søndag, oktober 28, 2007

Lifeboat Trip

En af styrmændene havde fået den ide at invitere alle besætningsmedlemmer ud på en lille sejltur med redningsbådene, så vi samtidig kunne afprøve bådene inden sejladsen om en måneds tid. Ikke nok med at vi kunne få lov til at sejle en lille tur, men de ville også sætte os af på den anden side af havnen, hvor der er en lækker strand, som ellers er lukket pga. olieboring. De hejste den mindre redningsbåd ned, hvor der er plads til 50 mennesker, og lod folk påmønstre lige over vandkanten ud fra dæk 3.
Anouchka og jeg er så heldige, at vi er gode venner med Amy, som skulle sejle den lille motorbåd, så vi fik lov til at blive hejst ned fra dæk 7 i den – heldigvis gik det stille og roligt.
Vi eskorterede først et par bådfulde besætningsmedlemmer over til stranden, og derefter gav Amy os en lille havnetur, hvorefter hun satte os af ved stranden. Vores styrmand, Amy:
Dejligt afslappende...Det var lidt sjovt at se tingene fra en lidt anden vinkel, end man er vant til!!

Halvøen med den lækre strand – faktisk en af de bedre hernede! – indbød til en del udforskning. Der var blevet tegnet et kort over halvøen – dog et meget primitivt et! Så vi gik på opdagelse… Vi gik helt ud til enden af halvøen og tilbage igen. På vejen så vi blandt andet en rusten båd midt på land... meget spændende... gad vide, hvordan den er landet der? Det så endda ud som om, der havde boet nogle i den på et tidspunkt. Strandkanten på hele halvøen var meget speciel. Der hvor vi blev sat af, var der en meget børnevenlig strand. Gik man næsten helt hen i den anden ende, virkede det nærmest som en swimmingpool, hvor man kunne løbe fra stranden og tage hovedspring i vandet, da der var ca. 2 m dybt kun 1 m ude. Det var bare lækkert!! Dejligt at svømme lidt igen!
En fantastisk og velsignet dag for hele besætningen!!
Jette

Ingen kommentarer: