Wulki Farm

I lørdags tog Peter og jeg med en gruppe ud til Wulki Farm. Jeg besøgte stedet sidste år og har skrevet et tidligere indlæg om det, men Peter havde ikke været der før.
Farmen ejes af en mand - nok den rigeste liberianer og var i begyndelsen egentlig designet til bare at være for hans egen førnøjelse, før han åbnede det op for andre. Området er stadig under udvidelse med store swimming pools og udlejningsværelser i hytterne ovenfor.
Nyt denne gang var, at de havde nogle aber, som kom og hilste på os. En af dem fandt hurtigt tryghed hos mig og kom som en anden lille kat og ville aes på maven. Jeg ved, at jeg som lille altid har været meget knyttet til katte - men abekatte?? Det blev kun bekræftet, da vi lidt senere mødte en anden abe, som straks gik hen til mig og strakte sine arme for at få mig til at tage den op som et lille barn ville gøre. Skøre aber! - De udvalgte præcis, hvem de gerne ville op til! Jeg vil ikke tænke for længe over hvorfor!!? Derudover så vi også strudser og krokodiller - jo, vi er i Afirka nu! Desværre er Liberia ikke et land med de berømte store afrikanske dyr - så at se dem i bur er vel bedre end ingenting... Den helt store attraktion var grisestaldene. Vidste I godt, at grise kunne være så søde? (Har jeg været for lang tid væk fra Danmark?) Endelig var der en hel del kalkuner og høns, og det hele mindede lidt om en dansk bondegård - dog bortset fra aberne, krokodillerne og strudserne... Men det var nu en rigtig hyggelig dag, som sluttede med godt aftensmad på farmens restaurant og en lang køretur i mørket hjemad på de hullede veje. Men det er jo bare Liberia!
Jette

West African Dinner

I de seneste dage har vi i Hospitality arbejdet meget pga, at der har været lidt ekstra gæster og store arrangementer ombord. Gæsterne er såkaldte Vision Trip, som kommer udefra for at se skibet og det arbejde, vi gør i Vest Afrika med henblik på at kunne støtte på en eller anden måde. Når disse grupper er på besøg er der altid lidt ekstra værelser og arrangementer, som skal sættes op. I aftes havde vi derfor planlagt at arrangere en Vest Afrikansk Middag, hvor gæsterne skulle mødes med 26 af de vest afrikanske folk, vi har ombord til middag, lovsang, vidnesbyrd og hygge.Vi havde en patient fra hospitalet oppe for at fortælle sit vidnesbyrd. En 23-årig mand fra Guinea, som havde haft en ubeskrivelig stor svulst under hovedet i 8 år. Han var blevet nødt til at stoppe med sit studie pga af denne sygdom og havde derfor ikke en tiltalende fremtid at gå i møde. Da en gruppe fra Mercy Ships var fløjet til Guinea for at foretage en screening der, mødte de den unge mand, og for et par uger siden blev han så fløjet gratis med en FN helikopter til skibet. Første flyvetur i hele hans liv! Han fik svulsten fjernet og skal tilbage for en opfølgende operation i september. Det var spændende at høre om, og endnu engang virker det for mig utroligt, hvad vi kan være med til at hjælpe med. Det var en hyggelig aften at være med til at arrangere, hvor vestafrikanerne og gæsterne rigtig hyggede sig sammen.
Jette

Marriage Game

Som Special Event Assistant har jeg bl.a. ansvar for, at der er nogle aktiviteter ombord på skibet for alle dem, der arbejder ombord. I løbet af ugen er der mulighed for at deltage i forskellige sportsgrene; volleyball, fodbold, ultimate, aerobic, og man også mulighed for at deltage i lovsang og filmaften.
Engang i mellem er der nogle, som arrangerer et større arrangement, som Peter og jeg gjorde her i weekenden sammen med et andet par. Aktiviteten hed "Marriage Game" - og var en ægteskabs konkurrence, hvor vi havde 7 par til at dyste mod hinanden i forskellige spørgsmål om ægtefællen samt en samarbejdsøvelse som afslutning. Det var rigtig sjovt at høre de enkelte par fortælle sjove historier om hinanden, og efterhånende blev vores cafe helt proppet af folk, som også gerne ville se og høre, hvad der foregår i de enkelte ægteskaber.
Det var en meget vellykket aften, og vi har siden fået meget god respons fra mange forskellige folk. Jeg synes, det er vigtigt engang i mellem at have nogle aktiviteter, som kan få hele skibets personale sammen for at have det sjovt. Normalt lever og arbejder vi jo hver for sig - dog om den samme mission! Men det giver et helt andet sammenhold at grine sammen :-)
Jette

Abraham - fra screening til operationsstuen

I februar havde vi en stor screening på et sports stadium, hvor omkring 2000 mennesker kom fra nær og fjern med hver deres belastning, som de ønskede Mercy Ships kunne afhjælpe dem med. Jeg hjalp den dag med at holde ro i den lange kø og eskotere menneskerne fra det ene sted til det andet. Jeg husker specielt denne lille dreng, Abraham, som havde en 3.grads forbrænding i hele ansigtet, på den ene hånd og enkelte andre stedet på kroppen. På det tidspunkt var det stadig uvist, om vi overhovedet kunne hjælpe ham ret meget. Men efter at en plastik kirurg har haft set på ham, vurderede han, at han kunne hjælpe en lille smule, men desværre var det for sent at gøre ret meget ved huden i ansigtet.
Abraham kom til skibet 23. april og havde operation d. 24. - den samme dag, som jeg havde skrevet mig op til at observere operationerne. Det syntes jeg var rigtig spændende, da jeg netop kunne huske ham fra screeningen i feb. Jeg besluttede mig derfor til at "adoptere" ham som min patient, dvs. være hans ven og besøge ham, mens han er ombord.
Under operationen, som varede godt 2 timer, fik Abraham opereret sin hånd, han fik strakt sit håndled, og de åbnede hans mundvige, så han bedre ville kunne åbne munden. Desuden opererede de et øjenlåg på, da øjnelågene var smeltet væk. Det er slet ikke til at forestille sig, hvordan det må være! Til september skal han opereres på sit andet øje. Senere efter operationen gik jeg ned på sygehusgangen for at se til ham. Han var forståeligt nok ikke så frisk, men jeg snakkede lidt med hans bedstemor, som var taget med ham til skibet. Hun fortalte, at han var faldt i et bål i august sidste år - 2 år gammel - og han havde derefter i nogle uger ligget på en klinik, uden at de helt kunne gøre så meget ved ham. Tænk at se dit barn falde ind i bålet - og du kan ikke få den nødvendige hjælp! I januar/februar fik han en plastik-operation et andet sted, men allerede da var det forsent at redde huden. De prøvede dernæst at tage til vores screening i februar - en dagsrejse hjemmefra - og var så her i dag. I torsdags tog de så hjem igen, så det blev til 2 uger ombord, hvor jeg var nede og besøge dem næsten hver dag. Allerede efter et par dage begyndte Abraham at genkende mig, når jeg kom derned, og han kom hen og gav mig et knus. Vi legede med balloner, klodser og læste bog sammen i de ½-1 time, jeg var dernede ad gangen. Endnu engang opdagede jeg, at det ikke er udseendet, det kommer an på. Hvor er der bare mange andre børn på sygehusgangen, som ser så meget pænere ud end Abraham. Men indeni var han lige så fræk, drillesyg og sød, som de andre.
Jette

En dag som optiker

Udover det arbejde, vi gør ombord på skibet, har vi en del teams, som går i land for at udføre forskelligt slags arbejde. Bl.a. har vi et "Eye-team", som næsten hver dag tager ud til forskellige destinationer i byen for at undersøge over 100 mennesker, som står i kø for at blive set. I sidste uge var Peter og jeg med ude for at hjælpe til. Vi startede med at registrere navne og kontaktinformationer. Det kan dog være lidt vanskeligt, når man ikke rigtig kan høre og forstå, hvad de siger, men vi fik lidt hjælp af en liberianer, som også arbejder med teamet. Derefter blev synet tjekket på begge øjne ved, at patienten skulle pege i den retning E'et peger, og det var jeg med til at stå for. Det var en speciel, men spændende oplevelse at skulle forklare det for dem og så tjekke deres syn. Derefter kom de ind til en kvalificeret optiker og øjenlæge, som skulle vurdere, hvad der kan gøres. Nogle kunne slet ikke se noget på det ene øje, de kunne ikke engang se et lys, som skinnede direkte ind i øjet. Mange af dem havde grå stær, som kan opereres ud i løbet af 15-20 min. så nogle af dem fik en tid, hvor de kan komme til skibet for operationen. Andre har andre øjenskader, som ikke umiddelbar kan behandles og andre igen har "bare" brug for briller. Desværre kan det være meget svært for den enkelte liberianer at skaffe sig et par briller, så Mercy Ships plejer at have nogle enkelte at kunne give ud, men der er desværre ikke flere i øjeblikket.
Det var bestemt spændende at være "ude i marken" og hjælpe til på en helt anden måde end vi gør til hverdag.
Jette

Operationsstuen

Det er indimellem rart at få bekræftet, at vi faktisk bor på et hospitalsskib, så både Peter og jeg har været nede på operationsstuen for at observere en operation for nyligt. De kirurger vi har ombord gør et flot stykke arbejde, og det er helt utroligt at se dem arbejde. Jeg så bl.a. at de opererede en lille dreng på 9 måneder, som havde en læbe-gane-spaltning. En af kirurgerne forklarede mig, at derhjemme ville man lave denne operation, når babyen er 3 måneder, og ved 6-7 år ville man lave en opfølgning, hvor man vil sætte en knogle op i ganespaltningen for at lukke hullet fra munden til næsen. Denne lille dreng er heldig med, at han allerede kan få en operation så tidligt i livet, men han vil højst sandsynlig ikke have adgang til den næste operation, så derfor blev de nødt til at kompensere for den nu. Kirurgerne var meget flinke til at forklare mig, hvad de lavede, og hvordan de satte læberne sammen, og hvordan de skulle sørge for, at næsen kom til at sidde som en almindelig næse. Ja, det er nogle andre omstændigheder, som man skal tænke over, når man er kirurg hernede, men tænk på, hvor meget denne "lille" operation på mindre end en time vil give denne lille dreng et helt andet liv, end det han ellers ville have fået. Et liv uden at blive forkastet fra landsbyens andre beboer...
Jette

Bong Mines - hist og pist

Det sidste indlæg omkring Bong Mines turen bruges på at vise lidt billeder fra forskellige ting.
Her ses en gammel togvogn ved stationen i Monrovia. Ikke til så stor nytte på skinnerne, men til stor nytte som afskærmning for solen.
Et billede forfra af toget med landroverne. På dette tidspunkt var toget stoppet helt og folk hoppede af for at lede efter en tabt mobiltelefon. Hvor mange steder i verden kan man få toget til at stoppe, fordi man tabte en mobiltelefon?? Desværre fandt de den ikke...
Chaufføren i den ene landrover. Meget udfordrende, men sjovt! Nogle steder mindede det lidt om mountainbiking off road...
Vi besøgte hospitalet i Bong Town. Her ses deres ambulance - forhåbentlig ikke den eneste af slagsen.
Et øjebliksbillede fra dagen, hvor vi fik lov til at sidde på taget af en landrover, mens vi kørte med toget. Det var så slutningen på vores Bong Mine Serie - håber I har nydt det - det gjorde vi!
Jette

Bong Mines - Jernminer

Turen til Bong Mines var rigtig spændende - se tidligere indlæg. Jeg vil primært skrive om minerne, for det synes jeg er mest spændende. Minedrift i Liberia har været en god forretning, men stigende oliepriser har været større end stigningen i jernmalm, så det er måske ikke helt så godt nu, som det var engang.
Jernkvaliteten fra Bong Mines er god, da 80% af råproduktet er jern af høj kvalitet. Her ses et billede af en gammel dumper eller det som er tilbage af den. På følgende link kan der ses flere billeder fra Bong Mines, og du kan læse om flugten i 1990, hvor ingenører fra Europa måtte tage hjem og efterlade alt. http://www.bong-town.com/
Men værre er det for hele den gruppe af Liberianere, som tilhørte den forkerte stamme - 25000 mennesker ligger i dag begravet i denne gammel sø, der var et forladt brud. Odacius her, som arbejder på skibet, viste os dette sted, hvor han selv blev visiteret for hvilken stamme han kom fra, mange ved siden af ham blev blev skudt og skubbet ned i søen. Han var heldigvis fra en anden stamme - det kunne de genkende på hans dialekt.
Her ses et billede af en kæmpe lagerhal for det færdige jernmalm. Jernmalmen er blevet til pulver, som er nemt at transportere i togvogne til havnen i Monrovia, hvor skibe kunne fragte det som bulk til Europa. Her ses en gammel mølle fra produktionen af jernmalm, hvor malmen blev knust til støv. Nedenunder er et billede fra dengang, de var nye og i drift. Nu bliver de transporteret væk og solgt som skrot.
Kina er ved at genopbygge minedriften i Liberia og har tegnet kontrakt med regeringen. Mange steder ses deres aktiviter, som dog stadig er i opbygningsfasen - Det er helt sikkert muligt at finde både jern, guld og diamanter i Liberia. Mon ikke der også er meget af olie? Det er et land med mange muligheder, som bare skal opdages og behandles rigtigt.
Peter