fredag, august 10, 2007

Workshop for lærere

I tirsdags var jeg med ude på en skole her i Monrovia, hvor en fra Africa Mercy og 2 andre kvinder holdt workshop for nogle lokale lærere. Det var rigtig spændende! Lærerne var meget modtagelig for mere viden og hjælp til at undervise, og de var dybt taknemmlige for at have muligheden for at deltage i workshoppen! Jeg var kun med en dag ud af fire, men jeg fik da et meget godt indtryk af lærernes situation hernede. Workshoppen var meget koncentreret og handlede bl.a. om barnets værdier, læring gennem sanser, classroom-management og planlægning. Gid vi havde haft dette workshop på seminariet - det var noget mere spændende end mange af timerne der ;-) Men helt grundlæggende var det vigtigt, at lærerne forstod, at børn ikke lærer mere af at blive straffet, og at de skal prøve at inddrage hele kroppen i læringen. Der blev også lagt meget vægt på, at der var overensstemmelse mellem workshoppens form og indhold, så lærerne fik nogle helt konkrete redskaber og ideer at arbejde videre med i deres klasser. Virkelig spændende!!

Jette

Ingen kommentarer: