggøre svinestien ved at pudse det op det indvendigt. Det var bestemt hårdt arbejde i varmen, men Peter var helt sikkert den rigtige til det job! En lørdag var jeg også taget med ud for at hjælpe til. Jeg fik lov til at være med til at plante ananas-planter, som de på sigt ville kunne sælge og tjene penge på. Så vi satte os med omkring 4-500 toppe, rev de nederste blade af indtil man kunne se rødderne og overgav resten af jobbet til en lokal, som plantede dem. De nyplantede toppe kan se i baggrunden. En ananasplante er egentlig en meget fascinerende plante. Man planter toppen, og efter ca et år sidder der en ananas på en piedestal - vildt, ikke? Jette

Ingen kommentarer: