Levn fra den danske fortid

Skibet er jo den gamle storebæltsfærge og der er stadig nogle levn fra dens tid som dsb-færge. F.eks. er der stadig et DSB-kort og DSB-måtte på dæk 7. Det er lidt fedt, at de har valgt at beholde det! Det gør at man som dansker føler sig lidt mere hjemme her ;-)

Workshop for lærere

I tirsdags var jeg med ude på en skole her i Monrovia, hvor en fra Africa Mercy og 2 andre kvinder holdt workshop for nogle lokale lærere. Det var rigtig spændende! Lærerne var meget modtagelig for mere viden og hjælp til at undervise, og de var dybt taknemmlige for at have muligheden for at deltage i workshoppen! Jeg var kun med en dag ud af fire, men jeg fik da et meget godt indtryk af lærernes situation hernede. Workshoppen var meget koncentreret og handlede bl.a. om barnets værdier, læring gennem sanser, classroom-management og planlægning. Gid vi havde haft dette workshop på seminariet - det var noget mere spændende end mange af timerne der ;-) Men helt grundlæggende var det vigtigt, at lærerne forstod, at børn ikke lærer mere af at blive straffet, og at de skal prøve at inddrage hele kroppen i læringen. Der blev også lagt meget vægt på, at der var overensstemmelse mellem workshoppens form og indhold, så lærerne fik nogle helt konkrete redskaber og ideer at arbejde videre med i deres klasser. Virkelig spændende!!

Jette

Nu er der gået to uger...

Ja, så er det allerede over to uger siden, vi ankom til Africa Mercy, og vi kan efterhånden indse, at tiden også går hurtigt i Afrika. Vi er ved at føle os hjemme på skibet - vi kan da for det meste finde det, vi søger - når bare man ved hvilket dæk, det er på! Skibet her har 8 dæk, hvor det 8. dæk er helt øverst, og hele dæk 1 er maskinrum. Vi forundrer os over, hvordan ens krop vænner sig til sine omgivelser... Det der i starten fik os til ikke at føle os helt hjemme her, var bl.a. at man snublede over hver eneste dørtrin (og dem er der mange af), men efter et par dage koordineres skidtene automatisk, så man undgår at placere foden lige inden trinnet - det er da fantastisk!

I dag havde vi brandøvelse på hele skibet, dvs. alle skulle agere, som hvis der var en rigtig brand. Peter er en del af brandteamet, så han skal reagere på det første af to alarmsignaler. Jeg er blevet "cabin-checker", dvs. jeg har ansvar for at tjekke 8 kahytter på dæk 7, og hvis de står ulåste, skal jeg undersøge, om der er nogle derinde. Det var faktisk meget rart at prøve det i tilfælde af, at man engang skulle komme ud for det i virkeligheden! Og så fik jeg også en lejlighed til at se kaptajnens kahyt ;-)
(Dette er ikke Kou - men Rhiannon King (venstre) og Ann McFarland med en patient) - vi tager ikke billeder på hospitalet selv, det gør kun en fotograf af hensyn til patienterne.
Min adopterede patient Kou, som jeg har fortalt lidt om, havde en vellykket operation i knæet, og efterhånden som dagene gik kom smilene lige så stille frem på det lille mørke ansigt. Det var rart at se, at hun følte sig mere og mere tryg ved situationen. Hun tog hjem i går med et gipsben, og om et stykke tid kan kun komme til at gå normalt igen - det er en utrolig lettelse i hendes liv, og hendes familie (og mange andre!) er også meget taknemmelig for det, vi gør her i Monrovia.
Sådan nogle små glimt i hverdagen er med til at minde os om det store arbejde, vi er en del af med Afrika Mercy - vi er med til at ændre mange menneskers liv - hvor er det stort!!

Jette

Engineering department

Som de fleste nok ved, er M/V Africa Mercy den gamle storebæltsfærge Dronning Ingrid, hvor der var plads til ca. 60 togvogne. Dæk 3 og 4 er derfor nu bygget om til henholdsvis hospital og beboelse.
For mit vedkommende er arbejdet i maskinen meget spændende. Der er 4 B&W Alpha motorer til fremdrivning af skibet, hvoraf de to også er koblet til akselgeneratorer. Oprindelig var der 6 af disse til fremdrivning, men 2 er nu tilkoblet til hver deres nye generator. Der er yderlige installeret et stort A/C anlæg, således at det altid er køligt på skibet.
Der er stadig mange manualer, som er på dansk, så det sker ofte at nogle spørger efter lidt hjælp til oversættelse, det er jo lidt sjovt.
Der er en god stemning i maskinen, og det gør det jo så meget mere spændende at lære og suge visdom fra de mere erfarne maskinmestre. Heldigvis har jeg en lille notesbog, som jeg skriver de forskellige opgaver ned i - så er det lettere at huske til næste gang.
Hvis nogen derhjemme kender en, der selv har været maskinmester på Dr. Ingrid, så vil jeg gerne kontaktes. Der kunne nemt komme et par spørgsmål hernede fra!!
Peter

God's Childern Home

Hver lørdag er der et team her fra Africa Mercy, som tager ud og besøger et børnehjem, som ligger her i Monrovia. I lørdags havde jeg også mulighed for at deltage - og det var virkelig en god oplevelse. Vi kørte derud i bil, da det regnede ekstremt meget! Da vi kom, hørte vi højlydt sang inde fra børnehjemmet - de er virkelig gode til at synge!! Med det samme de var færdige med at synge, løb de glade hen til os og bød os velkommen. Der er vist omkring 50-60 børn på hjemmet i alderen 2 år til 14 år.

Vi startede med at synge endnu nogle sange sammen med dem - det er imponerende, den kraft de har i deres stemmer! Bagefter fortalte en fra teamet om den store kærlighed, som Jesus har til os alle, og at han går ind og dekorerer vores hjerte, fordi han elsker os så højt. Derefter fik alle børn et stort hjerte, som de skulle dekorere med mange forskellige klistermærker, og det var virkelig noget, som de gik meget op i!
Vi havde også nogle balloner med og lavede nogle ballondyr til dem - det blev de rigtig glade for! De er jo ikke vant til at have så meget legetøj til hverdag. Men jeg tror alligevel, at det der betød mest for dem var, at vi kom og gav dem lidt kærlighed og omsorg! Nogle af børnene havde mest bare brug for at sidde lige så stille hos os og føle tryghed.
Det virkede dog til at være et trygt børnehjem, hvor børnene faktisk har det meget godt i forhold til mange andre liberianske børn.
Jeg nyder virkelig at være lidt uden for skibet en gang i mellem, hvor jeg kan blive konfronteret med den kultur, der er derude! Men det kan overraske mig hver gang, jeg er ude - hvor dårligt stillet folket er her! Alt pga af borgerkrigen!! Jeg er blevet fortalt, at Liberia engang var en af de rigeste lande i Afrika, og det kan man også se på infrastrukturen, som nu bare er helt faldefærdigt og ruineret...

Jette

Islagkage

Inden vi tog fra Aalborg var vi på besøg hos Malene og Daniel, hvor vi fik en rigtig lækker islagkage, som var dekoreret til anledningen...

Vi nød meget at være sammen med mange af vores dejlige venner derhjemme i tiden, inden vi skulle rejse!!

Kou

I dag kom min lille "adopterede patient", den treårige pige, Kou. Hun sad meget genert og trist på sin seng sammen med sin far, da jeg kom ned på gangen. Så vidt jeg forstod på hendes far, som ikke kunne snakke ret meget engelsk, så var hun faldet engang - sikkert for lang tid siden - havde brækket noget omkring knæet, hvorefter det var groet helt forkert sammen igen, så hun ikke kunne gå ret godt. Hun skal have en ortopædisk operation i knæet i morgen. Vi er så heldige i Danmark, at vi har adgang til læger med det samme, vi er kommet ud for et uheld - vær taknemmelige for det!
Mit indtryk af de afrikanske børn var, at de altid smiler og elsker at have kontakt med en, men denne pige var virkelig svær at få kontakt til. Desto større var det, at vi efter en halv time havde lidt kontakt gennem en legetøjsbil, som vi kørte på hinanden med. Men kun skal være her næsten en uge, så jeg håber der efterhånden bliver en bedre kontakt mellem os.
Jette

Leneous

I dag blev Leneous sendt hjem igen. Jeg besøgte ham sidste gang i går aftes, hvor han var træt efter operationen. Jeg ville godt have sagt pænt farvel, men jeg troede ikke han allerede skulle hjem i dag. Jeg må være mere opmærksom næste gang...
Operationen gik fint, de kunne dog kun redde det ene øje, som han nu har en klap for, hvor han kan se lidt igennem.
Tænk - nu har den dreng en fremtid...
Peter