søndag, oktober 21, 2007

Taxi i Monrovia

I Monrovia er der ikke mange, som har råd til deres egen bil eller knallert (hvilket også engang i mellem ser livsfarligt ud...), så langt de fleste kører med taxi. Dette kan dog også til tider være en stor oplevelse! Byen er fyldt af de gule taxi'er og busser, og taxi'erne er fyldt af mennesker - alt under 7 kunder i en "alm" bil er underdrevet...
Herunder ses den norske varevogn - nu indrettet som bus i MonroviaMin sidste oplevelse med taxi var forrige weekend, hvor vi var 6 stykker fra Africa Mercy, som skulle en tur hen til den amerikanske ambassade for at spille beachvolley. Vi blev stoppet ind i en taxi og kørte afsted... I har vist set lidt af, hvordan vejene hernede ser ud - og taxierne for den sags skyld! Jeg har aldrig før kunnet mærke vejen med mine fødder, mens jeg har siddet på bagsædet i en bil - men jeg var bestemt ikke i tvivl! Lidt efter punkterede det ene baghjul... nå, men det er vel, hvad man kan forvente en gang i mellem, og chafføren fik det repareret, og vi kom til ambassaden. På hjemvejen fik vi en anden taxi - med lædersæder - meget lovende!! Men tro mig, om ikke baghjulet igen punkterede!! Heldigvis var det kun til at grine af, og denne chaffør havde klogt nok et reservedæk med!
Men det er åbenbart ikke et særtilfælde...
"Drive for safety" - jo, jo, det er helt sikkert det, man kalder sikkerhed!
Nogle taxi'er kan bare ikke holde til mere... og bliver så skrottet...
Andre burde blive skrottet, men kører stadigt...
Se lige de hjul!! Og taxi'en kører sidelæns frem ;-) Uha!

Det var alt for denne gang fra taxi'ernes verden i Monrovia!
Jette

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uha - det er skønt med nogle spændende oplevelser, hvor man tænker over, om det hele nu også går godt :-) Det er endnu en af de sjove forskelle ved kulturen - men meget spændende. Her går det godt og nu er frosten så småt begyndt at dukke frem, så græsset er helt stift og hvidt om morgenen - måske I kommer til at savne frost, kulde og sne i december måned??!!
Kan I have det godt og passe på jer selv. Knus fra os i Farsø.

Hyldgaard sagde ...

Hmm, det er ikke til at vide - men lige nu nyder vi, at det bliver varmere og varmere hernede - når vi får mulighed for det. Dog kan man godt komme til at savne en rigtig efterårsfarvet skov ;-)

Anders Hyldgård sagde ...

Fantastisk, hvordan biler vi havde skrottet for længst, for lov til at køre til de, højest sandsynlig falder fra hinanden... Vi skal måske ikke klage over at dsb kører med gamle vogne. hmm