Jette og Peter

Tilbage i Danmark!

2008-07-11T18:12:00.010Z

Sidste onsdag d. 2 juli pakkede vi bilerne ved Africa Mercy og begav os på den afsluttende tur gennem Monrovia. Det var en mærkelig fornemmelse at køre ud af porten for en sidste gang og vide, at nu var vi på vej hjem til Danmark! Vi ankom til lufthavnen, hvor vi skulle vente et par timer ekstra på flyveren, hvilket bevirkede, at det var mørkt, da flyet skulle lette. Jeg havde ellers håbet på et sidste glimt af Liberia oppefra. Vi fløj over Elfenbenskysten til Brussel, hvor vi efter 3-4 timer igen sad i et andet fly til København. I lufthavnen hentede min storebror Tommy os, hvorefter vi kørte 3½ timer til hans hjem. Der ventede til vores overraskelse det meste af vores familie, og vi havde en fantastisk aften med hygge og grillmad. Hvor er det dejligt at se dem alle igen!! Det betød meget for os, at de ville komme og fejre hjemkomsten sammen med os!

Hvordan er det så at komme hjem igen? Jo, det er utrolig dejligt! Danmark er et utroligt smukt land - det havde vi vist helt glemt. I byerne er der utrolig pænt og rent på gaderne, på vejene er der biler i flere farver end gul, og på landet ligger markerne organiseret og dyrket. Alle tre ting noget, som kunne pynte meget på Liberia, og noget vi håber på kan komme i løbet af nogle årtier. Og så nyder vi også de lange sommeraftener! Det er helt utroligt at se solnedgangen omkring kl 22:30, når vi har været vant til, at solen gik ned omkring kl 19. Den lange lyse aftentid er helt uvurderlig i forhold til at nyde hele dagen og naturen!

Hvordan har det så været at være med Africa Mercy i Liberia i et år? Det er et spørgsmål, som vi kan have svært ved at svare på endnu. Det er klart, at der er sket utrolig mange ting, og at vi har set og følt noget, som vi ikke ellers ville have kunnet. Og det er også helt sikkert, at de ting har været med til at modne os på en helt specielt måde og bla. få os til at værdsætte de omgivelser og vilkår, vi har herhjemme. Så det har været dejligt at have kunnet være med til at hjælpe dem, som ikke har haft samme muligheder.
Det kan være svært at kapere alt det, vi har oplevet, men vi er blevet opfordret til at kigge vores blog igennem som en god hjælp i dette. Det er lidt svært og vemodigt at skulle skrive den afsluttende hilsen på denne blog - men det måtte jo komme. Denne blog er dedikeret til vores år på Africa Mercy, og det år må vi jo erkende er afsluttet. Vi håber, I har nydt at følge med i vores oplevelser, og skulle I have nogle spørgsmål eller kommentar, er I velkomne til at vedlægge kommentarer til indlægget eller skrive en email på jphyldgaard@hotmail.com
Jette og Peter

Tanker før afrejsen...

2008-07-01T21:20:00.014Z

1. juli... Vi har vidst for en tid, at 2. juli var Dagen, hvor vi skal med flyveren mod Danmark - det er i morgen - det er slet ikke til at forstå! Vi har længe glædet os meget til at komme hjem til vores kære derhjemme, og det er også det, som fylder os mest lige nu. Men hvad jeg måske har lidt svært ved at indse er, at vi skal også forlade skibet, Liberia samt venner og bekendte, vi har fået gennem dette år.

Skibet her har været vores hjem i næsten et år. Vi har boet i vores ellers så dejlige kahyt på ca 20 m2 med air-condition, varmt - 2 min's - bad, elektricitet, internetadgang og telefon, det kan man vist kalde rimelig luksus for en udsendt i Afrika!
Skibet med sine 8 dæk har været det areal, hvor vi har befundet os hver eneste dag - det har været vores hjem, vores arbejdsplads, vores venners hjem, min skole, mine elevers hjem, vores kirke, vores fritidinteresser, vores cafe, vores bank, vores bibliotek - i et samfund med 350-400 andre. Det bliver alligevel mærkeligt ikke at skulle være her mere! Liberia er et land med en utrolig fortid med en borgerkrig, som først endte i 2003 - for kun 5 år siden! Før krigen var landet et af det rigeste lande i Afrika, og det er også det indtryk, man får ved at kigge på bygningerne rundt i byen. Under krigen blev hele landet hårdt medtaget, de fleste bygningerne ødelagt, elektriciteten ødelagt, vejene misvedligeholdt og 80-90% af befolkiningen arbejdsløse. Alligevel ser vi et land, som er fyldt af håbefulde liberianere, som kun ønsker at opbygge deres eget land igen, en masse børn, som altid smiler og vinker, når man kommer forbi og en generel åbenhed blandt de lokale. Selvfølgelig ser vi også det modsatte indimellem. På dette år, som vi har tilbragt i Liberia kan vi se mange forbedringer; nye forbedrede veje gennem byen, vejbelysning, mere elektricitet i byen, mindre FN soldater i landet, en hel del nyt bebyggelse i udkanten af Monrovia og mindre affald på gaden.
Hvor er det opmuntrende at se et land med sådan en fortid langsomt, meget langsomt prøve at oprejse sig igen - Liberia er kommet til at betyde meget for os.
I løbet af dette år har vi selvfølgelig mødt mange forskellige mennesker fra 35 forskellige lande, så vi har fået opbygget en meget international vennekreds. Tænk altid at have venner tæt på, som man sidder og spiser sammen med og hygger sig om aftenen med. Det har været et stort privilegium at lære så mange mennesker og kulturer at kende. I en organisation som dette, er der udskiftning i besætningen næsten hver dag, så mange af dem, vi har haft en del med at gøre, er allerede taget herfra. Vi kommer til at savne alle de nye bekendtskaber, men vi kommer ikke til at savne at skulle sige farvel hver uge til venner, som tog hjem før os. Men vi kan heldigvis sige på gensyn til en del, som vi regner med at møde igen.
Jo, det er mange ting, man kommer til at savne - men det vil stadig være i vores tanker og bøn.
I morgen sidder vi i flyet og kigger ned på det land, som har været "hjemlige" omgivelser for et år... måske vil vi se det igen?
Jette

CDS

2008-06-28T23:15:00.008Z

I Mercy Ships har vi afdeling, der kaldes CDS - Community Development Service, som står for at hjælpe nogle af de lokale samfund. Et af de samfund hedder Tenegar, og dette område består af 8 små landsbyer - et godt stykke uden for Monrovia. I denne uge har jeg haft mulighed for at besøge området for at se, hvilket arbejde, vi har været med til der. Da det blev bestemt, at vi skulle tilbage til Liberia igen i år, kom Præsidenten med et helt specifikt ønske om projekt, som hun havde på hjertet. Tenegar ligger tæt på hendes hjemlandsby, og hun ønskede, at Mercy Ships ville være med til at genopbygge en forholdsvis stor klinik der, som var blevet ødelagt i krigen. Hvis folk i dette område bliver alvorlig syge og ikke har en bil, må de blive transportet i en trillebør flere kilometer på en grusvej for at komme op til hovedvejen, hvor der stadig er mindst 10 km til nærmeste hospital. Er det overhovedet til at forestille sig? Så CDS tog projektet til sig og er nu i fuld gang med at bygge en ny klinik op samtidig med, at de renoverer klinikkens anden bygning ved siden af.
I samme område er der en mand fra skibet, som underviser i landbrug. Liberia har faktisk et godt klima til at dyrke landbrug, men der findes desværre ikke så stor viden omkring det blandt de lokale. De havde for eksempel beplantet et område med plantainplanter (madbananer). Men da vores landmand fortalte dem, at de sagtens kunne plante en hel del planter ind imellem de eksisterende planter, ville det samme areal rumme 3-4 gange så mange planter. På billedet ses de eksisterende store planter sammen med det nye små planter. Endvidere er der blevet etableret en have som en slags model for, hvad og hvordan man kan plante mange andre ting, end de er vant til. Her får nogle af de lokale jordbrugere ugentlig undervisning i landbrug. Hvis bare liberianerne kunne få øjene op for, hvor stort potentiale de har, ville det løse mange sultproblemer!
Desuden har alle de 8 små landsbyer udvalgt 3-4 personer, som Mercy Ships nu træner to gange i ugen omkring hygiejne og sundhed, som de så skal videregive til de enkelte landsbyer. Så der er mange projekter i gang for at uddanne bl.a. Tenagar's indbyggere til at være mere landbrugs og sundhedsbevidste.
Det var meget interessant for en gangs skyld at være ude og se nogle af de ting, som andre fra skibet laver. Det er ikke så ofte, man har haft mulighed for det. Man får virkelig øjnene op for, at Africa Mercy er meget mere end bare hospitalet ombord. Og det er altid en oplevelse at se børnene ved siden ad vejen hoppe og råbe af begejstring over at se en Mercy Ships bil - hvor opmuntrende og opløftende! OG det kræver selvfølgelig et stort smil og et vink tilbage!!
Jette

God's Children Home

2008-06-23T23:24:00.002Z

God's Childrens Home er et børnehjem, som både Peter og jeg har været en del involveret i siden februar. På børnehjemmet er der omkring 35 børn, og de bor i øjeblikket i en meget simpel lejet bygning, som egentlig ikke er så tiltrækkende pga at det er ret mørkt og dystert. Men børnene er nu for det meste glade alligevel! Jeg har jævnligt taget ud for at besøge børnene lørdag formiddag sammen med en gruppe fra skibet. Vi synger sammen, hører en historie fra biblen og leger sammen, og man kan mærke at nogle børn virkelig knytter sig til en, selvom man kun har været sammen med dem få gange. Der er selvfølgelig altid de børn, som bare springer på en med det samme, man kommer, men der er jo også de mere stille typer, som har brug for lidt mere tryghed. Blessed er en af de sødeste afrikanske piger, jeg kender, og det ved hun vidst også godt selv ;-) Blessed betyder velsignet - og jeg tror virkelig, dette børnehjem er velsignet ved at have en lille pige, som kan få de andre til at smile!
Men børnene er også blevet velsignet på en anden måde. Sidste år fik et par, Carl og Ilne, fra skibet på hjertet at skulle flytte fra skibet for at bygge et nyt hjem til disse børn ude i mere fredlige omgivelser. Så allerede sidste år fandt de en grund og byggede en bygning, som de kunne bo i. Til februar flyttede de så derud og har siden da bygget på hjemmet, som skal huse de 35 børn + forsørger. Peter har nogle gange brugt sin lørdag på at tage ud for at hjælpe med konstruktionen, da han helt savnede at bygge hus som derhjemme. Parrets vision er ikke bare at bygge et hjem - men også at sørge for, at de kan mere eller mindre forsyne sig selv med en del mad. Så de har fået et par grise foræret, og Peter blev så sat til at færdiggøre svinestien ved at pudse det op det indvendigt. Det var bestemt hårdt arbejde i varmen, men Peter var helt sikkert den rigtige til det job! En lørdag var jeg også taget med ud for at hjælpe til. Jeg fik lov til at være med til at plante ananas-planter, som de på sigt ville kunne sælge og tjene penge på. Så vi satte os med omkring 4-500 toppe, rev de nederste blade af indtil man kunne se rødderne og overgav resten af jobbet til en lokal, som plantede dem. De nyplantede toppe kan se i baggrunden. En ananasplante er egentlig en meget fascinerende plante. Man planter toppen, og efter ca et år sidder der en ananas på en piedestal - vildt, ikke? Jette

Skoleafslutning

2008-06-16T21:24:00.007Z

Sidste uge var som sagt sidste uge i skoleåret 2007/2008 på Africa Mercy Academy, og så er der som regel nogle helt specielle arrangementer. Tirsdag havde vi sportsdag for hele skolen, onsdag aften havde lærerne og high school eleverne middag sammen for at fejre, at en af eleverne graduerede fra High School. I den anledning fik vi rigtig lækkert afrikansk mad, lavet af nogle af de afrikanske mødre ombord. Her ses alle high school eleverne, som jeg har haft idræt sammen med hele året; et internationalt hold med repræsentanter fra USA, Tyskland, Ghana, England, Færøerne og Sydafrika. Torsdag var sidste almindelige skoledag, hvor jeg havde matematik for sidste gang med min dejlige matematik-klasse; Josie fra Ghana og Noah fra England - de er vidt forskellige, men bare så herlige at arbejde sammen med! Jeg komme virkelig til at savne vores matematiktimer! Fredag var så den store dag med selve afslutningen, hvor alle elever lavede en eller anden form for optræden, hvorefter de alle fik et diplom og et ord med på vejen. Om aftenen var hele lærerstablen ude at spise som en aller sidste afslutning på skoleåret, som er gået - mit første hele skoleår som lærer ;-)
Jette

Academy Sports Day

2008-06-10T20:35:00.008Z

Denne uge er den sidste ude i skoleåret på Africa Mercy Academy, så som på det fleste skoler er det jo altid noget helt specielt! I dag, tirsdag, har vi haft sports dag for hele skolen, hvor forældrene var inviteret med til en eftermiddag med stafetløb i FN lejren. Vi har omkring 45 elever i skolen i øjeblikket. Rachel Page, som jeg underviser idræt sammen med havde fået sponsoreret T-shirts til alle eleverne og os to og havde lavet tryk på dem i den farve deres hold var; rødt, grønt og blåt hold. Eleverne løb forskellige stafetter med alm løb, sjippe-løb, æg og ske mm. Forældrene og de elever, som ikke løb var med til at heppe på deres eget hold, så der var generelt godt humør, selvom solen var lidt for skarp engang i mellem. Det var bare en allertides dag med lærere, elever og forældre - selvom jeg er helt udmattet nu! Men alt gik godt - vejret var rigtig fint, selvom det omkring kl 12 begyndte at regne - men med en lille bøn gik regnen hurtigt over :-)
Jette

Hospitality

2008-06-04T16:10:00.005Z

I går aftes blev vi i Hospitality inviteret ud at spise af vores PR direktør, Kelly. Det var hans måde at vise sin taknemmelighed for de sidste tre ugers ekstra hårdt arbejde i forbindelse med en del gæster og Vision Trips, bl.a. den West African Dinner, som jeg har skrevet om tidligere. Det var en rigtig hyggelig aften med Kelly, hans familie og tøserne! Vi kørte til Krystal Oceanview, som jeg ikke før har besøgt, men det viste sig, at det var et meget eksklusivt sted med fine møbler - dejlige, bløde lædersofaer og et widescreen TV! Det er første gang jeg har set denne standard i Liberia - det var helt underligt! Det fik mig til at tænke på om nøjagtig 4 uger, hvor vi igen skal betræde den danske jord og integreres i den danske kultur - ja, det er utroligt som tiden går.
Jeg har hørt folk sige, at det er et større kulturchok at komme hjem end det var at komme herned - og jeg ved hvordan det var! Det bliver helt sikkert anderledes, end det vi har været vant til dette år! Men vi glæder os!!
Jette

Raising Pigs

2008-06-01T22:27:00.002Z

Jeg kalder denne video "Raising Pigs" (Grise opdragelse), da soen bestilte mig til at filme hende i aktion med opdragelsen. Læg speciel mærke til hendes afsluttende kommentarer! Tak til Grisling 1 og 2 for at spille en meget autentisk slåskamp!

Jette

Wulki Farm

2008-06-01T21:44:00.006Z

I lørdags tog Peter og jeg med en gruppe ud til Wulki Farm. Jeg besøgte stedet sidste år og har skrevet et tidligere indlæg om det, men Peter havde ikke været der før.
Farmen ejes af en mand - nok den rigeste liberianer og var i begyndelsen egentlig designet til bare at være for hans egen førnøjelse, før han åbnede det op for andre. Området er stadig under udvidelse med store swimming pools og udlejningsværelser i hytterne ovenfor.
Nyt denne gang var, at de havde nogle aber, som kom og hilste på os. En af dem fandt hurtigt tryghed hos mig og kom som en anden lille kat og ville aes på maven. Jeg ved, at jeg som lille altid har været meget knyttet til katte - men abekatte?? Det blev kun bekræftet, da vi lidt senere mødte en anden abe, som straks gik hen til mig og strakte sine arme for at få mig til at tage den op som et lille barn ville gøre. Skøre aber! - De udvalgte præcis, hvem de gerne ville op til! Jeg vil ikke tænke for længe over hvorfor!!? Derudover så vi også strudser og krokodiller - jo, vi er i Afirka nu! Desværre er Liberia ikke et land med de berømte store afrikanske dyr - så at se dem i bur er vel bedre end ingenting... Den helt store attraktion var grisestaldene. Vidste I godt, at grise kunne være så søde? (Har jeg været for lang tid væk fra Danmark?) Endelig var der en hel del kalkuner og høns, og det hele mindede lidt om en dansk bondegård - dog bortset fra aberne, krokodillerne og strudserne... Men det var nu en rigtig hyggelig dag, som sluttede med godt aftensmad på farmens restaurant og en lang køretur i mørket hjemad på de hullede veje. Men det er jo bare Liberia!
Jette

West African Dinner

2008-05-27T23:14:00.007Z

I de seneste dage har vi i Hospitality arbejdet meget pga, at der har været lidt ekstra gæster og store arrangementer ombord. Gæsterne er såkaldte Vision Trip, som kommer udefra for at se skibet og det arbejde, vi gør i Vest Afrika med henblik på at kunne støtte på en eller anden måde. Når disse grupper er på besøg er der altid lidt ekstra værelser og arrangementer, som skal sættes op. I aftes havde vi derfor planlagt at arrangere en Vest Afrikansk Middag, hvor gæsterne skulle mødes med 26 af de vest afrikanske folk, vi har ombord til middag, lovsang, vidnesbyrd og hygge.Vi havde en patient fra hospitalet oppe for at fortælle sit vidnesbyrd. En 23-årig mand fra Guinea, som havde haft en ubeskrivelig stor svulst under hovedet i 8 år. Han var blevet nødt til at stoppe med sit studie pga af denne sygdom og havde derfor ikke en tiltalende fremtid at gå i møde. Da en gruppe fra Mercy Ships var fløjet til Guinea for at foretage en screening der, mødte de den unge mand, og for et par uger siden blev han så fløjet gratis med en FN helikopter til skibet. Første flyvetur i hele hans liv! Han fik svulsten fjernet og skal tilbage for en opfølgende operation i september. Det var spændende at høre om, og endnu engang virker det for mig utroligt, hvad vi kan være med til at hjælpe med. Det var en hyggelig aften at være med til at arrangere, hvor vestafrikanerne og gæsterne rigtig hyggede sig sammen.
Jette

Marriage Game

2008-05-20T11:53:00.003Z

Som Special Event Assistant har jeg bl.a. ansvar for, at der er nogle aktiviteter ombord på skibet for alle dem, der arbejder ombord. I løbet af ugen er der mulighed for at deltage i forskellige sportsgrene; volleyball, fodbold, ultimate, aerobic, og man også mulighed for at deltage i lovsang og filmaften.
Engang i mellem er der nogle, som arrangerer et større arrangement, som Peter og jeg gjorde her i weekenden sammen med et andet par. Aktiviteten hed "Marriage Game" - og var en ægteskabs konkurrence, hvor vi havde 7 par til at dyste mod hinanden i forskellige spørgsmål om ægtefællen samt en samarbejdsøvelse som afslutning. Det var rigtig sjovt at høre de enkelte par fortælle sjove historier om hinanden, og efterhånende blev vores cafe helt proppet af folk, som også gerne ville se og høre, hvad der foregår i de enkelte ægteskaber.
Det var en meget vellykket aften, og vi har siden fået meget god respons fra mange forskellige folk. Jeg synes, det er vigtigt engang i mellem at have nogle aktiviteter, som kan få hele skibets personale sammen for at have det sjovt. Normalt lever og arbejder vi jo hver for sig - dog om den samme mission! Men det giver et helt andet sammenhold at grine sammen :-)
Jette

Abraham - fra screening til operationsstuen

2008-05-11T18:20:00.006Z

I februar havde vi en stor screening på et sports stadium, hvor omkring 2000 mennesker kom fra nær og fjern med hver deres belastning, som de ønskede Mercy Ships kunne afhjælpe dem med. Jeg hjalp den dag med at holde ro i den lange kø og eskotere menneskerne fra det ene sted til det andet. Jeg husker specielt denne lille dreng, Abraham, som havde en 3.grads forbrænding i hele ansigtet, på den ene hånd og enkelte andre stedet på kroppen. På det tidspunkt var det stadig uvist, om vi overhovedet kunne hjælpe ham ret meget. Men efter at en plastik kirurg har haft set på ham, vurderede han, at han kunne hjælpe en lille smule, men desværre var det for sent at gøre ret meget ved huden i ansigtet.
Abraham kom til skibet 23. april og havde operation d. 24. - den samme dag, som jeg havde skrevet mig op til at observere operationerne. Det syntes jeg var rigtig spændende, da jeg netop kunne huske ham fra screeningen i feb. Jeg besluttede mig derfor til at "adoptere" ham som min patient, dvs. være hans ven og besøge ham, mens han er ombord.
Under operationen, som varede godt 2 timer, fik Abraham opereret sin hånd, han fik strakt sit håndled, og de åbnede hans mundvige, så han bedre ville kunne åbne munden. Desuden opererede de et øjenlåg på, da øjnelågene var smeltet væk. Det er slet ikke til at forestille sig, hvordan det må være! Til september skal han opereres på sit andet øje. Senere efter operationen gik jeg ned på sygehusgangen for at se til ham. Han var forståeligt nok ikke så frisk, men jeg snakkede lidt med hans bedstemor, som var taget med ham til skibet. Hun fortalte, at han var faldt i et bål i august sidste år - 2 år gammel - og han havde derefter i nogle uger ligget på en klinik, uden at de helt kunne gøre så meget ved ham. Tænk at se dit barn falde ind i bålet - og du kan ikke få den nødvendige hjælp! I januar/februar fik han en plastik-operation et andet sted, men allerede da var det forsent at redde huden. De prøvede dernæst at tage til vores screening i februar - en dagsrejse hjemmefra - og var så her i dag. I torsdags tog de så hjem igen, så det blev til 2 uger ombord, hvor jeg var nede og besøge dem næsten hver dag. Allerede efter et par dage begyndte Abraham at genkende mig, når jeg kom derned, og han kom hen og gav mig et knus. Vi legede med balloner, klodser og læste bog sammen i de ½-1 time, jeg var dernede ad gangen. Endnu engang opdagede jeg, at det ikke er udseendet, det kommer an på. Hvor er der bare mange andre børn på sygehusgangen, som ser så meget pænere ud end Abraham. Men indeni var han lige så fræk, drillesyg og sød, som de andre.
Jette

En dag som optiker

2008-05-06T19:32:00.000Z

Udover det arbejde, vi gør ombord på skibet, har vi en del teams, som går i land for at udføre forskelligt slags arbejde. Bl.a. har vi et "Eye-team", som næsten hver dag tager ud til forskellige destinationer i byen for at undersøge over 100 mennesker, som står i kø for at blive set. I sidste uge var Peter og jeg med ude for at hjælpe til. Vi startede med at registrere navne og kontaktinformationer. Det kan dog være lidt vanskeligt, når man ikke rigtig kan høre og forstå, hvad de siger, men vi fik lidt hjælp af en liberianer, som også arbejder med teamet. Derefter blev synet tjekket på begge øjne ved, at patienten skulle pege i den retning E'et peger, og det var jeg med til at stå for. Det var en speciel, men spændende oplevelse at skulle forklare det for dem og så tjekke deres syn. Derefter kom de ind til en kvalificeret optiker og øjenlæge, som skulle vurdere, hvad der kan gøres. Nogle kunne slet ikke se noget på det ene øje, de kunne ikke engang se et lys, som skinnede direkte ind i øjet. Mange af dem havde grå stær, som kan opereres ud i løbet af 15-20 min. så nogle af dem fik en tid, hvor de kan komme til skibet for operationen. Andre har andre øjenskader, som ikke umiddelbar kan behandles og andre igen har "bare" brug for briller. Desværre kan det være meget svært for den enkelte liberianer at skaffe sig et par briller, så Mercy Ships plejer at have nogle enkelte at kunne give ud, men der er desværre ikke flere i øjeblikket.
Det var bestemt spændende at være "ude i marken" og hjælpe til på en helt anden måde end vi gør til hverdag.
Jette

Operationsstuen

2008-05-03T18:40:00.005Z

Det er indimellem rart at få bekræftet, at vi faktisk bor på et hospitalsskib, så både Peter og jeg har været nede på operationsstuen for at observere en operation for nyligt. De kirurger vi har ombord gør et flot stykke arbejde, og det er helt utroligt at se dem arbejde. Jeg så bl.a. at de opererede en lille dreng på 9 måneder, som havde en læbe-gane-spaltning. En af kirurgerne forklarede mig, at derhjemme ville man lave denne operation, når babyen er 3 måneder, og ved 6-7 år ville man lave en opfølgning, hvor man vil sætte en knogle op i ganespaltningen for at lukke hullet fra munden til næsen. Denne lille dreng er heldig med, at han allerede kan få en operation så tidligt i livet, men han vil højst sandsynlig ikke have adgang til den næste operation, så derfor blev de nødt til at kompensere for den nu. Kirurgerne var meget flinke til at forklare mig, hvad de lavede, og hvordan de satte læberne sammen, og hvordan de skulle sørge for, at næsen kom til at sidde som en almindelig næse. Ja, det er nogle andre omstændigheder, som man skal tænke over, når man er kirurg hernede, men tænk på, hvor meget denne "lille" operation på mindre end en time vil give denne lille dreng et helt andet liv, end det han ellers ville have fået. Et liv uden at blive forkastet fra landsbyens andre beboer...
Jette

Bong Mines - hist og pist

2008-04-27T15:09:00.002Z

Det sidste indlæg omkring Bong Mines turen bruges på at vise lidt billeder fra forskellige ting.
Her ses en gammel togvogn ved stationen i Monrovia. Ikke til så stor nytte på skinnerne, men til stor nytte som afskærmning for solen.
Et billede forfra af toget med landroverne. På dette tidspunkt var toget stoppet helt og folk hoppede af for at lede efter en tabt mobiltelefon. Hvor mange steder i verden kan man få toget til at stoppe, fordi man tabte en mobiltelefon?? Desværre fandt de den ikke...
Chaufføren i den ene landrover. Meget udfordrende, men sjovt! Nogle steder mindede det lidt om mountainbiking off road...
Vi besøgte hospitalet i Bong Town. Her ses deres ambulance - forhåbentlig ikke den eneste af slagsen.
Et øjebliksbillede fra dagen, hvor vi fik lov til at sidde på taget af en landrover, mens vi kørte med toget. Det var så slutningen på vores Bong Mine Serie - håber I har nydt det - det gjorde vi!
Jette

Bong Mines - Jernminer

2008-04-25T21:06:00.000Z

Turen til Bong Mines var rigtig spændende - se tidligere indlæg. Jeg vil primært skrive om minerne, for det synes jeg er mest spændende. Minedrift i Liberia har været en god forretning, men stigende oliepriser har været større end stigningen i jernmalm, så det er måske ikke helt så godt nu, som det var engang.
Jernkvaliteten fra Bong Mines er god, da 80% af råproduktet er jern af høj kvalitet. Her ses et billede af en gammel dumper eller det som er tilbage af den. På følgende link kan der ses flere billeder fra Bong Mines, og du kan læse om flugten i 1990, hvor ingenører fra Europa måtte tage hjem og efterlade alt. http://www.bong-town.com/
Men værre er det for hele den gruppe af Liberianere, som tilhørte den forkerte stamme - 25000 mennesker ligger i dag begravet i denne gammel sø, der var et forladt brud. Odacius her, som arbejder på skibet, viste os dette sted, hvor han selv blev visiteret for hvilken stamme han kom fra, mange ved siden af ham blev blev skudt og skubbet ned i søen. Han var heldigvis fra en anden stamme - det kunne de genkende på hans dialekt.
Her ses et billede af en kæmpe lagerhal for det færdige jernmalm. Jernmalmen er blevet til pulver, som er nemt at transportere i togvogne til havnen i Monrovia, hvor skibe kunne fragte det som bulk til Europa. Her ses en gammel mølle fra produktionen af jernmalm, hvor malmen blev knust til støv. Nedenunder er et billede fra dengang, de var nye og i drift. Nu bliver de transporteret væk og solgt som skrot.
Kina er ved at genopbygge minedriften i Liberia og har tegnet kontrakt med regeringen. Mange steder ses deres aktiviter, som dog stadig er i opbygningsfasen - Det er helt sikkert muligt at finde både jern, guld og diamanter i Liberia. Mon ikke der også er meget af olie? Det er et land med mange muligheder, som bare skal opdages og behandles rigtigt.
Peter

Bong Town - Endestationen

2008-04-23T18:36:00.012Z

Endestationen for togturen var byen Bong Town, som er bygget op omkring de gamle jernminer. Stedet her er etableret af tyskere, italienere og andre europæer tilbage i 50'erne. Byen var i en forholdsvis god tilstand i sammenligning med andre landsbyer, vi har set i Liberia, men som så meget andet bar det også tydeligt præg af en krig, som har ruineret omgivelserne. Ved stationen så vi alle disse togvogne - højst sandsynligt fyldt med jernmalm, som bare aldrig nåede at blive fragtet afsted, da krigen pludselig brød ud i Bong Town i 1990.Her ses "lyssignalet" ved togbanen - til minde om dengang, hvor det hele var i funktion. En ting var at køre på togvognen i Monrovia - en anden ting er at køre af igen ved en perron som denne. Gravkoen foran havde med de store hul ingen problemer med at køre over det gab mellem togvognen og perronen, mens togarbejderne flittigt kørte toget over en mere bilhjul-venlig rampe. Vi kørte derefter ud til Bong Mine sø, som er skabt under udgraviningen og nu er en af de smukkeste søer i Liberia. De tidligere år, hvor folk fra skibet har rejst til Bong Mines har den store begivenhed været at svømme i denne sø. Men nogle vandprøver har vist, at der findes nogle parasitter, som kan være meget farlige for kroppen, så derfor er svømmedelen ikke længere så attraktiv. Men smukt er det alligevel for en picnic! Jette

Bong Mines - Togturen

2008-04-20T21:13:00.000Z

Lørdag morgen kl. 7 gjorde vi landroverne klar og kørte et lille stykke hen til "togstationen" længere henne ad havnen. Vi var en gruppe på 18, som havde arrangeret at tage på togtur til Bong Mines, nogle gamle jernminer, som ligger ca. 75 km inde i landet. Det var en rigtig god og unik oplevelse, som vi gerne vil fortælle om i flere afsnit her på bloggen. Men her kommer første: Togturen!
Jeg førte den ene landrover, mens vi havde en af de lokale dagarbejdere til at føre den anden og samtidig guide os rundt på denne tur. Hvor mange gange i livet for man mulighed for at køre en landrover på en åben togvogn? Og hvor mange gange får man mulighed for at sidde på taget af en landrover på et kørende tog? Vi kørte gennem Liberias smukke landskab, og hver gang vi kom forbi en lille landsby, kom børnene løbende ud, vinkede og skreg af begejstring over toget. Det var utrolig spændende at se mere af Liberias natur og opmuntrende af se andet end slummet i Monrovia. Liberia er et af de mest frodige lande i verden med al dens regnskov og en regntid, som mere eller mindre rækker fra april til oktober. De lokale bruger jernbaneskinnerne til at transportere ting mellem landsbyerne. De havde lavet deres egne skinnevogne og skubbede dem frem. Derfor så vi rigtig mange mennesker, som efter togets advarselshorn netop havde trådt af skinnerne og ventede til toget var kørt forbi, så de kunne genoptage deres transport.
På videoen ses lidt af det, vi så på denne togtur - jeg undskylder på forhånd støjen, der skyldes vinden, men vil også samtidig opfordre til at lytte godt efter toghornet i slutningen.

Jette

Sammen med patienterne

2008-04-18T22:00:00.007Z

På Africa Mercy er der mange muligheder for at blive involveret med patienterne ombord. I øjeblikket er der omkring 60-70 patienter. Hver søndag er der bl.a. gudstjeneste nede på en af hospitalsgangene. Sidste søndag deltog vi sammen med en del andre crew og næsten alle patienterne.Gudstjenesten var præget af en masse afrikansk lovsang, hvor vi efterhånden er ved at finde ud af, hvad der egentlig synges :-), og talen var af en af crew medlemmerne. Der blev snakket om lignelsen om sædemanden, som såede sæd på klippegrund, på vejen, mellem tidsler og i god jord.I slutningen af gudstjenesten fik patienterne mulighed for at komme med personlige vidnesbyrd. Jeg fæstnede mig især ved en mand, som fortalte, at han have haft en stor byld på baghovedet i mange år og havde på den måde været udstødt i lokalsamfundet. Inden for de sidste par år havde hans bror fortalt ham om Mercy Ships og opfordret ham til at kontakte skibet, når det kom igen. Men det kan være svært at tro, at der kan gøres ret meget ved det. Da skibet så kom til Liberia i år fik han taget sig sammen til at komme til screening i februar, men da han ankom til Samuel K. Dov Stadium og så den lange kø af mennesker, som også ønskede at komme i betragtning, tog det næsten modet fra ham. Men han holdt ud og kom lige så langsomt i løbet af dagen igennem hele processen og fik en tid på skibet. I sidste uge fik han så fjernet den store byld og ser faktisk helt normalt ud, og han er dybt taknemmelig til Gud for den mulighed og den livsforandring.
Det var meget opmuntrende for os at høre disse vidnesbyrd og høre, hvilken forskel vi er med til at gøre i disse folks liv!
I onsdags var jeg igen nede på hospitalet for at male og klippe-klistre sammen med børn og ældre. Det var rigtig hyggeligt at hjælpe dem med at lave sommerfugle med farver og glimmer ud over det hele. Det kan godt blive lidt kedeligt for patienterne at ligge og vente på, at sårene heles, så det er dejligt at være med til at opmudtre dem for en aften! Jeg regner med at slutte mig til den aktivitetsgruppe, som gør dette hver anden onsdag aften, da vi ved at gøre meget lidt kan være med at at gøre meget for den enkelte patient.
Jette

HSV 2 SWIFT

2008-04-12T09:18:00.007Z

Pludselig en dag sejlede denne katamaran ind i havnen i Monrovia. 2 andre transportskibe bemandet af US militær havde lagt til anker blot 5 sømil uden for havnen. De afholdte øvelser i at transportere materiel fra store transportskibe ind i et uroplaget område. Til denne transport brugte de så denne HSV 2. Lastbiler, biler og andet materiel, som alligevel skulle bruges til at genopbygge Liberia blev omlæsset ude på havet og bragt ind af denne HSV 2. I løbet af dage HSV 2 lå i havnen havde nogle herfra fået lov til at få en rundvisning derovre, og folk derfra havde været meget interesseret i også at komme over og se Africa Mercy. Så til deres afslutningsfest aftenen før de skulle sejle videre til næste land, inviterede de så alle herfra Africa Mercy over til gratis drinks mm. Vi var vel omkring 40, som tog derover, og det blev faktisk til en rigtig hyggelig aften, hvor de var mindst lige så interesserede i, hvad vi laver, som vi var interesserede i at høre mere om deres skibe. I løbet af aftenen fik vi også en rundtur på skibet. HSV 2 kan fjernbetjenes fra en afstand af 3000 sømil. Det er ikke et krigsskib, men en militær transport katamaran, men der er dog lidt materialer til selvforsvar ombord. Peter

Længe siden... og lidt af hvert.

2008-04-05T15:15:00.016Z

Uha, hvor er det bare lang tid siden, vi sidst har givet lyd fra os herinde :-(
Tiden er bare gået så hurtigt, og vi har haft lidt forskelligt at se til. Men nu skal det være på sin plads at skrive "lidt af hvert". Vi har det stort set fint ombord, men har hver især haft rimelig travlt med arbejdet. Peter har meget at se til med at få det elektroniske udstyr på skibet til at fungere optimalt. Jeg (Jette) har nu fået mere arbejde i skolen, dvs. flere idrætstimer og et par ekstra matematiktimer som ekstrahjælp. Så der befinder jeg mig hver eftermiddag, og derfor er jeg kun i Hospitality om morgenen. Men da jeg også har rimelig mange ansvarsområder der, kan der nogle gange være rigeligt at lave i løbet af formiddagen! Men det er ikke kun os som har haft travlt med arbejdet. I løbet af den sidste uge har vi næsten fået vores hospitalsstuer fyldt op. Der er omkring 75 patienter inde ad gangen, og i øjeblikket bliver der lavet mange ortopædiske operationer og mange plastik operationer. Så der er fuld gang i den på hospitalet, og det er godt at se alle de liberiske folk, som bliver hjulpet med det ene eller det andet. En ting er jo selve operationen, en anden ting er jo plejen og opfølgningen bagefter. Men med et stærkt internationalt team af læger, sygeplejesker, fysioterapeuter og andre fra skibet, som arbejder frivilligt her for at hjælpe netop dem, er liberianerne lagt i gode hænder! Men efter en travl arbejdsdag er der mange, som samles nede på kajen efter aftensmad. Det plejer at være hyggeligt at snakke med folk ude i det gode vejr og den flotte solnedgang! Der er en helt afslappende og hyggelig stemning samtidig med, at der er 30-40 børn, som løber/kører rundt og leger. De skal jo også have brændt noget krudt af efter en hel dag i skolen. Ovenfor er det Noomi og jeg, som hygger os på kajen. Noomi er 2½ år og halv svensk og halv dansk - og forstår dansk, svensk og engelsk!!
Nedenfor er det Jonhard og Debbie, som er på skibet med deres to børn. Jonhard er færing og glæder sig over at kunne øve sit danske lidt, og Debbie er fra USA. Jette

HE IS RISEN!

2008-03-23T12:04:00.005Z

- HAN ER OPSTANDEN! Hvilken dejlig morgen!

"Crucified and laid behind a stone
You lived to die rejected and alone
Like a rose trampled on the ground
You took the fall and thought of me
Above All"

Glædelig påske!

Skandinavisk nyhedsbrev

2008-03-18T16:48:00.002Z

I denne måned har vi skrevet et rejsebrev til det skandinaviske nyhedsbrev for Mercy Ships. Nyhedsbrevet er på norsk, selvom vi godt nok skrev på dansk ;-) I dette nyhedsbrev finder du også Årsplanen for vores outreach i Liberia 2008.
Du kan læse nyhedsbrevet her:
Nyhedsbrev Marts 2008
Hvis du ønsker at modtage Mercy Ships nyhedsbreve kan du tilmelde dig her:
Tilmeld nyhedsbreve fra Mercy Ships Norge
Endvidere har du jo mulighed for til venstre at læse årsberetningen for Mercy Ships arbejde i Liberia sidste år.
Jette

Tandlægerne

2008-03-15T18:50:00.010Z

The Dentists
Ombord på skibet er der et tandlægeteam på ca. 12-14 personer. De tager ud til et lokalt hospital, hvor de har et lokale tilrådighed, som de bruger til tandlægeklinik.
For nylig tog jeg med teamet ud en formiddag for at hjælpe med strømforsyningen. De har egne generatorer derude, men havde dog problemer med at holde alt kørende. Det viste sig hurtigt, at de havde 3 generatorer på i alt 13,5 kW til at trække en belastning som ofte var ca. 16-18 kW. Det er jo ikke godt, så de måtte have en generator mere derud.
Onboard the ship is a dental team consisting of 12-14 persons. They drive to a local hospital where a facility is available for them to use as a dental clinic. Resently I went out with the team in the morning to help with the power supply. They have their own generators out there; but experienced some problems by having all the equipment attached to the generators. I experienced that they had 3 generators (equals) 13.5 kW to pull a load which often were app. 16-18 kW. This is not a very good solution and therefore they had to have another generator brought out.
Her ses kompressorne, som laver luft til ejecterne, således at der kan suges mundvand ud under behandlingerne. En lokal teknikker hjælper tandlægerne med at sætte op hver dag.
Here are the compressors that make compressed air for the ejectors and thereby ability to suck out liquid from the mouths during the operations. A local technician helps the dentists setting up the equipment every day.

Tandlæge-assistenterne er klar til patienterne, som står i kø udenfor hospitalet hver morgen.
The dental assistants are ready to receive the patients lined up outside the hospital every morning.

Her renses og steriliseres alle instrumenterne med damp.
Here are all the instruments being cleaned and sterilized with steam.

Alle behandlingerne udføres selvfølgelig gratis - ingen har råd til at gå til tandlæge. Med klinikken her fordobles antallet af de 3 autoriserede tandlæger i Liberia. De fleste behandlinger medfører udtrækning af tænder på personer, som har lidt af tandpine i årevis. Jeg så nogle af de første patienter blive behandlet, og jeg er virkelig overrasket over, hvor hurtigt og effektivt de arbejder.
All apointments are of course free of charge, nobody afforts to go to a dentist. With this clinic the number of dentists in Liberia is dobbled. Most treatments involve pulling out teeth on people who have been suffering of toothache for years. I saw some of the first patients treated that day and it really surprices me how fast and effective the team works.
Peter

Fødselsdag

2008-03-14T23:22:00.003Z

14. marts... nogle gange har der været sne på denne dato, andre gang forårsvejr - men selvfølgelig for det meste rigtig godt vejr ;-) Og i år blev fødselsdagen altså fejret i et land med 35 graders varme, dog på et skib med aircondition. Jeg havde inviteret nogle stykker til fødselsdag i Lars og Lenas kahyt - nemt, ikke? Jeg havde en internatinal fødselsdag med fødselsdagssange på dansk, svensk, tysk og engelsk. Jeg havde bagt vandbakkelser til festligheden, da det jo er naturlig i DK, at man gør noget klar til sine fødselsdagsgæster! Amerikanere og canadier derimod kunne aldrig finde på at arrangere sin egen fest - det ville faktisk betyde, at man ikke har nogle venner... da de altid regner med, at andre arrangerer en for dem. Det er nogle gange overraskende at se de store kulturforskelle der er! Min kollega, Rachel Page, som jeg underviser idræt sammen med 4 timer om ugen, arbejder også i preschool (børnehave), så hun havde medbragt deres fødselsdagshat i dagens anledning.
Jeg havde en rigtig dejlig og hyggelig dag, men savnede dog familien derhjemme.
Jette

Ducar Hotel

2008-03-05T21:58:00.011Z

Forrige søndag havde vi en dejlig og fortjent fridag, hvor vi besluttede os for at cykle en tur - ja, det lyder måske meget sundt, men når man tager trafikken og bilosen i betragtning bliver det nok nærmere betegnet som det modsatte. Det var vores første cykeltur i Liberia. Nok aldrig har jeg fået så mange kommentar som den dag - "Look! A white man and a white woman biking..." WOW!
Nå, men målet var "Ducar Hotel" - det hotel på toppen, vi kigger på hver dag fra kajen. På afstand ligner det et million-hotel - det har det nok også været engang, men jeg vil prøve at lade billederne tale for sig selv... Det er Monrovia efter borgerkrigen.

I årene under og efter krigen har hotellet været et opholdssted for mange liberianere. På toppen af hotellet har UN sit kommunikationsudstyr, hvorfor hotellet i dag er bevogtet af UN vagter. Vi fik dog alligevel lov til at komme op på øverste etage og kigge ud -smukt syn! Ud over Monrovia og ikke mindst havnen med Africa Mercy. En smuk strand - desværre bebygget af byens værste slumkvarter. Vi blev fortalt, at et firma fra Libyen ville påbegynde renoveringen af hotellet engang i år - et spændende, men stort projekt! Men det glæder os kun, hvis Monrovia langsomt kan blive bygget op igen!

Screening

2008-02-25T21:29:00.000Z

Mandag morgen d. 18. feb. kl 6:00 sad omkring 100 crew fra skibet i bilerne klar til at køre til Monrovias sportsstadium "Samuel Kanyon Doe Sports Complex" (det er blevet bygget og doneret af Kina, som desuden har stor interesse i landets miner, og kan derfor godt virke en smule malplaceret i det ellers ødelagte område). Jeg skulle som "Ships driver" føre en af landroverne gennem Monrovias mørke gader med større eller mindre koncentration af huller i vejen og med mørke liberianer, som løber over vejen foran bilen. Men vi gjorde det for en god sag!

Vi ankom til Komplekset ca. 3 kvarter senere og så, at der allerede var en del mennesker udenfor indgangen i en kø, som var blevet organiseret af vores vagter, der var kørt fra skibet kl 4:30.
Inde i bygningen var der et stort indgangsparti med to store tilstødende lokaler. Vi hjalp alle til med at få sat borde og stole op både indenfor og udenfor. Omkring klokken 7:30 begyndte "før-screeningen" udenfor indgangen, dvs. 4 dygtige medicinske medarbejdere bedømte groft, hvem der kunne komme indenfor den første port. Dvs. vi ønskede ikke, at folk med øjn- og tand-problemer kom ind, da disse to operationer løbende har særskilte undersøgelser ved de respektive Mercy Ships klinikker. Derudover kunne de også sortere enkelte fra, som desværre var umulige at operere raske, men de blev tilgengæld tilbudt forbøn indenfor ved forbøns-stationen. De patienter, som kom igennem den første port blev derefter eskorteret hen mod indgangen til bygningen. Her var det min rolle at vise patienterne til rette på de rigtige stole og forklare dem, hvordan de skulle følge køen rundt på stolene, så ingen skulle føle sig uretfærdigt behandlet, fordi en anden kom ind først. Som Peter sagde, var det lige et job for mig, som vist er lidt præget af retfærdigheds princippet... Men i hvert fald er det da et vigtigt job for at sikre ro over de mange patienter. En del af tiden gik også med at underholde børnene lidt i den lange ventetid, og vi havde et hjørne, som de kunne komme hen til for at male eller lege med ballondyr.
Derfra blev patienterne efter tur eskorteret ind i det første rum til regristrering og medicinsk historieskrivning - derefter gik turen ind i et andet stort lokale til de respektive læger, som skulle undersøge, hvorvidt vi kunne hjælpe den enkelte patient. Hvis svaret var positivt (hvilket det var i langt de fleste tilfælde) kom de videre ind for at få taget blodtest og modtage evt medicin til at klare tiden indtil operationen. Sidste station var at få taget et "før-foto" af patienten, og endelig kunne de gå befriende hjem med i besiddelse af en lægetid på skibet i løbet af de kommende måneder. Det blev skønnet, at over 2000 mennesker ankom til screeningen, hvoraf 1500 kom gennem "før-screeningen", hvor langt de fleste af dem fik en lægetid med sig hjem. Ca. 500 af de "afviste" var tand eller øjneproblemmer, som blev henvist til de særskilte screeninger.

Mange af dem kom fra nærområdet, mens andre kom langvejs fra og havde rejst dage forinden for at komme i betragtning. Det var på en måde sørgeligt at se alle de mennesker, som havde hver deres lidelse, som bestod af klumpfødder, store brandsår, svulster, læbe og ganespaltning, større eller mindre knogledeformiteter og flere andre. F.eks. var der en dreng på omkring 10-12 år, hvis knæled var så ødelagt, at benet næsten bøjede 90 grader bagud, og lille 2-3 årige Abraham, som havde store brandsår i hovedet og på hænderne. Men at se på alle disse mennesker og tænke på, at vi højst sandsynlig kan give dem en gratis og livsforvandlende operation var bare fantastisk! Dog er det stadig uvist, om Abraham kan blive opereret - vi venter på at en plastik kirug skal se på ham senere.
Men man kunne mærke på nogle af dem, at der var en dyb taknemmelighed inde i dem - tænk at være en del af Guds velsignelse til dem - det var stort for os!

Jeg kørte et hold hjem omkring kl 16, hvor jeg så tog Peter med tilbage, for at han kunne få lov til at være med. Han hjalp med at rydde lidt op på stolene udenfor, da de fleste patienter nu sad indenfor og ventede på samtalen med lægerne. Han havde tre drenge til at hjælpe sig, og de morede sig meget over at blive kørt frem og tilbage på vognen. Det var meget at lave på denne dag for mange crew fra skibet - vagter, chaffører, eskorter, vandbærere, børnepassere, sekretærer, forbedere, laboranter, farmaceuter, sygeplejesker og læger og alle gav det bedste de havde og kom efter en lang dag tilbage til skibet - de sidste omkring kl 21:00.
Vi var utrolig taknemmelig over, at vi kunne hjælpe til på denne dag og at være med til at muliggøre, at de mange patienter kan blive opereret! De første patienter ankom til skibet og blev opereret i sidste uge, så nu er vi officielt i gang!
Jette

Præsident Bush på besøg i Liberia

2008-02-23T22:07:00.007Z

I torsdags var Præsident Bush så kommet til sit sidste stop på sin afrikanske rundrejse, Liberia. Mercy Ships Præsident og Grundlægger; Don og Deyon Stephens og skibets daglige leder (indtil i dag) Solfrid Quist var i denne anledning inviteret til reception hos den liberianske regering. Det skulle efter sigenede have været en meget festlig dag med Præsident Bush dansende med en de liberiske dansere. Denne video er tilgængelig på reuters.com og giver et meget godt indblik i, hvor festligt det var. Man kan endda se Solfrid og Deyon gå ind foran for at tage billeder.

På et tidspunkt hviskede Præsidenten af Liberia noget til Bush, hvorefter Bush inviterede Don Stephens op til hovedbordet - han ville bare lige sige Tak for det arbejde, Mercy Ships gør i Liberia...!
Jette

Besøg af Præsidenten af Liberia

2008-02-22T19:36:00.007Z

Tirsdag d. 19. feb havde vi på skibet besøg af den liberiske præsident HH Ellen Johnson Sirleaf. Store biler kom kørende ind på kajen med vagter springede ud for at sikre præsidenten. Hun har været på Mercy Ships skibe flere gange før, da dette er fjerde gang Mercy Ships er i Liberia. Liberia kan være rigtig stolt af deres præsident, hun er en kvinde, der kun vil landet det allerbedste! Hun talte til forsamlingen på skibet med taknemmelighed i hjertet over, at vi ville forlade vores hjem og familier derhjemme for at komme til tjene Liberia. "Det kan kun de, som har Gud i deres hjerter" sagde hun. Hun sluttede sin tale af med at sige, at hun fik Præsident Bush som gæst om torsdagen, og en ting hun helt sikkert ville hænge på tavlen, var det store billede fra Mercy Ships - hun ville, at han skulle vide, hvor taknemmelig hun var for vores hjælp til landet. Det er da stort!
Efterfølgende skulle hun have været sammen med de andre gæster nede i spisesalen til reception, hvor jeg sammen med få andre havde knoklet hele formiddagen for at få det hele til at være perfekt til Præsidentens besøg. Men skuffet blev vi, da vi fandt ud af, at hun blev nød til at tage afsted med det samme, da hun havde andre planer... øv! Nu havde vi sådan glædet os til at vise hende, hvor meget vi værdsætter det, hun gør. Men sådan er det vel nu en gang i den politiske verden...? Jette

En travl uge at se frem til...

2008-02-16T18:41:00.009Z

Selvom vi er kommet tilbage til Liberia, er det stadig en hektisk begyndelse på en outreach for at komme ordentlig i gang. Som en "Special Event Assistant" er der derfor også meget at se til med store receptioner ombord på Africa Mercy. I sidste uge havde vi besøg af godt 100 mennesker fra sundhedssektoren i Liberia; læger, sygeplejesker osv, som vi gerne skulle have et godt samarbejde med i løbet af de næste 10 måneder. I morgen, søndag aften, kommer Vice-Præsidenten af Liberia med sin frue, og han skal deltage i en uformel middag sammen med lederne ombord. I øjeblikket er Don & Deyon, som startede Mercy Ships for 30 år siden ombord, så de vil selvfølgelig også deltage i denne middag. Jeg skal heldigvis ikke lave maden - det har vi en rigtig dygtig kok til at gøre! Men mit ansvar bliver at dække op i "Queens Lounge" og sørge for, at det hele bliver pænt og præsentabelt. Queens Lounge er den originale Dronninge Salon, som Margrethe II opholdte sig i under sejlladsen mellem Fyn og Sjælland. På mandag afholder vi screening på et stort stadium i Monrovia, hvor vi forventer, at mange hundrede syge liberianer vil møde op i håb om at gå derfra med en lægetid i hånden. Jeg har valgt at hjælpe til med at eskortere patienterne fra den ene station til den anden, og det tror jeg bliver en stor og overvældende oplevelse. Billedet er fra sidste års screening. På tirsdag og onsdag har vi igen nogle store receptioner ombord. Tirsdag forventer vi, at Præsidenten af Liberia kommer sammen med 80 andre deltagere. Billedet er fra hendes sidste besøg i juni 07, så det er første gang, jeg skal møde hende. Hele skibet og selve receptionen skal være ikke mindre end perfekt, så det er noget, vi har forberedt længe og skal forvente tager en del tid på selve dagen med finjusteringen. Onsdag kommer der også omkring 100+- til en pastorkonference, og det skulle så være den sidste af de helt store arrangementer i denne opstartsfase.
Så jeg forventer en lang, men spændende uge. I må gerne be os ombord, som er involveret i alt dette. Tak.
Jette

Open House på Hospitalet

2008-02-12T20:09:00.006Z

Uha, som tiden går... Vi har allerede været i Liberia en uge!
I mandags havde hospitalet på dæk 3 åbent hus for crew ombord, så vi alle havde mulighed for at komme ned og se, hvad der skal foregå om kun få uger.
I doktorens klinik var der organ-gætteleg med ultralyd, og Peter fik endda lov til at prøve at være doktor. Den "frivillige" patient var doktorens søn. På tandlægeklinikken kunne man prøve lykken ved at sprøjte vand ind i munden på den udsatte patient - tror dog ikke helt det er sådan, de gør til hverdag ;-) Hos øjenlægerne kunne man prøve nogle stærke briller og se, hvordan det er ikke at kunne se tydeligt - ser man ikke bare cool ud med sådan et par briller? Hvis man så kunne trænge til en øjenoperation kunne man gå ind i øjen-operationsstuen, hvor Donkey og Monkey var klar til at operere - jo, vi har skam kvalificeret lægehjælp ombord! På en af de andre operationsstuer kunne man lære, hvordan man skal sy "huden" sammen igen efter operationen. Men selvom jeg er håndarbejdslærer, var det nu ikke helt nemt!
Så det var faktisk en spændende og lærerig aften og godt at se, at stedet også er fyldt med humor!
Jette

Hjemme igen ;-)

2008-02-05T20:13:00.001Z

Ja, det føles faktisk som at være hjemme igen - i Monrovias havn. Tilbage til alle vragene, som ligger enten helt eller halvt sunket i vandet, hjemme ved vores egen kaj. Efter aftensmad, hvor vi sad på kajen og nød aftenbrisen, snakkede vi om, at det føltes som om, vi ikke engang havde været væk! Den 6 dages sejltur er nu ovre, og det gik fantastisk hurtigt - alt for hurtigt!! Vi nyder virkelig begge to at sejle og stå ude og kigge på det store åbne hav, hvor der en gang i mellem kommer nogle delfiner springende forbi. I morges omkring kl 8 sejlede vi så ind i Monrovias havn, hvor det var så tåget, at vi ikke engang kunne se byen - Men vi vidste præcis, hvordan det skulle have set ud. På kajen stod der en lille velkomstkomité med to kor og Mercy Ships repræsentanter, som havde glædet sig til denne dag. Det var en meget festlig velkomstcermoni, hvor bl.a. sundhedsministeren fra Liberia bød os hjertelig velkommen tilbage. I dagens anledning var Africa Mercy pyntet pænt op med flag - og det er godt at se skibet i hjemlige omgivelser igen - nu er vores skib pludselig blevet et stort skib igen uden krydstogtskibene til sammenligning. Jette

Kurs mod Monrovia

2008-01-30T21:06:00.000Z

Så blev kursen atter sat mod Monrovia, Liberia. Efter at have været på de canariske øer i knap 2 måneder vender vi blikket tilbage på det, vi egentlig er her for - at hjælpe nødlidende vestafrikanere med hovedsagligt medicinsk hjælp. Det har været nogle dejlige måneder i Europa, og vi har nødt den udgangsfrihed, vi har haft! Vi har været så velsignet af den gæstfrihed, som Tenerife har vist os ved bl.a. at give os gratis havneplads i over en måned, som ellers ville have kostet omkring 4000 dollars om dagen... Men i dag omkring kl 14.30 sejlede vi altså ud af havnen på Tenerife med trompetsalut fra kajen. Jeg har nu set frem til denne sejltur, da det er rigtig hyggeligt at sidde udenfor og kigge ud på det store vand - hvem ved? Måske vil man få nogle havdyr at se? Jo, jo, allerede i dag så jeg nogle delfiner, som svømmede i bølgerne foran skibet - jeg har aldrig set dem lege så lang tid ad gangen - det var virkelig imponerende! Med håbet om en god sejllads, som dog starter noget gyngende...
Jette

Legende delfiner

2008-01-30T20:01:00.000Z

Jeg prøvede at filme delfinerne, som desværre ikke sprang så meget op af vandet. Men det gælder om at knibe øjnene lidt sammen, det er ikke verdens bedste videokamera vi har på vores digitalkamera.

Peters fødselsdag

2008-01-27T22:15:00.000Z

I dag er det Peters fødselsdag, hurra, hurra, hurra! ... og kage til. En rigtig god lagkage (hvis vi selv skal sige det) med danske flag på toppen! En del af dagen gik med at bage rugbrød til middag, vandbakkelser til eftermiddag og lagkage til aftenskaffe - en rigtig god dansk fødselsdag! Her til aften inviterede vi så en masse mennesker på lagkage, og de faldt virkelig i god jord! I eftermiddags spillede vi Settlers, imens hele Danmark så håndboldfinale... jeg må indrømme, at det først gik rigtig op for mig, at der var EM i går, da jeg så, at Danmark var i semifinalen - hmm, ja, det er ikke lige hver dag, vi læser nyheder - specielt ikke sporten... Men selvom man ikke helt føler sig en del af den store nationale fællesskabsfølelse i denne tid, skal der da lyde et stort tillykke til hele DK på denne dag! Og et stort tillykke til min mand med de 27 år!
Jette

Ferie med familien!

2008-01-24T18:56:00.000Z

I den sidste uges tid har vi haft besøg af en stor del af vores familie. Vi tog allesammen til Las Americas i den sydlige del af Tenerife, hvor vi boede på et dejligt hotel. Det var en ubeskrivelig dejlig uge, hvor vi efter et halvt år igen kunne se og være sammen med noget af vores dejlige familie igen. Men sådan en uge flyver jo bare afsted, og selvom vi lavede mange spændende ting sammen, kunne vi også få tid til at slappe lidt af med bl.a. lidt fiskeri.Næsten hele flokken besteg den lille udslukkede vulkan "Roja" med en højde på omkring 200 m, og som dermed er ca 30 m højere end Danmarks højeste naturlige punkt. Der var en rigtig flot udsigt deroppe fra ud over havet og flyvepladsen.Endelig fik de også alle sammen lejlighed til at se Africa Mercy - der hvor vi har vores hverdag. Det betød meget for dem at se det, vi går og arbejder med, men det betød mindst lige så meget for os at have mulighed for at vise vores familie de omgivelser og mennesker, som vi beskæftiger os med dette år. Selv børnene havde forventninger til, hvordan det ville se ud og fik dem hermed af- eller bekræftet. Vi fandt desuden ud af, at man godt kan være 17 mennesker i vores kahyt! Peter havde også mulighed for at vise sit arbejdsområde frem - maskinrummet - til stor interesse hos nogle familiemedlemmer mere end andre. En af dagene var vi alle en tur i Loro Parque, som er en stor park/zoo med hovedsagligt havdyr som søløver, delfiner og spækhuggere, som hver præsenterede et stort show. Det var virkelig spændende at se. Søløverne havde humor, delfinerne stil og elegance, og spækhuggerne er bare imponerende store og flotte fisk! Men mest af alt brugte vi bare ugen på at slappe af og nyde det gode selskab!! Vi er meget taknemmelige for en dejlig uge, også selvom vi ikke var helt friske hele tiden. En stor tak til alle som kom og besøgte os!! Jette

Besøg fra Danmark

2008-01-14T22:00:00.000Z

I weekenden har der været fornemt besøg på Africa Mercy. Medlemmer fra de skandinaviske Mercy Ships kontorer har været på besøg for at dels at have møde og dels at se skibet og de skandinavier, som er ombord. Vi har været en del sammen med danskerne; Anna, Inger, Preben og Dorete, og det har været en stor fornøjelse at lære dem at kende og se den store opbakning, de giver os hjemme fra! Så det er blevet til en del snak, men også en tur til stranden og i byen.

I morgen tirsdag er det den længe ventede 15. jan, hvor vores familier endelig kommer til Tenerife og besøger os! Vi glæder os utrolig meget til at få en uges ferie sammen med dem på hotel syd på Tenerife! Vi er virkelig taknemmelige for, at så mange har lyst og mulighed for at komme og besøge os! Peters forældre og hele min familie kommer, så det bliver en stor gruppe! Men hvor bliver det dejligt!!
Jette

"Navidad" - spansk jul

2008-01-08T23:40:00.000Z

Julen for denne gang har været en god blanding af forskellige internationale skikke og traditioner - dels på skibet, men også dels den fejring af julen, som man gør i Spanien. Det er ligesom om, at man ser hver en mulighed for at holde fri og feste. Men det er jo også kun hyggeligt!
Selvfølgelig har de den "almindelige jul", og på gaden har de haft et stort krybbespil - uden Jesusbarnet indtil jul og med Jesusbarnet fra juledag - en spændende tanke. Derudover er Hellig tre Kongers dag den største dag i julen, hvor alle børnene får gaver af de tre vise mænd. Vi så et stort hellig tre konger-optog lørdag aften d. 5. jan samme sted som krybbespillet - denne gang var figurerne i spillet levende. Kongerne havde gået og redet på kameler det meste af dagen gennem byen på deres lange vej til Betlehem. På den store plads, hvor der ventede utrolig mange mennesker var de først på et kort besøg hos kong Herodes, hvorefter de gik op ad den røde løber til stalden for at give gaver og bukke for det lille Jesusbarn. Efter hele optoget stod alle børnene i kø for at komme op til de tre vise mænd for at give dem deres ønskelister til den efterfølgende nat, hvor børnene i forventning satte skoene udenfor døren - lidt lige som vi gjorde det her på skibet. Jeg synes, det er spændende at se andre landes tradtioner og måde at gøre tingene på, da det får mig til at tænke mere over, hvorfor de mon gør, som de gør, og hvorfor vi egentlig gør, som vi gør!!?
Jette

Et lidt forsinket godt nytår!

2008-01-04T10:49:00.000Z

GODT NYTÅR!! Selvom det er et lidt forsinket godt nytår til jer alle - så kan man kun sige, at der stadig er en stor procentdel af det nye år tilbage, så det er vel ikke forsent!
Nytårsaften kl 24 stod vi på det øverste dæk og så ud over Santa Cruz, og vi så et rigtig flot fyrværkerishow fra havnen.
Alle de store skibe i havnen gav deres lykønskninger om et godt nytår med et stort BÅÅÅÅT!! Vi ligger til på kajen, hvor de store krydstogtskibe også ligger til, når de kommer til Santa Cruz for en dag. Nytårsaften besøgte bl.a. det store nye krydstogskib "Queen Victoria" kajen lige ved siden af os - det skib får os til at føle os som en lille optimistjolle :-) Med sine 90.000 tons og over 2000 gæster ombord (eksklusiv personale) var det på sin canariske jomfrurejse. Så med vores 16.500 ton syner vi ikke af meget - men vi har noget andet at byde på. Det var vel også derfor, at nogle af styrmændene fra Queen Victoria ville besøge vores skib...

En ikke helt almindelig jul...

2007-12-28T19:53:00.000Z

Så blev det d. 28. dec - juledagene er ovre. Her på Africa Mercy har det for os ikke været en helt almindelig jul, men dog alligevel en hyggelig jul. Vi forbinder julen med at være sammen med vores familier, som betyder utrolig meget for os, men det var jo ikke rigtig muligt for os i år. Dog er det næsten også som en familie her på skibet, så lidt julestemning har der da været. Men dybest set er det jo egentlig ikke det, julen drejer sig om. Julen drejer sig om den store kærlighed, Gud viste ved at sende sin søn til jorden - for os alle.
Jeg har i denne jul tænkt på, hvor vigtigt det er at minde sig selv om, hvad der egentlig skete den første jul og ikke lade alle traditioner og julehygge komme til at være det eneste, julen drejer sig om. Jeg tror ofte, at vi glemmer den egentlige grund - også selvom vi går i kirke og hører juleevangeliet - det er jo igen bare en del af juletraditionerne. Traditioner er gode, så længe man husker på, hvorfor de egentlig opstod.
Men som sagt har det været en anderledes jul, end den vi er vant til. Vi er på Tenerife, hvor temperaturen ligger mellem 21-24 grader, og folk snakker om at tage på stranden.
D. 24. dec kom julekanen forbi på kajen foran skibet for at glæde alle børnene på skibet. Juleaften havde vi en stor middag på skibet, til glæde for de fleste europæere, og juledag havde en vi stor brunch om formiddagen til glæde for den engelske og amerikanske del af besætningen. Det har været meget spændende at høre lidt til de forskellige juletraditioner rundt omkring i verden. En tradition på skibet er at give gaver på en helt speciel måde - det skulle efter sigende være en hollandsk tradtion med at sætte sine sko uden for døren om aftenen, og så går man ellers rundt og afleverer gaver i de forskellige sko inden man går i seng. Når man så vågner dagen efter kan man gå ud og hente sine gaver. Meget spændende og meget hyggeligt at gå rundt til folks døre og ser andre listende "gavenisser". Juledag gik vi en dejlig lang tur ind i byen til en stor park. Bare for at slappe af og ligge i solen - hvor mange gør det juledag? I skulle prøve det! Juledags aften var der symfonikoncert med fri entré på havnen, hvilket mange fra Mercy Ships deltog i. Det var rigtig godt - men dog lidt koldt. Men alt i alt nogle hyggelige juledage! Jette

2007-12-24T10:53:00.000Z

4. søndag i Advent - Ankomst til Santa Cruz de Tenerife

2007-12-23T10:23:00.000Z

23. dec... ja, så nåede vi alligevel at komme til Tenerife inden jul! Det blev dog til lidt ekstra ventetid i Las Palmas pga manglende ledige havnepladser, men nu er vi her! Vi ligger for enden af en lang kaj, så vi har lidt "privat" kaj til alle vores biler og plads til, at børnene kan gå ud at lege, som vi er vant til fra Monrovia, så det er egentlig dejligt! Her skal vi efter planen ligge indtil 30. januar. Og hvilken smuk morgen at vågne op til med den flotteste regnbue, jeg længe har set og klipper over det hele... Nu kan vi for alvor begynde at tænke på julen... Hov! Det er jo allerede i morgen!!? Så vi må hellere komme ud i dag og få købt lidt julegaver og prøve at komme lidt i julestemning!
Jeg har på fornemmelsen, at stemningen nok skal begynde at komme lige så langsomt, nu da vi kan begynde at falde lidt mere til ro. Glædelig 4. søndag i Advent!
Jette

Det er jo snart jul!??

2007-12-21T18:59:00.000Z

21. december... det er bare slet ikke til at forstå - måske specielt fordi vi stadig er på Gran Canaria, lige kommet ud af tørdok, måske fordi jeg i går lå i solen på stranden, måske fordi man er så langt væk fra al familie-jule-hygge, måske fordi der er så mange andre ting at tænke på...
Ikke destro mindre er det i hvert fald d. 21. dec, og der er 3 dage til juleaften. Som sagt er vi stadig på Gran Canaria, men vi er dog kommet ud af tørdok. Propelvingen er skiftet, skibet er blevet malet, og mange andre ting er lavet i løbet af de 10 dage, vi har været i tørdok.
I går skulle vi så i vandet igen, og alle familierne skulle hentes fra de respektive hoteller, som de havde været inlogeret på i løbet af denne tid pga sikkerhed. Jeg blev sendt afsted kl. 11.30 til sydøen (hvilket passede mig rigtig fint, så jeg havde mulighed for at se lidt mere af øen!) for at hente Lena, Noomi og Mirjam. De skulle være ude af hotellet kl 12, og så skulle vi tilbringe dagen sammen, inden vi kunne komme på skibet igen ved 17-18 tiden... Efterhånden er vi godt klar over, at man ikke rigtig kan regne med tidspunkter, når det handler om skibe, havne og skibsværft... Så vi tog både på stranden, på Mc. D og besøgt Mirjam og Johnny her i Las Palmas, inden skibet var kommet i vandet og lagt til kaj kl 22:30...
Som det ser ud nu, skal vi i aften sejle til en anden havneplads indtil i morgen eftermiddag, hvor vi kan sejle mod Santa Cruz, Tenerife.
Så vi håber stadig på at være fremme inden jul (der er folk derovre, som venter på os), men man ved jo aldrig...
Jette

Tørdok, 3. søndag i advent

2007-12-16T21:59:00.000Z

Som ventet er der meget arbejde når man er i tørdok. På skibets bagbord propel er der konstateret en revne i en af propelvingerne som dermed skal skiftes. Vi moderniserer søvandskølesystemet med udskiftning af de ringeste rør og en del afspæringsventiler indsættes for at muliggøre vedligehold af de gamle rør der ofte springer læk. Skroget bliver malet og anoder fornyes så skibet bliver klar til endnu et år i vandet. Vi håber at komme ud af tørdok inden weekenden så vi kan fejre jul på Tenerife.
Peter

Artikel i Maskinmesteren

2007-12-16T12:25:00.000Z

I December nummeret af Maskinmesterbladet er der en artikel som er spændende at læse - klik på overskriften herover for at downloade bladet.

Peter

Tørdok

2007-12-11T22:05:00.000Z

Her er nogle få billeder, der viser, hvordan skibet blev bugseret ind i tørdok tirsdag morgen.
Here are some pictures showing how the operation went by getting the ship into dry dock Tuesday morning. Skibet blev trukket ind i skibsværftet og en syncronlift udstyret med mere end 50 elektromotorer løftede skibet op af vandet
The ship was pulled into the yard and a syncron lift which consists of more than 50 electro motors lifted the ship out of the water. Traktor træk:
Tractor pulling:

Peter

Las Palmas, 2. søndag i advent

2007-12-09T23:50:00.000Z

Efter en hård sejltur for Peters vedkommende med hensyn til arbejde og manglende søvn, havde vi endelig en afslappende weekend sammen i Las Palmas, før han igen skal havde lange arbejdsdage i tørdok fra i morgen, mandag. Flere har skrevet til os og opfordret os til at nyde tiden sammen, så det prøvede vi så på i weekenden med en lang gåtur rundt i byen og på stranden og god mad.
I dag gik vi rundt i omkring 6 timer for at se gamle bygninger i Las Palmas og opleve lidt spansk kultur. Her er et spansk guitar-orkester: Vi gik gennem smukke parker med store blomsterbede og vandfald. Jeg har aldrig set et udendørs blomsterbed med ene julestjerner! Nok fordi der er lidt koldere derhjemme i DK ved denne tid... I aften var vi så på besøg hos nogle lokale i byen. Flinke gæstfrie mennesker! Mirjam og Johnny fra Aalborg havde kontaktet os via email inden vores ankomst, da de havde hørt, at Mercy Ships skulle komme til byen og ved et "tilfælde" var faldet over vores blog og derfor fik lyst til at invitere os. De kommer i AMC i Aalborg, og det vidste sig, at vi havde en hel del fælles venner - hvor er verden da lille... Her sidder vi og spiser pizza sammen med dem, deres to børn og Johnnys søster Majbrit, hendes mand Cameron og deres børn. Vores "2. søndag i adventsgudstjeneste" blev i deres kirke - den internationale i kirke i Las Palmas, som foregik på spansk og engelsk.
Jette

Ankomst til Las Palmas

2007-12-08T09:29:00.000Z

I torsdags ankom vi så til Las Palmas efter en rigtig dejlig sejltur. Turen tog 6 dage, men det er alligevel gået hurtigt, synes jeg. Vi begyndte at kunne se Gran Canaria tidligt torsdag morgen i solopgangens røde... og så begyndte begejstringen rigtig at sprede sig i besætningen! Der var bestemt ingen tvivl om, at nu sejlede vi ind i en helt anden kultur, end den vi er vant til i Liberia. Dog har Monrovia også en flot bebyggelse på skråninger (på afstand!!) med et stort hotel på toppen (som er tomt og øde efter krigen), men Las Palmas er lige en grad større end det. Vi sejlede ind i havnen, og den lokale pilot viste os vores nye havneplads ved industriskibene - problemet var bare, at det lige var et par meter for kort til Africa Mercy, så vi måtte stille sejle ud igen... Efter endnu et par timer på havet fik vi den gode nyhed, at der lige nøjagtig var blevet en ny plads ledig - denne gang 3 km tættere på byen og ved passagerskibene. Hvilken velsignelse! Det er vi virkelig taknemmelige for! Vi skal dog kunne ligge her indtil mandag, men alligevel - hvor er det lækkert være så tæt på byen!! (vi ligger i havnepladsen til højre)
Jette

Hvilken 1. søndag i advent!

2007-12-02T18:08:00.000Z

1. søndag i advent... tid til at hygge med familien og spise æbleskiver og juleguf... Bare ikke for os i år. Det er nok derfor vi ikke helt kan forstå, at det er december og dermed snart jul! Vi har jo sol og varme her midt ude på Atlanterhavet - ud fra Senegal lige i øjeblikket. Dog prøver vi at høre lidt julemusik og i aften har vi også været til Adventsgudstjeneste, så det er nok alligevel rigtigt, at det snart er jul! Børneklubben fra vores menighed i Aalborg har også sendt os en pakkekalender, så den pynter rigtig godt i vores kahyt, hvor vi dog har måttet tage billeder og spejl ned i tilfælde af uvejr.
Ellers nyder vi bare sejladsen!! Det er for det meste bare en stille og rolig vuggen, som får en til at sove som en baby om natten :-)
I dag har vi rigtig slappet af og nydt solen og varmen på det øverste dæk. Hvor er det smukt at se ud på vandet - det store dybblå vand... At se solnedgangen ud over vandet og lige så stille se en stjerne efter den anden komme til syne... Det er et vidunderligt skaberværk!
Jeg har også fået et af mine største ønsker opfyldt for denne sejlads - Jeg har set en delfin i det store hav! Det er dog nogle meget korte glimt, men de har været der et par gange. Jeg fik også taget et billede af en voksen og en baby delfin... Jeg er vildt begejstret!!
Det er ikke en almindelig 1. søndag i advent, men det har bestemt været en skøn dag!
Jette

Så sejler vi!!

2007-11-30T23:39:00.000Z

Så kom dagen, hvor vi skulle sejle ud af Monrovias havn. Det var et meget spændende øjeblik, hvor skibet langsomt drev ud fra kajen - vi er på vej væk fra det sted, hvor vi har været de sidste godt 4 måneder... Det har altid været fascinerende at sejle, synes jeg, og når det er på et skib, som er blevet ens hjem, er det noget helt specielt! Langsomt sejlede vi ud af havnen, mens næsten hele besætningen var udenfor på dækkene og vinkede farvel til de fremmødte og Monrovia. Dog skulle Peter passe på maskinerne og kunne derfor desværre ikke deltage udenfor, men sådan er det vel at være maskinmester på et skib. Vi sejlede omkring kl 12, og eftersom jeg altid har matematik i timen over middag fra kl 12.55, skulle i dag altså heller ikke være en undtagelse. Dog fik eleverne lov til at sidde på en række, så de kunne kigge ud af vinduet, så længe de ikke blev mere syge af at kigge ud på vandet og horisonten, som skiftevis kommer og forsvinder i vinduet. Jo, det skal nok blive en lille udfordring at undervise næste uge midt på havet. Indtil nu har det været en dejlig sejllads - det vipper dog noget en gang i mellem, men det skulle efter sigende være ingenting... Men jeg klarer mig og har endnu ikke følt søsyge :-) Vi har fået lov til at opholde os på boven, så det giver en god udsigt til vandet, og de forhåbentlige kommende delfiner! Indtil videre har der dog kun været en del flyvefisk, hvilket også er ret fascinerende! Jette

Det vipper kun en lille smule :-)

2007-11-30T23:36:00.000Z

Sejlturen til Gran Canaria

2007-11-26T21:59:00.000Z

Sejlturen til Gran Canaria nærmer sig... 4 dage tilbage i Monrovias havn - for denne gang. Vi sejler via ruten som ses nedenfor på kortet - sådan cirka i hvert fald. Vi sejler først til Gran Canaria, hvor skibet skal i tørdok - dvs. at skibet skal løftes op af vandet og tjekkes under bunden.
Forhåbentlig vil vi blive færdige tidsnok til, at vi kan sejle til Tenerife inden jul, hvor vi så skal tilbringe den efterfølgende måned. Dette er tænkt som dels en mulighed for at holde lidt ferie, selvom skibet stadig skal holdes i gang med maskiner og husholdning. Dels skal tiden bruges på forberedelse til den næste outreach, og vi får nogle gæster ombord, som gerne vil se skibet og høre lidt om Mercy Ships. Dette kommer jeg bl.a. til at være en del af.
Næste outreach... Vi har jo hele tiden regnet med at vi skulle til Sierra Leone til næste år, men på grund af lidt forskellige omstændigheder har ledelsen besluttet, at vi tager tilbage til Liberia i endnu 10 måneder og derefter til Sierra Leone i 2009. Dog skal vi lige en hurtig smut forbi Freetown i Sierra Leone på vejen tilbage. Vi sejler fra Tenerife omkring d. 25. jan. 2008 og regner dermed med at være tilbage i Liberia engang i snarten af februar.
Mens vi er på de Canariske Øer har en af de nationale Mercy Ships folk tilbudt at tage imod post, som skulle komme til besætningen og aflevere det til skibet under vores ophold der. Det betyder, at hvis nogle har lyst til at sende en julehilsen til os, skal det ske til denne adr i stedet for den i Holland - adr skal skrives tydeligt... det spanske postvæsen er tilsynelandende ikke så skarp:

ALPHASHIP TENERIFE
MV Africa Mercy - Peter and Jette Hyldgaard
Plaza de la Candelaria
Edificio Olimpo, Planta 2, Ofi 284
38003 Santa Cruz de Tenerife
SPAIN

Det, der bliver sendt til denne adr, mens vi er på de Carnariske Øer bliver afleveret til os - gratis!! I modsætning til det, der bliver sendt til Holland, hvor vi betaler prisen for en container... Så vi er glade for denne nyhed!!
Jette

En af de sidste patienter

2007-11-23T23:11:00.000Z

I dag fredag tog de sidste patienter hjem fra hospitalet på Africa Mercy. Den sidste operation var i sidste uge. Det er nu tid til at forberede den store sejlads om en uge.
En af de sidste patienter var Miatta, som var min adopterede patient. Hun var 15 år og have en læbespaltning. Det var dog ikke en af de helt store, og hun var her også kun i 3 dage. Det var meget lidt, jeg snakkede med hende, da hun havde lidt svært ved at forstå og snakke tydeligt engelsk, men jeg læste en historie for hende, og vi spillede lidt vendespil sammen med en anden patient. Jeg er glad for, når jeg endelig tager mig sammen til at adoptere en patient, for selvom du skal huske at besøge dem hver dag i den tid, de er her, er det forholdsvis en lille ting at gøre i forhold til den betydning, det kan få for dem. Men nogle gange kan det virkelig være en udfordring, og patienten kan være virkelig svær at snakke med, og andre gange kan man få en meget udadvendt patient. Men jeg tror, at alle patienter værdsætter det rigtig meget, også selvom de ikke alle viser det.
Dette er Miatta før og efter:

Jette

Skandinavierne på Africa Mercy

2007-11-22T00:28:00.000Z

Dette er de skandinavier (og wannabe's ;-)), som var ombord pr. 9. nov. 07. Dog mangler to nordmænd på billedet.
En dejlig flok!! Jette

Operation

2007-11-19T19:59:00.000Z

Når man ikke befinder sig på sygehuset til hverdag, glemmer man nogle gange næsten, hvilket skib, vi egentlig er på - verdens største privatejede hospitalsskib. For netop at få et større indblik i, hvad vi er med til på Africa Mercy, skrev jeg mig op til at observere en operation. Jeg havde aldrig prøvet at se en operation før, så jeg vidste ikke helt, hvordan jeg havde det med at se det.
Den første operation, jeg så, var fjernelsen af en lille svulst på højre kind af en ung mand. Dvs. lille i forhold til Afrikansk standard, men stor i forhold til vestlig standard - en svulst lidt større end en spiseskefuld.
Kirugen var meget flink til at forklare, hvad der skete, og han forklarede, at han først afsatte prikker på huden for at kunne sætte den rigtig sammen igen, og så begyndte han at skære op... der var det efterhånden, at jeg synes det blev lidt varmere inde i rummet, og da jeg havde fået at vide, at hvis jeg følte varme, var det kun mig, for rummet var koldt. Så jeg måtte lige så stille ned at sidde på gulvet et kort stykke tid, inden jeg igen var klar. Men det var alligevel ret spændende og fascinerende at se deres arbejde.
Derefter fik jeg lov til at observere en øjenoperation. En 6-årig pige havde en lille svulst lige ved siden af pupilen, som skulle fjernes, før den voksede sig alt for stor og hård. Øjenlægen brugte mikroskop, så jeg kunne se alt der skete på en tv-skærm (Klik på billedet for at se det bedre). Sjovt nok, så var det slet ikke slemt at se, selvom det dog kunne se lidt voldsomt ud, når han skar i og flyttede hinden i øjet. Men man er jo så vant til at se ligende ting på tv, og man kan ligesom bedre distancere sig fra det.
Lægerne her arbejder også alle frivilligt, og de gør et kæmpe stykke arbejde! Når man ser dette, kan man godt blive tilfreds med, at jeg kan være med til, at de føler sig godt tilpas den første aften, hvor de ankommer ved at snakke med dem, servere lidt mad og følge dem til deres hjemliggjorte kahyt.
En aften da jeg tog imod en læge, og sagde tak til ham, fordi han ville komme og operere her, svarede han blot igen; Tak for det DU gør her og tak for de dejlige småkager til mig, da jeg kom!
Jo, vi er alle med til at gøre dette arbejde!
Jette

Telttur i Robertsport

2007-11-12T20:48:00.000Z

I denne weekend (lørdag morgen til søndag aften) havde vi så vores første overnatning væk fra skibet siden vi kom herned for snart 16 uger siden. Vi var en gruppe på 8 (6 drenge og 2 piger) som tog til Robertsport strand - ca. 3,5 timers kørsel herfra. De sidste 45 km (næsten 2 timer) var på grusvej - men dog med flot omkringliggende natur. Vi kørte i en minibus med plads til 8, så den var pakket ret godt op med 10 mennesker og en masse baggage. Men det var dog alligevel rimelig komfortabelt i forhold til Liberiske standarder! Vi kom til Robertsport og fik slået vores telte op. Vi camperede på stranden under nogle træer, som kunne skygge lidt for solen. Alligevel var det rigtig varmt om natten - vi kunne godt have undværet at slæbe vores soveposer med... Men det vil man vel heller ikke satse på! Vi var dog ikke den eneste gruppe fra Mercy Ships, som havde arrangeret tur denne weekend - en anden gruppe på 12 var samme sted, men det gjorde det heldigvis ikke mindre hyggeligt!

Om eftermiddagen gik vi langs stranden, og der var en del fiskere, som var ved at hive et stort net op på stranden. Nettet var bundet fast til en båd, som var sejlet langt ud. Nogle af drengene besluttede sig for at give en hånd med :-) Om aftenen bliver det rimelig hurtigt mørkt hernede tæt på Ækvator - omkring kl. 19.30 er det bælgmørkt og stjerneklart.
Jeg fik lige nogle billeder, som kun beskriver ganske forenklet, hvor smukt det var...
Selvom vi havde taget mad med hjemmefra, som vi tilberedte over bål blev vi dog lidt lækkersultne hen på aftenen... eller nærmere sagt - vi fangede nogle krabber i mørket, og vi besluttede os at koge dem. Brutalt, ikke? Men det er vel ikke værre, end når man koger hummer derhjemme. Og Robertsport er trods alt en fiskerby! Efter 10-15 min var der krabbekløer til de sultne jægere... Jo, det er skam mig, Jette, som spiser krappekløer ;-) Der er jo noget fascinerende over at have været med til at fange dem selv på stranden.

Robertsport er et meget smukt sted i det nordlige Liberia. Jeg har aldrig set en smukkere strand med så flotte og store bølger. Det siges, at det nok er Afrikas 3. bedste surfing-paradis. Jeg prøvede lige et body board et kort stykke tid, men da jeg ikke er vant til det, syntes jeg, at bølgerne var lige voldsomme nok! Men flot så det ud, når de bryder! Bare ikke så sjovt, når man står lige under dem...

Peter og jeg gik en LANG tur og kom bla forbi dette frodige sted lige ned til stranden. En lokal havde lyst til at vise os et vandfald "lige lidt længere henne", og vi gik og gik og gik næsten en time over sand og klipper uden at finde et vandfald. Vi har bemærket, at det er karakteristisk for liberianere, at man aldrig vil indrømme, hvis man har mistet orienteringen, så hellere bare bilde folk noget ind. "Jamen, det er lige efter de klipper, I kan se helt der henne" sagde han et par gange. Så det endte med efter lang tid, at vi besluttede os for at vende om, og på vejen tilbage så vi et lille vandfald inde mellem træerne. Ved ikke helt om det var det, han mente... Men en flot gåtur, det var det da!
En dejlig weekend, hvor vi har fået set lidt mere af Liberia - Liberia er ikke kun et krigsvrag, som er ens indtryk af Monrovia, men det er også en hel del smuk natur!! Det er virkelig dejligt og bekræftende at se!
Og så brugte vi også weekenden til at få slappet lidt af :-)Jette

International Thanksgiving

2007-11-09T22:12:00.000Z

I torsdags havde vi en International Thanskgiving ombord på Africa Mercy. Grunden til at holde en international Thanksgiving var, at man på skibet ikke vil fremønske en landsbestemt tradition fremfor en anden, og da mange lande er vant til at fejre Thanksgiving på hver deres tidspunkt, samlede vi dem alle til en dag (som dog alligevel var præget af den amerikanske Thanksgiving, som er senere i november). Så hele familien Africa Mercy var samlet til den store festaften. Vi fik rigtig god mad - kalkun, hamburgeryg, grønsager af forskellig art og æble- eller græskar-tærte til dessert. Det var virkelig lækkert! Så lækkert er det dog ikke hver dag! Peter skulle desværre arbejde :-(, men som en god kone sørgede jeg selvfølgelig for at han fik noget god mad ned i maskinrummet! Jeg sad så sammen den Lena, Lars, Noomi og Mirjam i stedet.Bagefter var vi alle samlet til det, vi derhjemme nok vil sammenligne med en høstfest, hvor vi takkede for alt det, som vi er blevet givet - en rigtig god anledning til at stoppe op og tænke over, hvor meget man egentlig har at takke for!! Og tro mig - der er mere, end man lige regner med!

Jette

Søndagsskole i Cheesemanburg

2007-11-05T21:08:00.000Z

I søndags var vi igen i kirke i Cheesemanburg ude i bushen, men denne gang fik jeg mulighed for at gå med Mirjam og Noomi (de svensk-danske børn) til søndagsskolen ved siden af kirken, og så kunne Lena og Lars også lige få lidt fri. Der var omkring 70 afrikanske børn samlet i et lille rum på træbænke, så der var fyldt godt op. Derfor måtte pigerne sidde alene helt fremme på en stol, hvilket jeg nu ikke tror, de var helt kede af, da de godt kan være lidt generte overfor de afrikanske børn, som synes det er lidt spændende med hvide børn. Børnene blev fortalt en lille historie om en zebra, som ikke kunne lide sig selv og ikke brød sig så meget om dens striber. Så den gik rundt til sine venner; elefanten, løven og slangen og spurgte, om de havde et godt forslag til, hvad den kunne gøre. Slangen foreslog, at den da kunne male sig helt sort! Og som sagt, så gjort. Zebraen syntes meget godt om sit nye udseende, ja, nu var den helt perfekt! ... lige indtil det begyndte at regne... Nu havde den striber igen... Men da indrømmede alle dens venner, at de også bedst kunne lide den, som den var, for sådan havde Gud skabt den. Børnene fik at vide, at de også er helt specielle, fordi Gud netop havde skabt dem, lige som de er! Bagefter kunne de male zebraen på et stykke papir, hvor der stod "I am special!"Den sidste halvdel af tiden legede vi. Jeg blev sat til at danse fjolledans sammen med børnene. Vi havde medbragt en ghettoblaster og spillede bl.a. en sang, hvor det gjalt om at danse fjollet på forskellige måder og stoppe, når musikken stoppede. Det synes både børnene og jeg var rigtig sjovt!
Vi skulle danse i slow-motion... Vi skulle danse med hænderne så højt oppe i vejret som muligt...Og så danse længere og længere ned mod gulvet...
Det er ved at være længe siden, jeg har leget med så mange børn, men det var nu meget sjovt at gøre det igen! Og et par timer i sådan et selskab flyver hurtigt afsted!
Jette

Wulki Farm

2007-10-30T22:38:00.000Z

I søndags var jeg ude og besøge en farm ca. 1,5 times kørsel herfra - ja, det skete rigtig meget i weekenden! Det var egentlig et meget flot sted med smuk natur og forskellige dyr. Det blev til en lang gåtur rundt for at se alle dyrene, men det var bare rart!!
Dog var mange af dyrene ikke behandlet specielt godt, og nogle af dem var lidt underernærede, hvilket så lidt sørgelig ud.
Men ud over det var det godt at se nogle dyr - det er ikke så ofte det sker!
Der var farlige krokodiller... Sjove strudser...Gryntende grise... tænk sig - jeg har ikke set en gris i over 3 måneder... jeg må da hellere tage en masse billeder :-)

Æsler, kalkuner og heste - og det var vist alt!
Vi havde ellers forestillet os, at vi skulle til Afrika for at se store farlige dyr... men det er lige som om, Liberia ikke ligefrem er det land, som tjener mest på safarier... Så krokodiller, strudser og grise er en stor ting for os ;-)Det var under alle omstændigheder en hyggelig dag på gården!
Jette

Grillaften :-)

2007-10-28T23:16:00.000Z

Lørdag aften efter den store strandtur med redningsbådene havde vi grill aften på kajen for hele besætningen! Hmm, hvor lækkert! Næsten ligesom hjemme, hvor man efter en dejlig tur på stranden kommer hjem og griller! Det er virkelig skønt og nødvendigt at lave noget for at glæde hele besætningen en gang i mellem!

Og det lykkedes!!

Jette

Lifeboat Trip

2007-10-28T22:28:00.000Z

En af styrmændene havde fået den ide at invitere alle besætningsmedlemmer ud på en lille sejltur med redningsbådene, så vi samtidig kunne afprøve bådene inden sejladsen om en måneds tid. Ikke nok med at vi kunne få lov til at sejle en lille tur, men de ville også sætte os af på den anden side af havnen, hvor der er en lækker strand, som ellers er lukket pga. olieboring. De hejste den mindre redningsbåd ned, hvor der er plads til 50 mennesker, og lod folk påmønstre lige over vandkanten ud fra dæk 3.

Anouchka og jeg er så heldige, at vi er gode venner med Amy, som skulle sejle den lille motorbåd, så vi fik lov til at blive hejst ned fra dæk 7 i den – heldigvis gik det stille og roligt.

Vi eskorterede først et par bådfulde besætningsmedlemmer over til stranden, og derefter gav Amy os en lille havnetur, hvorefter hun satte os af ved stranden. Vores styrmand, Amy:
Dejligt afslappende...Det var lidt sjovt at se tingene fra en lidt anden vinkel, end man er vant til!!

Halvøen med den lækre strand – faktisk en af de bedre hernede! – indbød til en del udforskning. Der var blevet tegnet et kort over halvøen – dog et meget primitivt et! Så vi gik på opdagelse… Vi gik helt ud til enden af halvøen og tilbage igen. På vejen så vi blandt andet en rusten båd midt på land... meget spændende... gad vide, hvordan den er landet der? Det så endda ud som om, der havde boet nogle i den på et tidspunkt. Strandkanten på hele halvøen var meget speciel. Der hvor vi blev sat af, var der en meget børnevenlig strand. Gik man næsten helt hen i den anden ende, virkede det nærmest som en swimmingpool, hvor man kunne løbe fra stranden og tage hovedspring i vandet, da der var ca. 2 m dybt kun 1 m ude. Det var bare lækkert!! Dejligt at svømme lidt igen!
En fantastisk og velsignet dag for hele besætningen!!
Jette

Rektalundersøgelse

2007-10-24T21:00:00.000Z

Ja hvad kommer man ikke ud for her på skibet. Det var dog ikke mig, der blev undersøgt, men vores Harbour Generator, som vist ikke har det alt for godt.
For hurtigt at kunne vurdere tilstanden af motoren gik vi op på Dæk 3 på hospitalet og lånte en kikkert, som vi så kunne bruge til at se inde i forbrændingskammeret, om det nu var, som det skulle være.
(For de mere teknisk intereserede) Det var den tidligere Hovedmotor 1 i BB side, som blev undersøgt. Smøreolieforbruget er 3 gange så stort på denne som den tilsvarende i SB side, og vi mistænker, at olien kommer ind langs ventilspindlerne på indsugnings siden. Tidligere undersøgelse på en cylinder viste, at dette højst sandsynligt var tilfældet, og det blev nu bekræftet, at smørreolie kommer ind i forbrændingskammeret via indsugningsventilerne på flere af cylinderne. En del foringer viste sig også at være noget beskadiget af flere dybe ridser, som olien kunne løbe i, men det er jo godt med nogle udfordringer.
Ja jeg lærer noget nyt hver dag, og nu kan jeg også lave en kikkert undersøgelse, men jeg holder mig til maskinerne, og lader lægerne om patienterne.
Vi tog et stempel ud for at se nærmere på skaderne. Der er 16 af disse stempler i motoren, så det var rart, at vi med en kikkert kunne finde det stempel (og foring), som vi helst ville tage ud og se nærmere på.
Peter

Taxi i Monrovia

2007-10-21T22:00:00.000Z

I Monrovia er der ikke mange, som har råd til deres egen bil eller knallert (hvilket også engang i mellem ser livsfarligt ud...), så langt de fleste kører med taxi. Dette kan dog også til tider være en stor oplevelse! Byen er fyldt af de gule taxi'er og busser, og taxi'erne er fyldt af mennesker - alt under 7 kunder i en "alm" bil er underdrevet...
Herunder ses den norske varevogn - nu indrettet som bus i MonroviaMin sidste oplevelse med taxi var forrige weekend, hvor vi var 6 stykker fra Africa Mercy, som skulle en tur hen til den amerikanske ambassade for at spille beachvolley. Vi blev stoppet ind i en taxi og kørte afsted... I har vist set lidt af, hvordan vejene hernede ser ud - og taxierne for den sags skyld! Jeg har aldrig før kunnet mærke vejen med mine fødder, mens jeg har siddet på bagsædet i en bil - men jeg var bestemt ikke i tvivl! Lidt efter punkterede det ene baghjul... nå, men det er vel, hvad man kan forvente en gang i mellem, og chafføren fik det repareret, og vi kom til ambassaden. På hjemvejen fik vi en anden taxi - med lædersæder - meget lovende!! Men tro mig, om ikke baghjulet igen punkterede!! Heldigvis var det kun til at grine af, og denne chaffør havde klogt nok et reservedæk med!
Men det er åbenbart ikke et særtilfælde...
"Drive for safety" - jo, jo, det er helt sikkert det, man kalder sikkerhed!
Nogle taxi'er kan bare ikke holde til mere... og bliver så skrottet...
Andre burde blive skrottet, men kører stadigt...
Se lige de hjul!! Og taxi'en kører sidelæns frem ;-) Uha!

Det var alt for denne gang fra taxi'ernes verden i Monrovia!
Jette

Cheesemanburg

2007-10-17T23:01:00.000Z

I søndags var jeg (men desværre ikke Peter, da han skulle sove efter nattearbejde) i kirke i Cheesemanburg. Det er meget rart, når vi får muligheden for at komme ud og besøge de lokale afrikanske kirker, og det er altid en god oplevelse, selvom man ikke altid forstår alt, hvad der bliver sagt på liberisk engelsk. Men der er altid en rigtig god rytme i lovsangen med sasa (rasleinstrument), djembe (trommer) og dans, og hvis ikke det kan muntre en lidt op, så...! Jo, det er herligt!

Cheesemanburg er et område uden for Monrovia og det består af 8 landsbyer med omkring 2125 indbyggere. Af de 8 landsbyer havde kun halvdelen adgang til en brønd, og de var endda i ringe stand. Mercy Ships har i løbet af de sidste måneder været med til at hjælpe befolkningen med at bygge flere brønde og renovere dem, de havde i fovejen. Det var dejligt at se en landsby hernede - det er ikke så ofte det sker.
Inspirerende at se hytterne - dels træskelet og dels lerhytten som det færdige resultat. Det var måske sådan, jeg havde forventet det ville se ud i Afrika :-)
<
Det sidste stykke vej ud til kirken kørte vi ad en lang grusvej med en hel del ujævnheder og vandhuller. Regntidens store skyl har ødelagt en del veje hernede, men også det at sidde i en hoppende landrover kan man vænne sig til! Noomi, Lena og Lars' yngste pige kan endda sove, selvom hendes hoved hopper fra side til side - dog foretrækker jeg at holde hendes hovede, for det må da ikke være helt behageligt!
Herunder ses en af vores biler kørende igennem et vandhul i vejen.

Jette

Idræt i UN lejren

2007-10-10T21:11:00.000Z

Hver mandag og onsdag eftermiddag har jeg PE (Physical Education = idræt) for de ældste elever i skolen på Africa Mercy. Vi er så priviligerede, at vi har fået lov til at låne et område i UN's lejr, så vi kan både spille fodbold, baseball, ultimate, volleyball - you name it! Herover er et billede af området taget fra øverste dæk på Africa Mercy.
For et par uger siden var der et norsk team på besøg på Africa Mercy og i den forbindelse tog de et par billeder af mit job hernede (man er vel skandinavier).

Fodboldtræning - se lige de indersidespark! Jo, jo, jeg lærte skam noget i eksamenstiden på seminariet af min kære idrætsgruppe :-)

Eleverne sammen med Miss Page fra England og Mrs Jette fra Danmark (jo, jo, det skal eleverne kalde mig hernede... det har jeg næsten vænnet mig til efter 6 ugers skole...)

Jette

Besøg på børnehjem

2007-10-08T20:47:00.000Z

I lørdags vente vi endnu engang snuden mod børnehjemmet "Centre for Aged, Orphaned & Abandoned" (center for ældre, forældreløse og forladte)og det blev igen, igen en god oplevelse - for børnene, og ikke mindst for os!
Jo flere gange man kommer, jo mere mærker man at børnene begynder at kende en og ønsker at være sammen med en. Hvor er det bekræftende at tilbringe tid sammen med de kære børn.

Det er ikke altid lige let at være lille og deltage i sækkeløb - specielt ikke, når man skal være to i den samme sæk.

Det er som regel et stort hit for de store piger med neglelak - det kan dog godt være en lille udfordring at skulle male tåneglene... de går jo barfodet rundt i sandet hele dagen :-)

Sæbebobler!!

Jeg var næsten lige så god til at klappe i hænder (er der nogle, der ved, hvad denne leg hedder?) som Rosetta her...

Jette

Funny signs :-)

2007-10-02T22:58:00.000Z

En af strandene i udkanten af Monrovia... and something else.

Et skilt ved Cece beach. Vidner lidt om kørslen hernede...

30 års fødselsdag

2007-10-01T19:46:00.000Z

Søndag fejrede vi en af mine kollegaers fødseldag på standen - Rachel Page fra England bliver 30 år i dag - og jeg har været ved at forklare hende, hvilken dansk tradition vi har, når ugifte folk bliver 30 - hun var ikke umiddelbart begejstret for den ide... Men alligevel gav vi hende en lille smule peber i dag. Hun fik også sukker - det er en sydafrikansk tradition, som dog er lidt mildere end den danske efter min mening.
På billedet fra venstre ses jeg, Rachel, Nikki (Sydafrika), Marilyn (USA) og
Kathrine (Sydafrika), som alle er lærere i akadamiet ombord.
Jette

En weekend på stranden!

2007-10-01T14:11:00.001Z

Det har været en rigtig god weekend, hvor vi var på stranden både lørdag og søndag! Skønt! Billedet ovenfor er dog fra sidste weekend, hvor vi havde en skandinavisk tur til stranden.

Til hverdag går vi mest rundt indenfor på skibet, hvor klimaet for det meste er ret køligt, og vi glemmer hvor godt vejret udenfor er for tiden! Ja, regntiden er ved at sige tak for denne gang, og temperaturen stiger en smule. Derfor er det ekstra dejligt at tage en tur til stranden og bade og slappe af - nyde det gode vejr. Ind i mellem tænker jeg på det danske vejr :-) Det er i dag 1. okt. og det betyder efterår for DK! Håber I har det godt derhjemme i blæsten!!
Jette

Tak for advarslen!

2007-10-01T14:08:00.001Z

600-700 mennesker til Jesus Film!

2007-09-26T22:46:00.000Z

Onsdag aften var vi igen ude og vise Jesus film i et kvarter i nærheden. Hurtigt efter vi kom derud og begyndte at stille an med storskærm bag på bilen strømmede det bare til med mennesker! Børnene er som regel de hurtigste til at komme hen og hilse på en - de vil alle så gerne røre ens hvide hånd! De er meget opmundtrende at være sammen med - de smiler for det meste og er meget begejstrede over, at vi kommer og besøger dem!

Et skøn hen over flokken af mennesker både foran og bag ved lærredet landede på omkring 6-700 mennesker, hvoraf ca 250 var børn. Det kan være meget svært at tælle mennesker i mørke, men jeg tror ikke, at det er helt ved siden af. De var alle meget begejstrede for at se filmen og levede sig utrolig meget ind i filmen - både i smerte og i jubel!
Jeg stod ved siden af en 12 årig dreng, Lawrence, som var meget snaksaglig. Han spurgte til og gættede på, hvad der skete i filmen og forstod virkelig meget af det. "Jesus is a wonderful man!" og "Jesus loves Jetti" :-) Hvor stort!
Jette

Jeffelo

2007-09-23T17:04:00.000Z

Her er han så - Jeffelo. Vi var ude at se hans skole, hvilket var en stor oplevelse. Han går på Christopolis University of Liberia. Han læser til sygeplejerske om dagen og er "Day Worker" på Africa Mercy om natten.
Here he is - Jeffelo. We went to see his nursing school which is the Cristopolis University of Liberia. He studies in the day hours and works on the ship in the night hours - a hard working man.

Bunkering

2007-09-23T16:22:00.000Z

Ja der sker lidt af hvert her på skibet. Onsdag den 19 september havde vi fornøjelsen af at modtage 801 kubikmeter MDO (Marine Diesel Oil) her på skibet. Så nu er tankene fulde så vi kan klare os lidt igen, det varede ca. 8 timer.
Operationen gik godt.
Peter

Water plant

2007-09-20T21:53:00.000Z

Monrovias vandværk er placeret ved floden, som ligger ca 2 timers kørsel fra Monrovia.
Vandværket oplever løbende mange udfordringer, idet mændene der ikke selv er i stand til at reparere deres udstyr, og de gør nærmest kun et forgæves forsøg på at holde vandværket kørende. For at holde vandforsyningen stabilt til Monrovia er der jævnligt personer fra Africa Mercy's Engineering Department ude for at reparere pumper, motorer og andet udstyr. Her ses nogle billeder fra et projekt jeg var involveret i med installation af en repareret pumpe.
Herunder ses billede fra før vi kom tilbage med den renoverede pumpe

Herunder ses billede fra montering af pumpen

Herunder ses det færdige resultat, og en meget glad Direktør for vandværket ses til venstre.

Peter

Mercy's on it's way

2007-09-16T21:53:00.000Z

Besøg på børnehjem

2007-09-10T21:50:00.000Z

Vi har haft en rigtig dejlig weekend! I lørdags var vi begge på besøg på et børnehjem her i Monrovia - et andet end det jeg havde været på tidligere. Det er sådan, at Mercy Ships har nogle teams, som besøger forskellige børnehjem og fængsler rundt om i Monrovia om lørdagen. På dette børnehjem var der omkring 65 børn.

Det er en god fornemmelse at give lidt af sin tid til at besøge børnene, og man kan se, hvor meget de nyder, at vi er der. Men det handler ikke bare om at give - vi får mindst lige så meget igen af sådan et besøg! De viser én tryghed fra det sekund man træder ud af bilen. I starten legede vi en masse lege alle sammen, bl.a. boogi-boogi.

Derefter blev de fortalt bibelhistorien om de to fisk og de fem brød, hvorefter de malede tegninger dertil. Vi havde en masse strikkede bamser med ud til dem, som nogle ældre damer fra USA havde sendt herned - de blev modtaget med store (små) hjerter! En dejlig oplevelse, som vi helt sikkert vil gentage!
Jette

Øvelse med redningsbåde

2007-09-08T14:24:00.000Z

Lifeboat drill
Vi have redningsbådsøvelse fredag og her ses Marius fra Norge.
Vi sejlede en tur i redningsbåden for at teste om den nu også virker tilfredsstillende. Det var en god tur og vejret var dejligt.
We had a lifeboat drill last friday and this is Marius from Norway (Scandinavia). We went for a short trip to test if everything is working properly. It was a good drill and the weather was nice.

Herunder ses Lars og Lee i fuld gang med at klargøre en af de 2 store redningsbåde med plads til 150 personer.
I baggrunden ses klargøringen af en af de to mindre redningsbåde med plads til 50 personer.
At the picture below you see Lars and Lee bussy prepering one of the two big lifeboats with a capacity of 150 persons each. The preparation of one of the two minor lifeboats with the capacity of 50 persons each is shown in the background.

Peter

Tysk filmhold

2007-09-06T19:14:00.000Z

I de sidste par uger har der været et tysk filmhold på besøg, som vil lave flere dokumentarfilm omkring Mercy Ships. De vil bl.a. lave en om en tysk familie med to børn, som lige er ankommet til skibet for at arbejde frivilligt her i 2 år. De har filmet dem hjemme under forberedelserne og filmede under hele deres første uge hernede. Gæt hvem, der skulle give rundvisning til den familie - inkl. filmhold? Jo, det var mig, der var på arbejde den aften, hvor de ville filme rundvisningen. Det er sådan, at alle nye folk ombord skal have rundvisning inden 24 timer, og det er noget vi i "Hospitality" står for. Synes selv at det går fremad md mit engelsk - men måske ikke lige frem SÅ godt, så det behøver at komme i fjernsynet... men hvad, det er jo i Tyskland... Den anden dag skulle jeg medvirke igen på den måde, at Andrea (den tyske familiemor) skulle komme hen til mig og spørge på tysk, om jeg ville tage et billede af dem - mens dette blev filmet. Så jo, jeg fik også snakket lidt tysk til tysk tv... Man er vel lidt international!
Jette

Det er os!

2007-09-03T19:42:00.000Z

I dag har vi endelig fået taget et billede af os med Africa Mercy i baggrunden - jo, det er os, og vi ligner såmen os selv ;-)

Uhmm, rugbrød og basser!!

2007-09-02T23:05:00.000Z

Det har været en god dag i dag! Vi har fået dansk mad :-) Helt utroligt!!

Der lægger jævnligt et Mærsk skib til havn næsten ved siden af os, så vi har snakket en del gange om at besøge dem en dag, hvor de var her, da vi havde hørt, at der altid var nogle danskere med. Der kommer 3 forskellige skibe; Troense, Frederik og Alexander. Tidligt i morges lagde Troense Mærsk til, og vi besluttede at besøge dem i eftermiddags.

Vi fik lov til at gå ombord og mødte 4 danskere - kaptajnen, første styrmanden og to maskinmestre. Det var rigtig hyggeligt at snakke andre danskere hernede - og tror at de syntes de samme! Vi blev vist rundt på skibet fra bund til top og blev inviteret på aftensmad... rugbrød med pålæg; æg, sild, karrysalat, spegepølse - you name it! Det var virkelig lækkert!! Uhmm! Utroligt, at man kan komme til at savne dansk mad så meget! Vi fik også en basse til kaffen - jo, virkelig dansk :-) Det må vi gøre noget oftere...

Vi kunne også se Africa Mercy fra broen - pludselig er dette skib ikke så stort...
Jette

Mercy Ships Info

2007-09-01T20:00:00.000Z

Mercy Ships er en amerikansk kristen organisation, som driver et hospitalsskib, M/V Africa Mercy med 76 hospitalssenge og plads til 484 besætningsmedlemmer, - verdens største privatejede hospitalsskib. Det er den tidligere storebæltsfærge M/F Dronning Ingrid, der i en lang periode på ca. 7 år har været under ombygning. Dæk 3 og 4, som før var tog-dæk, er nu forvandlet til et moderne hospital og til beboelse for skibets besætning.
Det specielle ved organisationen Mercy Ships er, at den udelukkende finansieres af donationer og private gaver. Alle ombord på skibet betaler selv for opholdet og bidrager således økonomisk til driften af skibet. Herved kan organisationen garantere donorer, at pengene ikke går til dyre lægelønninger m.m., men at pengene faktisk kommer til at gavne mennesker i nød.

Liberisk aften

2007-09-01T14:47:00.000Z

Fredag aften spillede og dansede et liberisk tromme- og sasaband i cafeen ombord. Det kan man da kalde sans for rytme ;-) Det var fantastisk at se den energi og glæde de spredte!
Jette

Jeffelo er positiv!

2007-08-30T14:37:00.000Z

Jeg vil fortælle lidt om en dagarbejder, som jeg arbejder med i Engineering Department.
Mercy Ships tager dagarbejdere ind på skibet fra Monrovia, og en gruppe på ca. 5 personer har været særdeles stabile, siden Mercy Ships kom til Liberia første gang i 2005. En af dem er Jeffelo, som overlevede krigen ved at hugge brænde i skoven og grave efter spiselige rodplanter. Lige inden krigen startede i 1990 blev han færdig med High School. Han kommer i en kirke i Monrovia, mens hans kone, Victoria og hans datter, Jeffelyn lever i en flygtningelejr i Accra, Ghana.

De flygtede i aug. 2001, og han har kun set dem to gange i løbet af 6 år, og det er nu over 3 år siden, han så dem sidst. Han har planer om at besøge dem til december, men rejsen vil koste 500$, og der er ingen realistisk mulighed for, at han faktisk kan skaffe pengene inden, han stoler bare på Gud, at Han lader det lykkes. Han bor i et skur og har ikke plads til sin kone og barn, når de kommer hjem igen. UN skal bringe dem hjem, men han ved ikke, hvornår det bliver, da landet stadig er ustabilt. Om natten arbejder han på skibet, og om dagen læser han. Han besluttede at læse til sygeplejerske i 2005 og har siden, ved Mercy Ships hjælp, været i stand til at spare op til det første semester. Han er nødt til at få en uddannelse, så han kan få job og forsørge sin familie, når de engang kommer hjem. Der er ca. 80 % arbejdsløshed, og normalt går hele ens indtægt til mad, kun få mennesker har råd til medicin, bolig og lign. Han har netop afsluttet andet semester ud af i alt 12 (der er 3 semestre pr. år.) Hvert semester koster 300$, hvilket er utroligt billigt, siger han, men der er ingen chance for, at han ville have råd til dette uden hjælp - specielt ikke efter at skibet har forladt Liberia. Jeffelo er trods omstændighederne en positiv person og har ikke fortalt hans historie med henblik på at spørge om hjælp - han fortalte kun, fordi jeg spurgte ham.
Peter

Marked

2007-08-29T21:36:00.000Z

I lørdags tog vi til et marked sammen med Lena, Lars og deres to børn Noomi og Miriam. Det tager lidt tid at vænne sig til den "påtrængenhed", som sælgerne viser. Det er en helt speciel oplevelse at være på marked, og der er bestemt også mange spændende (og knap så spændende) ting. Vi fik da købt nogle rasle-instrumenter og 5 elefanter ;-) Det er dejligt at have lidt at pynte værelset med! At have været på et marked får også en til at værdsætte butik-kulturen, hvor man kan få lov til at kigge på ting uden at blive overfaldet og tvunget til at give en pris og købe det... :-)

Udsigten fra vores kahyt

2007-08-26T00:04:00.000Z

Der er bare noget specielt ved denne dato...

2007-08-25T22:48:00.000Z

Jeg måtte bare skrive et indlæg på denne dato - i aften er det præcis en måned siden vi ankom til Africa Mercy! Hvor er det bare vildt! Det er slet ikke til at forstå! Der har været en del dage på det sidste, hvor vi ikke har fået skrevet noget, og det skyldes dels, at vi har haft lidt travlt og dels, at vi ikke har været helt på toppen! De nye bakterier synes at trives godt i vores maver, og det forsøgte vi så at få bugt med ved at faste i to dage - det kunne de tilgengæld ikke lide, så nu har vi det bedre. Ved at faste - dvs. ikke spise, kun drikke vand med salt og sukker, får kroppen mulighed for at blive renset helt igennem. Mange kan døje med maveproblemer i flere uger, så vi mente, at det kunne være en god invistering at prøve dette - og med rette.

Det er sket en del siden sidst - og nogle af vores største bønner er blevet opfyldt. Jeg har fået lov til at blive en del af akadamiet her på skibet! Det er virkelig dejligt at udfylde en rolle på skibet, hvor man får lov til at bruge de evner, man har. Det er dog kun et "bijob" ved siden af mit oprindelige, men alligevel! Jeg underviser i matematik en time om dagen i 3. klasse, som består af Josie fra Ghana, Noah fra England og Sam fra Canada, så som I nok har gættet, foregår undervisningen på engelsk ;-) Det er meget spændende, men også udfordrende! Normalt plejer jeg ikke at have de helt store problemer i matematik, men jeg må erkende, at jeg nu kan have problemer med at finde de rette ord til at beskrive matematikken. Men heldigvis kommer det ret hurtigt, og eleverne er meget søde til at hjælpe! De lærer matematik, og jeg lærer engelsk! Derudover underviser jeg i PE (Physical Education = idræt) for 8 ældre elever i 7.-12. klasse. Her er det mere rammerne, som er en udfordring - det handler om at være kreativ! Når det ikke regner (men vi er jo midt i regntiden...) kan vi låne et udendørsområde hos UN, som ligger lige ved siden af skibet, og det er rigtig rart! Men hvis det regner, må vi enten blive meget våde eller blive indedøre på skibet, hvor der ikke ligefrem er en stor hal. Men jeg vil ikke klage - jeg er bare glad for, at jeg kan få lov til at undervise lidt!
Jeg tænker nogle gange på mine studiekammerater, hvor mange af dem er begyndt at undervise på fuld tid - det er altså ikke bare noget, man bare lige gør! Jeg læste lige på dr.dk, at efter 2 år planlægger hver anden nyuddannet lærer at stoppe - hvor er det vildt! Det siger vel bare lidt om, hvor krævende det er - og det må jeg jo så have til gode... Jeg starter blødt op med mine 5 matematiktimer og 2 idrætstimer om ugen. Jo, jeg er dybt taknemmelig!

Jette

Jesus film

2007-08-24T22:35:00.000Z

Onsdag aften tog vi sammen med 9 andre ud til en kirke for at vise en film om Jesus.
Det er et arrangement i samarbejde med lokale kirker i Monrovia, og det gøres for at få flere mennesker til at komme i kirkerne. Vi har udstyret, og de inviterer folk. Det er en stor oplevelse og en stor tjeneste for kirkerne med en relativ lille indsats.
Idet mange ikke har strøm, har de selvfølgelig heller ikke tv, så det er virkelig et trækplaster, når der bliver sat en storskærm op. Projektoren står bag i en Land Rover, og en lille generator forsyner udstyret med strøm til at vise filmen. I et øde kvarter i udkanten af en af forstæderne satte vi storskærmen op, og den lokale præst havde sat nogle opslag op, så folk vidste, at vi kom. Der kom over 100 personer, hvoraf de fleste ikke normalt kommer i kirken, og mange af dem var børn. Mere end 80 personer tilkendegav, at de ønskede at lære mere om Jesus og ved nu, hvor de kan lære mere. Efter filmen uddelte vi en folder til dem om Jesus, og hvordan man bliver en kristen.
Det var sjovt, at før vi kom derud, regnede det, hvilket er meget normalt her i regntiden. Men regnen stoppede, da vi viste filmen, og det var imponerende at se, hvordan folk strømmede til. Igen lige efter filmen begyndte det at regne… dejligt!

Det arbejde, som de lokale kirker gør, er et godt alternativ til den dårlige moral, som stadig præger landet efter krigen, hvor de unge drenge blev hjernevasket til at slå ihjel. Kirken ønsker pga. ægte kærlighed til menneskerne her i landet, at give tro, håb og uddannelse til dem. Langt de fleste hernede, som hører om Jesus, kan godt se, at kærligheden og håbet som han giver, er nødvendigt for dem at få. Derfor er kirken af stor betydning for at få menneskene ”op at stå” igen.

Alle mennesker har brug for Jesus og de leveregler han giver os, men os som er opvokset med disse leveregler og uden krig, ser ikke noget behov for ham, hvilket jeg i bund og grund godt forstår, da langt de fleste mennesker i Danmark er utrolig næstekærlige. Det ses bl.a. ved demokrati, frihed, socialhjælp til dem som trænger. På mange måder opfører vi os virkelig, som Jesus ville ønske det af os.
I et land som Liberia, hærdet af krig, kan mennesker virkelig se, at de har brug for en vejleder.
Desværre ser vi ofte først selv behovet, når vi er i nød, men at søge Jesus nu kan vi få den fred, at vi ved, han er at finde, når vi har behov for ham. Jeg har hørt mange nye kristne sige: Det eneste der gør én virkelig lykkelig, er troen på Jesus og den fred, det bringer.
Jeg ville ønske, at alle kunne få lov til at opleve den frihed, fred og glæde, som jeg oplever i troen på Jesus. Alle kan få troen, og den er gratis.
Peter

Levn fra den danske fortid

2007-08-14T21:32:00.000Z

Skibet er jo den gamle storebæltsfærge og der er stadig nogle levn fra dens tid som dsb-færge. F.eks. er der stadig et DSB-kort og DSB-måtte på dæk 7. Det er lidt fedt, at de har valgt at beholde det! Det gør at man som dansker føler sig lidt mere hjemme her ;-)

Workshop for lærere

2007-08-10T19:02:00.000Z

I tirsdags var jeg med ude på en skole her i Monrovia, hvor en fra Africa Mercy og 2 andre kvinder holdt workshop for nogle lokale lærere. Det var rigtig spændende! Lærerne var meget modtagelig for mere viden og hjælp til at undervise, og de var dybt taknemmlige for at have muligheden for at deltage i workshoppen! Jeg var kun med en dag ud af fire, men jeg fik da et meget godt indtryk af lærernes situation hernede. Workshoppen var meget koncentreret og handlede bl.a. om barnets værdier, læring gennem sanser, classroom-management og planlægning. Gid vi havde haft dette workshop på seminariet - det var noget mere spændende end mange af timerne der ;-) Men helt grundlæggende var det vigtigt, at lærerne forstod, at børn ikke lærer mere af at blive straffet, og at de skal prøve at inddrage hele kroppen i læringen. Der blev også lagt meget vægt på, at der var overensstemmelse mellem workshoppens form og indhold, så lærerne fik nogle helt konkrete redskaber og ideer at arbejde videre med i deres klasser. Virkelig spændende!!

Jette

Nu er der gået to uger...

2007-08-09T18:26:00.000Z

Ja, så er det allerede over to uger siden, vi ankom til Africa Mercy, og vi kan efterhånden indse, at tiden også går hurtigt i Afrika. Vi er ved at føle os hjemme på skibet - vi kan da for det meste finde det, vi søger - når bare man ved hvilket dæk, det er på! Skibet her har 8 dæk, hvor det 8. dæk er helt øverst, og hele dæk 1 er maskinrum. Vi forundrer os over, hvordan ens krop vænner sig til sine omgivelser... Det der i starten fik os til ikke at føle os helt hjemme her, var bl.a. at man snublede over hver eneste dørtrin (og dem er der mange af), men efter et par dage koordineres skidtene automatisk, så man undgår at placere foden lige inden trinnet - det er da fantastisk!

I dag havde vi brandøvelse på hele skibet, dvs. alle skulle agere, som hvis der var en rigtig brand. Peter er en del af brandteamet, så han skal reagere på det første af to alarmsignaler. Jeg er blevet "cabin-checker", dvs. jeg har ansvar for at tjekke 8 kahytter på dæk 7, og hvis de står ulåste, skal jeg undersøge, om der er nogle derinde. Det var faktisk meget rart at prøve det i tilfælde af, at man engang skulle komme ud for det i virkeligheden! Og så fik jeg også en lejlighed til at se kaptajnens kahyt ;-)
(Dette er ikke Kou - men Rhiannon King (venstre) og Ann McFarland med en patient) - vi tager ikke billeder på hospitalet selv, det gør kun en fotograf af hensyn til patienterne.
Min adopterede patient Kou, som jeg har fortalt lidt om, havde en vellykket operation i knæet, og efterhånden som dagene gik kom smilene lige så stille frem på det lille mørke ansigt. Det var rart at se, at hun følte sig mere og mere tryg ved situationen. Hun tog hjem i går med et gipsben, og om et stykke tid kan kun komme til at gå normalt igen - det er en utrolig lettelse i hendes liv, og hendes familie (og mange andre!) er også meget taknemmelig for det, vi gør her i Monrovia.
Sådan nogle små glimt i hverdagen er med til at minde os om det store arbejde, vi er en del af med Afrika Mercy - vi er med til at ændre mange menneskers liv - hvor er det stort!!

Jette

Engineering department

2007-08-05T23:10:00.000Z

Som de fleste nok ved, er M/V Africa Mercy den gamle storebæltsfærge Dronning Ingrid, hvor der var plads til ca. 60 togvogne. Dæk 3 og 4 er derfor nu bygget om til henholdsvis hospital og beboelse.
For mit vedkommende er arbejdet i maskinen meget spændende. Der er 4 B&W Alpha motorer til fremdrivning af skibet, hvoraf de to også er koblet til akselgeneratorer. Oprindelig var der 6 af disse til fremdrivning, men 2 er nu tilkoblet til hver deres nye generator. Der er yderlige installeret et stort A/C anlæg, således at det altid er køligt på skibet.
Der er stadig mange manualer, som er på dansk, så det sker ofte at nogle spørger efter lidt hjælp til oversættelse, det er jo lidt sjovt.
Der er en god stemning i maskinen, og det gør det jo så meget mere spændende at lære og suge visdom fra de mere erfarne maskinmestre. Heldigvis har jeg en lille notesbog, som jeg skriver de forskellige opgaver ned i - så er det lettere at huske til næste gang.
Hvis nogen derhjemme kender en, der selv har været maskinmester på Dr. Ingrid, så vil jeg gerne kontaktes. Der kunne nemt komme et par spørgsmål hernede fra!!
Peter

God's Childern Home

2007-08-05T11:21:00.000Z

Hver lørdag er der et team her fra Africa Mercy, som tager ud og besøger et børnehjem, som ligger her i Monrovia. I lørdags havde jeg også mulighed for at deltage - og det var virkelig en god oplevelse. Vi kørte derud i bil, da det regnede ekstremt meget! Da vi kom, hørte vi højlydt sang inde fra børnehjemmet - de er virkelig gode til at synge!! Med det samme de var færdige med at synge, løb de glade hen til os og bød os velkommen. Der er vist omkring 50-60 børn på hjemmet i alderen 2 år til 14 år.

Vi startede med at synge endnu nogle sange sammen med dem - det er imponerende, den kraft de har i deres stemmer! Bagefter fortalte en fra teamet om den store kærlighed, som Jesus har til os alle, og at han går ind og dekorerer vores hjerte, fordi han elsker os så højt. Derefter fik alle børn et stort hjerte, som de skulle dekorere med mange forskellige klistermærker, og det var virkelig noget, som de gik meget op i!
Vi havde også nogle balloner med og lavede nogle ballondyr til dem - det blev de rigtig glade for! De er jo ikke vant til at have så meget legetøj til hverdag. Men jeg tror alligevel, at det der betød mest for dem var, at vi kom og gav dem lidt kærlighed og omsorg! Nogle af børnene havde mest bare brug for at sidde lige så stille hos os og føle tryghed.
Det virkede dog til at være et trygt børnehjem, hvor børnene faktisk har det meget godt i forhold til mange andre liberianske børn.
Jeg nyder virkelig at være lidt uden for skibet en gang i mellem, hvor jeg kan blive konfronteret med den kultur, der er derude! Men det kan overraske mig hver gang, jeg er ude - hvor dårligt stillet folket er her! Alt pga af borgerkrigen!! Jeg er blevet fortalt, at Liberia engang var en af de rigeste lande i Afrika, og det kan man også se på infrastrukturen, som nu bare er helt faldefærdigt og ruineret...

Jette

Islagkage

2007-08-05T11:14:00.000Z

Inden vi tog fra Aalborg var vi på besøg hos Malene og Daniel, hvor vi fik en rigtig lækker islagkage, som var dekoreret til anledningen...

Vi nød meget at være sammen med mange af vores dejlige venner derhjemme i tiden, inden vi skulle rejse!!

Kou

2007-08-02T22:30:00.000Z

I dag kom min lille "adopterede patient", den treårige pige, Kou. Hun sad meget genert og trist på sin seng sammen med sin far, da jeg kom ned på gangen. Så vidt jeg forstod på hendes far, som ikke kunne snakke ret meget engelsk, så var hun faldet engang - sikkert for lang tid siden - havde brækket noget omkring knæet, hvorefter det var groet helt forkert sammen igen, så hun ikke kunne gå ret godt. Hun skal have en ortopædisk operation i knæet i morgen. Vi er så heldige i Danmark, at vi har adgang til læger med det samme, vi er kommet ud for et uheld - vær taknemmelige for det!
Mit indtryk af de afrikanske børn var, at de altid smiler og elsker at have kontakt med en, men denne pige var virkelig svær at få kontakt til. Desto større var det, at vi efter en halv time havde lidt kontakt gennem en legetøjsbil, som vi kørte på hinanden med. Men kun skal være her næsten en uge, så jeg håber der efterhånden bliver en bedre kontakt mellem os.
Jette

Leneous

2007-08-02T22:19:00.000Z

I dag blev Leneous sendt hjem igen. Jeg besøgte ham sidste gang i går aftes, hvor han var træt efter operationen. Jeg ville godt have sagt pænt farvel, men jeg troede ikke han allerede skulle hjem i dag. Jeg må være mere opmærksom næste gang...
Operationen gik fint, de kunne dog kun redde det ene øje, som han nu har en klap for, hvor han kan se lidt igennem.
Tænk - nu har den dreng en fremtid...
Peter

Adoptivbarn

2007-07-31T20:18:00.000Z

På skibet er det muligt for os, som ikke har den daglige gang på hospitalet, at "adoptere" et barn/voksen, mens de er indlagt. Dvs. at man har mulighed for at følge en persons forløb på hospitalet. Det ville jeg selvfølgelig også prøve for at se, hvad man faktisk er her for og medvirker til.
I dag kom han så, Leneous Quaqee, 17 år - og født næsten blind. Hvis han skal se bogstaver på hvidt papir, så løber hans øjne i vand - han kan altså kun se silhuetter.
Jeg tog ham med fra deck 3, hvor hospitalet er til deck 7 styrbord for at vise ham udsigten over havnen, og for at han kunne komme lidt væk fra hospitalet. Jeg fortalte ham, at der var tre andre skibe i havnen, og han nød det virkelig, selvom han ikke kunne se det. Han var meget overrasket over størrelsen af skibet, vi er på, og at solen ikke gik ned her på skibet (Vi har lys/elektricitet). Jeg må indrømme, at det stadig forbløffer mig, hvor forskellige livsbetingelser vi er blevet givet.
I morgen skal han så opereres i øjnene, og efter 2 dage kan han tage forbindingerne af, og langsomt vil synet så komme igen, siger lægen.
Leneous tænker dog meget på, at han nok bliver drillet i skolen, når han herefter skal lære at læse, han skal jo starte i 1. klasse - de har jo ikke nogen special lærer til ham. Jeg tror, han klarer det.
Peter

En solskinsdag midt i regntiden

2007-07-31T18:46:00.000Z

Vi er landet i Liberia lige midt i regntiden - så hvad det angår er det ikke så meget anderledes, end da vi forlod Danmark. Der er bare den forskel, at regnen og luften er en del varmere hernede, og luftfugtighed er meget høj. Det regnede næsten hele torsdag og fredag i sidste uge, så vores forhåbninger om at komme til Afrikas sol virkede lidt svære at realisere. Fredag spurgte to svenske par, om vi ville med til stranden lørdag... hmm, derhjemme er vi vant til, at hvis det regner meget nogle dage, er det ikke ligefrem strandvejr dagen efter... men det blev tørvejr (og 30 grader ;-)) lørdag, så vi lånte en bil og kørte til stranden - to svenske par, en dansk/svensk familie med to børn og os - en rigtig skandinavisk tur.

Det var rigtig lækkert at se stranden, som er så meget forskellig fra bylivet i Monrovia. Det er også hyggeligt at lære nogle af de andre at kende hernede på skibet - og det kommer naturligvis lidt efter lidt.
Søndag var vi i kirke i Monrovia Christian Fellowship - en stor kirke med flest afrikanere, men også nogle hvide. Gudstjenesten foregik på amerikansk engelsk, så det var nemmere at følge med, end hvis det havde været liberisk engelsk... Vi kendte endda nogle af sangene - det var dejligt, og det fik os til at føle os hjemme! Der er virkeligt noget specielt over at synge med så mange mennesker - afrikanere og hvide - det var næsten som et helt gospelkor.
Så selvom Peter havde vagt i weekenden (kl. 4-8 døgnet rundt) kom vi lidt ud af skibet og i kontakt med lokale fra Monrovia. Efterhånden vil vi også gå ind i nogle projekter, som Mercy Ships har i Liberia. F.eks. skal jeg med ud til et børnehjem på lørdag for at lege med børnene derude - det bliver spændende!

Jette

Ankomst til Africa Mercy

2007-07-26T16:43:00.000Z

Så er vi endelig ankommet til Africa Mercy, og det er spændende at se, hvor vi kommer til at bo det næste år - men også meget skørt at tænke på, at vi virkelig skal være her det næste år! Flyrejsen til Monrovia gik planmæssigt, og vi er meget taknemmelig over, at alt vores baggage kom helskindet hertil også! Vi mellemlandede i Dakar, Senegal, der var præget af tørke. Det er noget helt andet i Monrovia, hvor vi er midt i regntiden - ligesom i Danmark ;-). I Liberia er der frodige regnskove og meget mere grønt end i Dakar.
Vi er kommet til en helt anden kultur, end vi nogensinde har set før. På bilturen til Africa Mercy så vi mange fattige mennesker gå ved vejen, og det har gjort et stort indtryk på os. Vi har her med Mercy ships for at give helbredelse og håb til nogle af disse mennesker, men kan selvfølgelig slet ikke nå dem alle. Vi skal lære at se i det små - på det enkelte menneske, som via Mercy Ships får et helt nyt liv.
Velkomsten på skibet var med åbne arme. Vi blev sågar hentet i lufthavnen af den eneste anden dansker på skibet. Siden vores ankomst i går aftes omkring kl 20 lokal tid har vi fået hovedet proppet med infomationer og en masse nye indtryk. Det er altid trættende at starte på noget nyt, men der er som regel noget, som forbliver det samme. Her er ALTING nyt! Mennesker, omgivelser - indendørs og udendørs, boligforhold, arbejdsområder og sproget. Det eneste som er som før er, at vi har hinanden - og det er vi meget glade for!
Vi glæder os til at lære nogle flere mennesker at kende og kende mere til skibet og de projekter, vi skal være en del af!
Vi har lagt nogle billeder fra vores tur i vores album, som kan ses i venstre side.

Jette

Et sidste farvel... og vi ses!

2007-07-18T11:02:00.000Z

Nu er der en uge til at vi sidder i flyet på vej til Monrovia. Vi glæder os meget, men er også meget spændte på, hvad vi kommer til at møde dernede. De sidste forberedelser er er i gang med vaccinationer, malariapiller og med at pakke hus og kuffert. Vi bruger også en del tid på at komme forbi familie og venner for at sige farvel. I weekenden var vi i et sommerhus ved Dokkedal, hvor Jettes familie var samlet til Lauras fødselsdag søndag.
Vi kommer til at savne dem alle sammen! I morgen skal vi ud til Peters familie i deres sommerhus. Det er dejligt lige at have mulighed for at sige rigtig farvel og på gensyn! Det er jo kun et år, vi er afsted ;-)
Vi har også haft besøg af Maria og Jon og deres børn Kathrine, Mathilde og en baby i maven. Det var også rigtig hyggeligt. Ellers går tiden med at se vennerne fra Aalborg - det er dejligt at have gode venner! Dem kommer vi helt sikkert også til at savne!

17 dage tilbage i DK...

2007-07-08T08:56:00.001Z

Vi har nu bestilt flybilletter til afgang fra Billund d. 25. juli kl. 7.15. Efter mellemlanding i Brussel og Dakar ankommer vi til Monrovia i Liberia kl. 17.50. Det bliver meget spændende at træde ud af flyet i Monrovia og derefter ankomme til Africa Mercy og tænke; her skal vi være de næste måneder... Vi glæder os til at finde ud af meget mere omkring livet på skibet!

Det lyder desuden som om, at Peter får lov til at få den praktiktid, som han ønsker for at få sønæringsbevis efter 6 måneder. Han er taknemlig over, at han kan få lov til at bruge sin uddannelse ombord på Africa Mercy.

Jette skal være "Special events assistant", hvilket betyder at hun skal være med til at arrangere receptioner ombord for forskellige mennesker, som kommer på besøg. Hun skal være med til bl.a. at sende invitationer ud, lave programmer, købe blomster og frugt ind, gøre klar og servere for gæsterne. Det bliver spændende at møde mange forskellige mennesker på den måde.