fredag, juli 11, 2008
Tilbage i Danmark!
Hvordan er det så at komme hjem igen? Jo, det er utrolig dejligt! Danmark er et utroligt smukt land - det havde vi vist helt glemt. I byerne er der utrolig pænt og rent på gaderne, på vejene er der biler i flere farver end gul, og på landet ligger markerne organiseret og dyrket. Alle tre ting noget, som kunne pynte meget på Liberia, og noget vi håber på kan komme i løbet af nogle årtier. Og så nyder vi også de lange sommeraftener! Det er helt utroligt at se solnedgangen omkring kl 22:30, når vi har været vant til, at solen gik ned omkring kl 19. Den lange lyse aftentid er helt uvurderlig i forhold til at nyde hele dagen og naturen!
Hvordan har det så været at være med Africa Mercy i Liberia i et år? Det er et spørgsmål, som vi kan have svært ved at svare på endnu. Det er klart, at der er sket utrolig mange ting, og at vi har set og følt noget, som vi ikke ellers ville have kunnet. Og det er også helt sikkert, at de ting har været med til at modne os på en helt specielt måde og bla. få os til at værdsætte de omgivelser og vilkår, vi har herhjemme. Så det har været dejligt at have kunnet være med til at hjælpe dem, som ikke har haft samme muligheder.
Det kan være svært at kapere alt det, vi har oplevet, men vi er blevet opfordret til at kigge vores blog igennem som en god hjælp i dette. Det er lidt svært og vemodigt at skulle skrive den afsluttende hilsen på denne blog - men det måtte jo komme. Denne blog er dedikeret til vores år på Africa Mercy, og det år må vi jo erkende er afsluttet. Vi håber, I har nydt at følge med i vores oplevelser, og skulle I have nogle spørgsmål eller kommentar, er I velkomne til at vedlægge kommentarer til indlægget eller skrive en email på jphyldgaard@hotmail.com
Jette og Peter
tirsdag, juli 01, 2008
Tanker før afrejsen...
Skibet her har været vores hjem i næsten et år. Vi har boet i vores ellers så dejlige kahyt på ca 20 m2 med air-condition, varmt - 2 min's - bad, elektricitet, internetadgang og telefon, det kan man vist kalde rimelig luksus for en udsendt i Afrika!
Skibet med sine 8 dæk har været det areal, hvor vi har befundet os hver eneste dag - det har været vores hjem, vores arbejdsplads, vores venners hjem, min skole, mine elevers hjem, vores kirke, vores fritidinteresser, vores cafe, vores bank, vores bibliotek - i et samfund med 350-400 andre. Det bliver alligevel mærkeligt ikke at skulle være her mere! Liberia er et land med en utrolig fortid med en borgerkrig, som først endte i 2003 - for kun 5 år siden! Før krigen var landet et af det rigeste lande i Afrika, og det er også det indtryk, man får ved at kigge på bygningerne rundt i byen. Under krigen blev hele landet hårdt medtaget, de fleste bygningerne ødelagt, elektriciteten ødelagt, vejene misvedligeholdt og 80-90% af befolkiningen arbejdsløse. Alligevel ser vi et land, som er fyldt af håbefulde liberianere, som kun ønsker at opbygge deres eget land igen, en masse børn, som altid smiler og vinker, når man kommer forbi og en generel åbenhed blandt de lokale. Selvfølgelig ser vi også det modsatte indimellem. På dette år, som vi har tilbragt i Liberia kan vi se mange forbedringer; nye forbedrede veje gennem byen, vejbelysning, mere elektricitet i byen, mindre FN soldater i landet, en hel del nyt bebyggelse i udkanten af Monrovia og mindre affald på gaden.
Hvor er det opmuntrende at se et land med sådan en fortid langsomt, meget langsomt prøve at oprejse sig igen - Liberia er kommet til at betyde meget for os.
I løbet af dette år har vi selvfølgelig mødt mange forskellige mennesker fra 35 forskellige lande, så vi har fået opbygget en meget international vennekreds. Tænk altid at have venner tæt på, som man sidder og spiser sammen med og hygger sig om aftenen med. Det har været et stort privilegium at lære så mange mennesker og kulturer at kende. I en organisation som dette, er der udskiftning i besætningen næsten hver dag, så mange af dem, vi har haft en del med at gøre, er allerede taget herfra. Vi kommer til at savne alle de nye bekendtskaber, men vi kommer ikke til at savne at skulle sige farvel hver uge til venner, som tog hjem før os. Men vi kan heldigvis sige på gensyn til en del, som vi regner med at møde igen.
Jo, det er mange ting, man kommer til at savne - men det vil stadig være i vores tanker og bøn.
I morgen sidder vi i flyet og kigger ned på det land, som har været "hjemlige" omgivelser for et år... måske vil vi se det igen?
Jette
lørdag, juni 28, 2008
CDS
I samme område er der en mand fra skibet, som underviser i landbrug. Liberia har faktisk et godt klima til at dyrke landbrug, men der findes desværre ikke så stor viden omkring det blandt de lokale. De havde for eksempel beplantet et område med plantainplanter (madbananer). Men da vores landmand fortalte dem, at de sagtens kunne plante en hel del planter ind imellem de eksisterende planter, ville det samme areal rumme 3-4 gange så mange planter. På billedet ses de eksisterende store planter sammen med det nye små planter. Endvidere er der blevet etableret en have som en slags model for, hvad og hvordan man kan plante mange andre ting, end de er vant til. Her får nogle af de lokale jordbrugere ugentlig undervisning i landbrug. Hvis bare liberianerne kunne få øjene op for, hvor stort potentiale de har, ville det løse mange sultproblemer!
Desuden har alle de 8 små landsbyer udvalgt 3-4 personer, som Mercy Ships nu træner to gange i ugen omkring hygiejne og sundhed, som de så skal videregive til de enkelte landsbyer. Så der er mange projekter i gang for at uddanne bl.a. Tenagar's indbyggere til at være mere landbrugs og sundhedsbevidste.
Det var meget interessant for en gangs skyld at være ude og se nogle af de ting, som andre fra skibet laver. Det er ikke så ofte, man har haft mulighed for det. Man får virkelig øjnene op for, at Africa Mercy er meget mere end bare hospitalet ombord. Og det er altid en oplevelse at se børnene ved siden ad vejen hoppe og råbe af begejstring over at se en Mercy Ships bil - hvor opmuntrende og opløftende! OG det kræver selvfølgelig et stort smil og et vink tilbage!!
Jette
mandag, juni 23, 2008
God's Children Home
Men børnene er også blevet velsignet på en anden måde. Sidste år fik et par, Carl og Ilne, fra skibet på hjertet at skulle flytte fra skibet for at bygge et nyt hjem til disse børn ude i mere fredlige omgivelser. Så allerede sidste år fandt de en grund og byggede en bygning, som de kunne bo i. Til februar flyttede de så derud og har siden da bygget på hjemmet, som skal huse de 35 børn + forsørger. Peter har nogle gange brugt sin lørdag på at tage ud for at hjælpe med konstruktionen, da han helt savnede at bygge hus som derhjemme. Parrets vision er ikke bare at bygge et hjem - men også at sørge for, at de kan mere eller mindre forsyne sig selv med en del mad. Så de har fået et par grise foræret, og Peter blev så sat til at færdiggøre svinestien ved at pudse det op det indvendigt. Det var bestemt hårdt arbejde i varmen, men Peter var helt sikkert den rigtige til det job! En lørdag var jeg også taget med ud for at hjælpe til. Jeg fik lov til at være med til at plante ananas-planter, som de på sigt ville kunne sælge og tjene penge på. Så vi satte os med omkring 4-500 toppe, rev de nederste blade af indtil man kunne se rødderne og overgav resten af jobbet til en lokal, som plantede dem. De nyplantede toppe kan se i baggrunden. En ananasplante er egentlig en meget fascinerende plante. Man planter toppen, og efter ca et år sidder der en ananas på en piedestal - vildt, ikke? Jette
mandag, juni 16, 2008
Skoleafslutning
Jette
tirsdag, juni 10, 2008
Academy Sports Day
Jette
onsdag, juni 04, 2008
Hospitality
Jeg har hørt folk sige, at det er et større kulturchok at komme hjem end det var at komme herned - og jeg ved hvordan det var! Det bliver helt sikkert anderledes, end det vi har været vant til dette år! Men vi glæder os!!
Jette
søndag, juni 01, 2008
Raising Pigs
Jette