Skibet her har været vores hjem i næsten et år. Vi har boet i vores ellers så dejlige kahyt på ca 20 m2 med air-condition, varmt - 2 min's - bad, elektricitet, internetadgang og telefon, det kan man vist kalde rimelig luksus for en udsendt i Afrika!
Skibet med sine 8 dæk har været det areal, hvor vi har befundet os hver eneste dag - det har været vores hjem, vores arbejdsplads, vores venners hjem, min skole, mine elevers hjem, vores kirke, vores fritidinteresser, vores cafe, vores bank, vores bibliotek - i et samfund med 350-400 andre. Det bliver alligevel mærkeligt ikke at skulle være her mere! Liberia er et land med en utrolig fortid med en borgerkrig, som først endte i 2003 - for kun 5 år siden! Før krigen var landet et af det rigeste lande i Afrika, og det er også det indtryk, man får ved at kigge på bygningerne rundt i byen.
Under krigen blev hele landet hårdt medtaget, de fleste bygningerne ødelagt, elektriciteten ødelagt, vejene misvedligeholdt og 80-90% af befolkiningen arbejdsløse.
Alligevel ser vi et land, som er fyldt af håbefulde liberianere, som kun ønsker at opbygge deres eget land igen, en masse børn, som altid smiler og vinker, når man kommer forbi og en generel åbenhed blandt de lokale. Selvfølgelig ser vi også det modsatte indimellem.
På dette år, som vi har tilbragt i Liberia kan vi se mange forbedringer; nye forbedrede veje gennem byen, vejbelysning, mere elektricitet i byen, mindre FN soldater i landet, en hel del nyt bebyggelse i udkanten af Monrovia og mindre affald på gaden.
Hvor er det opmuntrende at se et land med sådan en fortid langsomt, meget langsomt prøve at oprejse sig igen - Liberia er kommet til at betyde meget for os. I løbet af dette år har vi selvfølgelig mødt mange forskellige mennesker fra 35 forskellige lande, så vi har fået opbygget en meget international vennekreds. Tænk altid at have venner tæt på, som man sidder og spiser sammen med og hygger sig om aftenen med. Det har været et stort privilegium at lære så mange mennesker og kulturer at kende.
I en organisation som dette, er der udskiftning i besætningen næsten hver dag, så mange af dem, vi har haft en del med at gøre, er allerede taget herfra. Vi kommer til at savne alle de nye bekendtskaber, men vi kommer ikke til at savne at skulle sige farvel hver uge til venner, som tog hjem før os. Men vi kan heldigvis sige på gensyn til en del, som vi regner med at møde igen.
Jo, det er mange ting, man kommer til at savne - men det vil stadig være i vores tanker og bøn.
I morgen sidder vi i flyet og kigger ned på det land, som har været "hjemlige" omgivelser for et år... måske vil vi se det igen?
Jette
tirsdag, juli 01, 2008
Tanker før afrejsen...
1. juli... Vi har vidst for en tid, at 2. juli var Dagen, hvor vi skal med flyveren mod Danmark - det er i morgen - det er slet ikke til at forstå! Vi har længe glædet os meget til at komme hjem til vores kære derhjemme, og det er også det, som fylder os mest lige nu. Men hvad jeg måske har lidt svært ved at indse er, at vi skal også forlade skibet, Liberia samt venner og bekendte, vi har fået gennem dette år.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar