onsdag, oktober 17, 2007

Cheesemanburg

I søndags var jeg (men desværre ikke Peter, da han skulle sove efter nattearbejde) i kirke i Cheesemanburg. Det er meget rart, når vi får muligheden for at komme ud og besøge de lokale afrikanske kirker, og det er altid en god oplevelse, selvom man ikke altid forstår alt, hvad der bliver sagt på liberisk engelsk. Men der er altid en rigtig god rytme i lovsangen med sasa (rasleinstrument), djembe (trommer) og dans, og hvis ikke det kan muntre en lidt op, så...! Jo, det er herligt!

Cheesemanburg er et område uden for Monrovia og det består af 8 landsbyer med omkring 2125 indbyggere. Af de 8 landsbyer havde kun halvdelen adgang til en brønd, og de var endda i ringe stand. Mercy Ships har i løbet af de sidste måneder været med til at hjælpe befolkningen med at bygge flere brønde og renovere dem, de havde i fovejen. Det var dejligt at se en landsby hernede - det er ikke så ofte det sker.
Inspirerende at se hytterne - dels træskelet og dels lerhytten som det færdige resultat. Det var måske sådan, jeg havde forventet det ville se ud i Afrika :-)
<
Det sidste stykke vej ud til kirken kørte vi ad en lang grusvej med en hel del ujævnheder og vandhuller. Regntidens store skyl har ødelagt en del veje hernede, men også det at sidde i en hoppende landrover kan man vænne sig til! Noomi, Lena og Lars' yngste pige kan endda sove, selvom hendes hoved hopper fra side til side - dog foretrækker jeg at holde hendes hovede, for det må da ikke være helt behageligt!
Herunder ses en af vores biler kørende igennem et vandhul i vejen.

Jette

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Ja det ligner det Afrika som vi kender det fra TV osv. Jeg har ferie lige nu men arbejder dog, skal jo lige tjene lidt til togbilletten! Håber I statdig har det godt. stadig dejligt at se havd I skriver herinde!
Knus Mette C